Når ansatte på hospitalerne har travlt, går det ud over patienterne. Det viser rapporter fra Arbejdstilsynet.  Foto: Linda Kastrup/Scanpix.

Hastværk er lastværk:

Tilsyn afslører: Patienter fejlbehandles fordi sygeplejersker har for travlt

5. okt 2017
Patienter på landets hospitaler får forkert medicin, får forkerte doser og må undvære basal sygepleje. Årsag: Læger og sygeplejersker har alt for travlt, viser rapporter fra Arbejdstilsynet. Travlheden går ud over patientsikkerheden, mener Danske Patienter. Men sundhedsminister Ellen Trane Nørby V er fortrøstningsfuld.

 

Der sker fejl og svigt af patienter på samtlige 20 af de sygehus-afdelinger, der har problemer med travlhed.

Det afslører en gennemgang foretaget af Ugebrevet A4 af tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet. 

Fejlmedicinering, manglende personlig pleje og forkerte tilstands-vurderinger er blot nogle af de svigt, patienterne udsættes for. Og det er især på landets akutmodtagelser, fødeafdelinger og medicinske afdelinger, travlheden går ud over patienterne.

Ugebrevet A4 har fået aktindsigt i sager, hvor Arbejdstilsynet er kommet med påbud til landets sygehuse og hospitaler i perioden fra januar 2016 til september i år.

I denne periode har Arbejdstilsynet reageret 138 gange på problemer med det psykiske arbejdsmiljø, og der er givet 30 påbud og 14 strakspåbud i sager af alvorlig karakter.

Det dårlige psykiske arbejdsmiljø går også ud over de ansatte, der døjer med symptomer på stress, overarbejde og følelsen af utilstrækkelighed og afmagt.

Fejl, der ikke må ske

En gennemgang af sagsakterne viser, at Arbejdstilsynet har grebet ind i 20 sager, hvor det er tidspres og stor arbejdsmængde, der tynger  læger og sygeplejersker på hospitalerne. Og i alle 20 sager går travlheden ud over patienterne.

Et eksempel på triste konsekvenser af travlhed finder man i en rapport fra et tilsyn tidligere i år på onkologisk afdeling ved Regionshospitalet Herning. På afdelingen behandler man kræftpatienter.

Ifølge rapporten sker der det på afdelingen i Herning, at lægerne på grund af travlhed og mange afbrydelser i arbejdet »glemmer observationer og informationer fra patientsamtaler«, og at der dagligt sker »mindre utilsigtede hændelser« som fejlmedicinering og manglende opfølgninger på ordinationer.

I Arbejdstilsynets rapport fra afdelingen i Herning kan man også læse om en hændelse på afdelingen, hvor et røntgen-billede blev set otte dage for sent. Det viste sig, at patienten havde tarmslyng, som er en alvorlig og smertefuld tilstand, der kræver akut behandling.  

I maj i år gav Arbejdstilsynet afdelingen et påbud om at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke går ud over medarbejdernes sundhed og sikkerhed. 

Ledende overlæge på afdelingen Hanne Linnet erkender, at »der er sket fejl, der ikke må ske«, men fortæller, at der siden er blevet ansat tre nye læger, og travlheden er ved at være under kontrol.

Alle lider under travlhed

På andre travle hospitalsafdelinger rundt om i landet meldes der om:

  • Læger, der ikke har tid til at læse relevante patientoplysninger ved indlæggelser og følge op på handlingsplaner.
  • Sygeplejersker, der i mindre grad kan overvåge patienters blodtryk og må tage alvorlige samtaler med patienter om natten, når der er tid.
  • Patienter, der må undvære personlig pleje og omsorg.

Alt sammen fordi, der ifølge beretninger fra de hospitalsansatte til Arbejdstilsynet ikke er tid nok til alle opgaver.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Hos Danske Patienter, der er en paraplyorganisation for patient- og pårørendeforeninger i Danmark, ser man en klar sammenhæng mellem de ansattes tidspres og arbejdsbyrde og patientsikkerheden.

»Er man hele tiden presset i bund, sker der flere fejl. Det er ikke det sundhedssystem, vi ønsker,« tordner formand for Danske Patienter Camilla Hersom.

Det råber jo på, at der er risiko for patientsikkerheden. Camilla Hersom, formand for Danske Patienter

»Der er ingen tvivl om, der arbejdes intensivt mange steder, det er der ikke noget nyt i. Man kan ikke planlægge sig ud af alt, og der vil altid være tidspunkter med spidsbelastninger,« siger Ellen Trane Nørby, der fastslår, at der bliver taget hånd om problemerne fra politisk side. 

»Vi har som en ansvarlig regering tilført ekstra midler til sundhedsområdet, og der er en halv milliard kroner yderligere på vej til regionerne, der skal sikre, der er penge til stede,« siger Ellen Trane Nørby til Ugebrevet A4 og fortsætter:

»Og fra 1. januar 2019 skal en ny, moderne styringsmodel træde i kraft, for der er behov for at organisere sundhedsvæsenet på en ny måde.« 

Sundhedsministeren uddyber, at man blandt andet ved hjælp af ny teknologi og telemedicin vil gøre sundhedsvæsenet mere borgernært i fremtiden og dermed frigøre hænder og kapacitet på hospitalerne.

Hun mener, at problemerne på hospitalerne ikke udelukkende bunder i økonomi. Det handler i høj grad også om ledelse. 

»Der er behov for en anderledes ledelsesstil. Dårlig ledelse er med til at påvirke arbejdsgangene negativt. Det skal vi have fokus på for at sikre både arbejdsmiljø og patientsikkerhed.«

I går, onsdag, blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at fjerne kravet om to procents forbedring af produktiviteten på landets sygehuse fra og med 1. januar 2018. 

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser