Unge er indstillet på at gå ud og ind ad mange arbejdspladser i løbet af deres liv, viser ny undersøgelse. De unge får enormt meget frihed til at gøre mange ting, men ikke ret meget tryghed og sikkerhed, konstaterer forfatter.  Foto: Iris/Scanpix.

Trækfugle:

Unge er parat til et flaksende arbejdsliv

9. okt 2017
De yngste på arbejdsmarkedet har erkendt, at de konstant vil få nye arbejdsopgaver. Og mange er parat til hyppige jobskift og videreuddannelse, viser ny undersøgelse. I dag siger unge, de er loyale, hvis de bliver et halvt år det samme sted, fortæller forfatter. Omskifteligheden kræver større fokus på uddannelse, mener fagforbundet HK.

 

Lang og tro tjeneste i jobbet er ved at være en saga blot. Det genkendelige arbejdsliv er skiftet ud med et flimrende billede af flygtige ansættelser, utallige jobskift og hurtigt forældede kompetencer. Over halvdelen af de unge 18-25-årige i job tror da heller ikke på, at de løser de samme arbejdsopgaver om fem år. Det viser en ny undersøgelse, Epinion har udført for fagforbundet HK.

Dermed har de unge læst skriften på skærmen. Det mener fagforbundet HK’s formand Kim Simonsen, hvis medlemmer ofte påvirkes meget direkte af den teknologiske udvikling.

»En stor del af arbejdsmarkedet forandrer sig med rivende hast blandt andet på grund af teknologien, og det er blevet langt mere ualmindeligt at have den samme arbejdsgiver i 25 år,« siger Kim Simonsen.

Undersøgelsen viser også, at en stor del i aldersgruppen 18-45 år har lyst til at arbejde inden for flere fag eller professioner i løbet af deres arbejdsliv, og også gerne videreuddanner sig. Lysten til at afprøve noget nyt er lidt mindre hos dem, der har passeret de 45 år.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Der er dog ikke markant forskel på aldersgrupperne, og tendensen med at vi skal være i konstant udvikling er heller ikke ny, oplyser Mette Lykke Nielsen. Hun er lektor på Center for Ungdomsforskning og har undersøgt unges opfattelser af arbejdslivet.

»Det er en udvikling, vi også kender fra den internationale ungdomsforskning. Det er meget vanskeligt at opretholde ideen om et fast defineret endemål; at ungdommen slutter, når man har færdiggjort en uddannelse, har fået et fast fuldtidsjob og er kommet sikkert i havn,« siger Mette Lykke Nielsen.

At sejle sikkert i ’havn’ vil ikke ske for en stor del fra den yngste generation.

»Ungdommen har ikke noget fast defineret endemål mere; rækken af trædesten ind i voksenlivet fortsætter så at sige. Tidligere kunne midlertidige stillinger være en trædesten ind i en mere fast stilling, men for flere og flere unge er det ikke en mulighed,« siger Mette Lykke Nielsen.

Må ikke blive trivielt

En af dem, der er relativt nyudklækket på arbejdsmarkedet, er 25-årige Anine Madsen. Hun er overassistent ved Københavns Politi og arbejder med serviceopgaver i materiel-depotet i en afdeling på Amager.

Der må gerne være noget i mit arbejde, der er genkendeligt og trygt, men der skal helst også ske meget nyt. Anine Madsen, 25 år og overassistent ved Københavns Politi.

»Dybest set kan fagbevægelsen jo takke proletariatet for, at den eksisterer. I dag er målet ikke lige så entydigt. Der skal skabes en ny form for fagbevægelse, hvor man skal finde fælles interessepunkter for grupper af mennesker, der laver noget vidt forskelligt.«

»Min mor havde det samme job hele livet på den samme skole. Jeg har selv haft syv-otte  job i min karriere. Og man var loyal, hvis man var på en arbejdsplads i tre år. I dag siger unge, de er loyale, hvis de bliver et halvt år det samme sted,« siger Claus Skytte.

Det er ikke kun en udfordring for arbejdsgiverne i forhold til at holde på medarbejderne, men også for fagbevægelsen, erkender Kim Simonsen. Han er dog optimistisk.

»De unge vil gerne fællesskaber. Men vi skal forholde os til, at man har mange skift og ikke har de samme kolleger i 30 år. Det betyder, at fællesskaberne måske ikke primært skal være bygget op på fag, men på de mange fælles interesseområder vi har, såsom barsel, løn under sygdom og så videre.«

På et spørgsmål om, hvorvidt det er en god udvikling, at man konstant skal genopfinde sig selv, svarer Kim Simonsen:

»Da jeg startede med at arbejde i Grenå Kommune, var der én computer, og den måtte eleverne ikke røre. For mig har det været naturligt at følge med udviklingen, og det er det for mange. Andre skal støttes og hjælpes. Det vigtigste er, at man har faglighed og mod på det nye, og at man ikke bliver overladt til sig selv.«

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]"


Annoncering

Forretningsbetingelser