Det skal fortsat være arbejdsmarkedets parter, der aftaler lønnen i Danmark, lyder det fra politikere og fagbevægelse. Men i Bruxelles vokser presset for en fælles europæisk minimumsløn.  Foto: Nils Lund Pedersen/Polfoto

DEN EUROPÆISKE MODEL:

EU blander sig i størrelsen på borgernes løn

14. dec 2014
EU må formelt set ikke blande sig i lønnen i de enkelte lande, men Kommissionen gør det alligevel bag linjerne. Det har øget presset for en EUmindsteløn. Danmark må trække i arbejdstøjet for at sikre den danske model, vurderer forsker.

Politikere og fagbevægelse i Danmark klamrer sig til et halmstrå, når de siger, at EU ikke har lov at blande sig i lønningerne i de enkelte lande.

For EU blander sig allerede i løn, og det kommer ikke til at ændre sig.

Sådan lyder det fra Thorsten Schulten, der forsker i europæisk lønpolitik og kollektiv forhandling ved det tyske forskningsinstitut Hans Böckler Stiftung.

»EU er de facto en aktør, når det gælder lønninger,« siger han til Ugebrevet A4.

Ugebrevet A4 beskrev i sidste uge, hvordan presset for en europæisk mindsteløn øges.

Enhver snak om mindsteløn på dansk grund er blevet kraftigt afvist af fagbevægelsen, europa-parlamentarikere og senest af beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S).

De henviser alle til, at EU-traktaten ikke tillader EU at blande sig i løn. Men hvis man låser sit blik for hårdt fast på juraen, overser man ting, der allerede foregår, mener Thorsten Schulten.

»Det er rigtigt, at EU formelt ikke har kompetence inden for lønpolitik – men reelt har de. Især efter krisen med alle de her programmer, der kaldes New Economic Governance. Fra det europæiske semester til Troika-programmerne,« siger Thorsten Schulten.

»De hviler alle sammen på nogle ukonkrete forslag til lønpolitik og løndannelsessystemer,« siger han.

Ordrer og anbefalinger

Der er forskellige grader af involvering fra EU's side. I den hårde ende er den såkaldte Troika – bestående af EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond, IMF.

Troikaen har håndteret de økonomiske hjælpepakker til de EU-lande, der har været hårdest ramt af krisen. I 2012 blev det dybt forgældede Grækenland beordret til at sænke mindstelønnen som betingelse for økonomisk hjælp. Og i Portugal har man fået besked på at fastfryse lønningerne i det offentlige.

I den blide ende har vi det årlige eftersyn af medlemslandenes økonomi, det europæiske semester, hvor EU-kommissionen er dybt involveret i landenes økonomiske forhold. Her gennemgår kommissionen landenes budgetter og følger op med anbefalinger – herunder til hvordan arbejdsmarkederne og løndannelsen bør se ud.*

EU blander sig allerede i lønOversigt over EU-kommissionens anbefalinger til de 28 medlemslande vedrørende løn og løndannelse i forbindelse med det europæiske semester.
Kilde: "Pay in Europe in the 21st century", Eurofound, 2014

I foråret 2014 blev Tyskland således anbefalet at øge lønnen for at få gang i forbruget, mens Frankrig skulle passe på, at mindstelønnen ikke gik ud over ’jobskabelse og konkurrenceevne’. Kort sagt en advarsel om, at den var for høj.

Hvis man kan sige, at mindstelønnen i nogle lande er for høj, så må man også kunne sige, at den er for lav. Line Eldring, arbejdsmarkedsforsker, Fafo

I det private defineres mindstelønnen af de forhandlede overenskomster, men da virksomhederne er forpligtet til at være medlem af WKÖ – og dermed være overenskomstdækket – fungerer det i praksis som en lovfastsat mindsteløn.

»Aftalen som sådan er juridisk set ikke bindende, men har de facto haft den effekt,« siger Thorsten Schulten, der dermed ser muligheder for den danske forhandlingsmodel.

»Hvis der virkelig kommer en politik for minimumsløn på europæisk niveau, så bliver der ikke brug for en lovfastsat mindsteløn. Det er noget, der kan gøres gennem etablerede kanaler for løndannelse,« siger han.

Hvor der er vilje …

Fafos Line Eldring ser ikke en egentlig europæisk mindsteløn lige om hjørnet. Det står juraen trods alt stadig i vejen for.

»Jeg tror ikke, at der i løbet af fem år vil være en europæisk mindsteløn, men debatten fortsætter, og der kommer til at være en videreudvikling, hvilket der er flere ting, som taler for,« siger hun.

For Thorsten Schulten er det udelukkende et spørgsmål om, at hvis den politiske bevægelse i retning af en europæisk mindsteløn får yderligere momentum, så skal der nok findes en vej, som ikke kræver en traktatændring.

»Hvis man kan blive politisk enige, så kunne man bruge det europæiske semester til at tage et nærmere kig på, hvad minimumslønnen er i de forskellige lande i Europa, og hvorvidt de lever op til et anstændigt niveau, og så anbefale landene forbedringer,« sige Thorsten Schulten.

»Hvis man gerne vil gøre det bindende gennem regulering på europæisk niveau, kan der blive brug for traktatændringer. Jurister vil sige, at det ikke er muligt med den nuværende traktat, men det er heller ikke det første skridt,« siger han.

 

*Afsnittet er efter artiklens udgivelse blevet tilrettet med henblik på at tydeliggøre forskellen på Troikaens arbejde og de ting, der sker i det europæiske semester.

Denne artikel er produceret til Ugebrevet A4's EU-portal 'Nyt om EU', der er støttet af Europa-Nævnet.

Kontakt
Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser