Vi skal have diskuteret, om der går for meget økonomi og politik i forhandlingerne om nye overenskomster for offentligt ansatte. Det mener blandt andre topforhandler for de statsansatte Flemming Vinther.  Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Ritzau/Scanpix.

Ridser i lakken efter OK18:

Dramatiske forhandlinger får efterspil: Forslået model skal ses efter i sømmene

13. maj 2018
På et hængende hår bestod den danske model ved overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte. Nu skal modellen have et tjek, lyder det fra statsministeren, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og flere topforhandlere. Topforhandler Flemming Vinther og DFformand Kristian Thulesen Dahl kritiserer, at regeringen kan bruge overenskomstforhandlinger til at spare penge.

 

Efter flere måneders dramatiske forhandlinger om nye overenskomster for 750.000 offentligt ansatte, hvor Danmark balancerede på randen af storkonflikt, skal den danske model have et eftersyn. 

Efter opfordringer fra både Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl erklærer statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig nu også parat til at give forhandlingssystemet et tjek.

»Jeg deler en opfattelse af, at der er grund til at reflektere over overenskomstforløbet både blandt lønmodtagere og arbejdsgivere. Jeg vil gerne være med til at drøfte, hvad det kan give anledning til af ændringer eller justeringer,« lød tilsagnet fra Lars Løkke Rasmussen, da han blev spurgt om sin holdning i Folketingets spørgetime.

For det var i sidste øjeblik, at modellen, der er kendetegnet ved, at arbejdsgivere og lønmodtagere selv bliver enige uden politisk indblanding, viste sin duelighed ved forhandlingerne om blandt andet løn, spisepause og arbejdstid for de ansatte i staten, kommuner og regioner.

Som formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, siger: 

Den danske model blev reddet på et hængende hår. Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti
 

»I første omgang tror jeg, at det er vigtigt, at forhandlingsparterne selv starter dialogen. Man kan ikke bare kopiere fra Sverige eller Norge. Der skal ske en oversættelse.«

»Det svenske Arbejdsgiververk er rigtig interessant, fordi man har forsøgt at lave en armslængde mellem politiker- og arbejdsgiverrollen. Verket fungerer som en privat arbejdsgiverforening, hvor de statslige arbejdspladser er medlem,« siger Laust Høgedahl.

Han fremhæver også, at Forligsinstitutionen i Sverige står for at udarbejde analyser af blandt andet ligeløn og lønudvikling.

»Svenskerne siger, at det skaber en fælles forståelse af, hvor problemerne er. I Danmark  var den første måned af overenskomstforhandlingerne et stort skænderi om, hvorvidt de offentligt ansatte skyldte eller ej, fordi deres lønudvikling var kommet foran de privatansatte. Måske kunne man med de rette analyser have afmonteret noget af den danske debat om løngabet,« siger Laust Høgedahl.

I Norge bliver indgreb i sammenbrudte overenskomstforhandlinger foretaget af et lønråd.

»Det er regeringen, der beslutter indgrebet, men derefter slipper de processen og lægger det over til lønrådet. Det afmonterer, at den norske regering spekulerer i udfaldet af et lovindgreb,« siger Laust Høgedahl.

Sådan gør de i Sverige og Norge

I Sverige bliver den statslige arbejdsgiverrolle varetaget af Arbejdsgiververket. Det sker for at sikre armslængde mellem politiker- og arbejdsgiverrollen. Svenskerne er ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Laust Høgedahl, så begejstrede for modellen, at den i forbindelse med sit 25 års-jubilæum blev kaldt 'den vigtigste strukturreform nogensinde.'

Arbejdsgiververket fungerer som en privat arbejdsgiverforening, hvor statslige arbejdspladser er medlem og vælger en bestyrelse. En chefforhandler, valgt af bestyrelsen, varetager overenskomstforhandlingerne. Der har ikke været konflikter i Sverige siden indførelsen af Arbejdsgiververket.

Forligsinstitutionen i Sverige har en række særlige opgaver: Nemlig at udarbejde analyser af blandt andet ligeløn og lønudvikling. Forligsinstitutionen definerer selv, hvad man vil analysere. Dette arbejde foregår mellem overenskomstforhandlingerne. 

I Norge roterer arbejdsgiverfunktionen mellem flere ministerier. Modellen er valgt for at sikre armslængde til udgiftspolitikken. Der kan ifølge Laust Høgedahl opstå effektivitetsproblemer og videnstab, når forhandlingerne styres forskellige steder fra.

Norge har også lovindgreb som mulig afslutning på konflikter - og konflikter opstår lige så ofte som i Danmark. Det er regeringen, der træffer beslutningen om indgreb, men et uafhænigt lønråd beslutter indholdet ved en voldgift. Lønrådet består af forhandlingsparterne og uafhængige eksperter. For bordenden sidder typisk et tidligere medlem af Stortinget.

I Danmark er det mest almindeligt at stoppe en konflikt ved, at regeringen ophæver et forkastet mæglingsforslag til lov. Men i 2013 skrev regeringen loven selv, da lærernes arbejdstid skulle på plads. Den fremgangsmåde har siden ført til kritik fra den internationale arbejdsorganisation ILO, der er FN's organ for arbejdsmarkedsspørgsmål. 

Kilde: Laust Høgedahs forskningsrapport: Offentlige overenskomstforhandlinger og konfliktløsning - Danmark i et nordisk perspektiv.  

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]"


Annoncering

Forretningsbetingelser