Mange ledige føler sig stressede og nedgjort af, at de skal leve op til alle mulige krav, som de ikke kan se fornuften i. Det fortæller syv a-kasser.  Foto: Sisse Stroyer/Scanpix (modelfoto)

Ledighedsstress:

Akasser: Ledige bliver mere stressede

25. sep 2017
Reglerne for arbejdsløse stresser dem unødigt meget og nedbryder deres selvværd. Sådan lyder det entydigt fra syv akasser. De frygter, at i takt med indførelsen af nye regler vil de ledige føle sig endnu mere stressede og fornedret af systemet.

Krav om ugentlige tjek af jobopslag, registrering af al jobsøgning, møder i a-kasse og jobcenter flere gange om måneden, aktivering og karensdage.

Der er nok at holde styr på som ledig, hvis man vil gøre sig berettiget til dagpenge og undgå sanktioner. For som ledig skal man ikke ligge og dovne den på sofaen, imens man bare indkasserer gratis penge fra staten. Man skal holdes i ørerne, kontrolleres og trues med økonomisk straf, hvis man ikke lever op til reglerne.

Sådan beretter mange arbejdsløse til a-kasserne om deres dagligdag på dagpenge. Ugebrevet A4 har talt med syv a-kasser, der entydigt giver udtryk for en medlemskare af ledige, som føler sig pressede af et system, der mistænkeliggør dem.

»Lige pludselig træder man ind i et system, som er one size fits all. Man bliver som udgangspunkt ikke håndteret ud fra ens egne behov men ud fra systemets behov. Alle vil jo gerne have et job så hurtigt som overhovedet muligt og er villige til at gøre alt for at få det. Men det er mistilliden, der ligger latent i lovgivningen, som de stresser over,« lyder det fra Ginna Sørensen, karriererådgiver i Magistrenes A-kasse.

Alle a-kasser giver udtryk for, at deres medlemmer er villige til at knokle for at få et arbejde og brokker sig ikke over mængden af krav. Men de bliver stressede over, at de mange krav ikke lader til at føre dem tættere på arbejdsmarkedet.

De skal leve op til alle mulige krav, fordi det står i paragrafferne, selvom det ikke hjælper dem i job. Marianne Ehlers, beskæftigelseschef i Krifa

Men netop de høje krav om digital registrering er en stor udfordring for mange ledige. For det er langt fra alle, der har det kendskab til it, der skal til for at være dagpengemodtager i dag.

»Man plejer at sige, at man ikke kan forvente mere af folk end det, de kan leve op til. Men det gælder så bare ikke lige de arbejdsløse.«

»Hvis du er tømrer eller noget andet i byggebranchen, så er det meget begrænset, hvor meget it du bruger i dit fag. Og alligevel kræver man, at de fra den ene dag til den anden skal kunne alting,« siger Anne Gregersen, der er a-kasseleder i 3F Roskildeegnen.

Derfor bruger a-kasserne meget tid på at lære de ledige at bruge det digitale system, så de ikke kommer i klemme.

»Vi føler nogle gange, at vi mere vejleder de ledige medlemmer i at være arbejdsløse end i at finde et nyt job. For de er simpelthen ikke klar til at høre om jobansøgninger og uddannelse, når de hele tiden frygter at miste dagpengene. De er bange for, at de ikke gør det godt nok eller gør noget forkert. Og så har de hele tiden et sværd over hovedet med risikoen for sanktioner,« siger Vibeke Kold fra FOA’s A-kasse.

I aktivering efter fem-seks uger

Som ledig skal man i aktivering senest efter et halvt års arbejdsløshed. Det kan være i virksomhedspraktik eller i løntilskud. For ledige under 30 år - eller over 50 år - skal aktiveringen allerede ske efter tre måneder. Men for rigtig mange sætter kravet ind endnu tidligere.

»I rigtig mange kommuner bliver man allerede aktiveret efter fem-seks uger, og det er folk slet ikke forberedt på. De er i fuld gang med at lave den gode ansøgning og bruge deres netværk og føler, at de sagtens kan selv. Men så skal de pludselig noget andet. Det kan også give følelse af mistillid,« siger Ginna Sørensen fra Magistrenes A-kasse.

»Man kommer nemt til at føle sig som et nummer i rækken. .. De ser ikke ret meget på, hvem man er, og hvilke kompetencer man har med,« siger Maria Deleuran, arbejdsløs social- og sundhedsassistent. (Foto: Privat)

Maria Deleuran fik besked på, at hun skulle i aktivering i sommerferien. Efter utallige opkald fandt hun en praktikplads på den lokale skole. Her begyndte jobcenteret at tale om et job med løntilskud samme sted.

»Jeg havde ikke noget imod et job med løntilskud. Men der skulle være et formål med det. At blive på skolen ville på ingen måde give mig et nyt job, og det gav mig i hvert fald ingen nye kompetencer. For det, jeg gjorde, var bare at sætte bøger på plads i biblioteket og bage pizzasnegle til boden,« fortæller Maria Deleuran.  

Selvom hun føler sig godt taget imod af personalet på jobcenteret, så ville hun ønske, at de så lidt mere på de lediges baggrund og lavede individuelle planer til dem. 

»Man kommer nemt til at føle sig som et nummer i rækken. Der er et regelsæt, der skal følges, og de ser ikke ret meget på, hvem man er, og hvilke kompetencer man har med,« siger Maria Deleuran. 

Nye ændringer

 

Den 1. juli 2017 blev der på baggrund af Dagpengekommissionen indført såkaldte karensdage. Det betyder, at man hver fjerde måned mister én dags dagpenge, hvis man ikke har fundet et arbejde. Karensdagen kan undgås, hvis man har arbejdet i mere end 148 timer, svarende til 20 dage, i løbet af de fire måneder.

Fra 2018 indtræder nye dagpengeregler, der for nogle gør det mere økonomisk fordelagtigt at tage fuldtidsjobs end småjobs. For har man opbrugt sin ret til 30 ugers supplerende dagpenge, kan man ikke modtage dagpenge i de efterfølgende måneder, hvor man samtidig har arbejde. 

Kilder: A-kasser samt Sabina Pultz, socialpsykolog ved Institut for psykologi på Københavns Universitet. Magisterbladet.

Kontakt

Redaktionen
[email protected]

Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser