- Der skulle jo gerne være lige adgang til behandling i vores sundhedsvæsen, men når du selv enten skal betale eller presse på ved kommunen, så er det kun de stærkeste, som får den, mens de svageste falder igennem, siger forsker Hana Malá Rytter. Foto: Eline Svendsen

Patienter med hjernerystelse lades i stikken: Må selv betale for behandling

26. maj, 10:01
Syge med senfølger af hjernerystelse løber panden mod en mur i det offentlige behandlingssystem. Mange må derfor selv undersøge og betale for behandling eller overtale kommunen til at hjælpe, og det har kun de mest ressourcestærke overskud til.

Danskere, som får senfølger af hjernerystelse, bliver i høj grad ladt i stikken af det offentlige system.

LÆS OGSÅ: Ramt af ghettopakken: 81-årige Janni smides ud af sit hjem

Sådan lyder det fra både Hjernerystelsesforeningen og fra Hana Malá Rytter, der er lektor i Neuropsykologi ved Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

- De er i høj grad overladt til selv at finde ud af, hvilken behandling de skal opsøge, og det er meget udbredt, at de selv skal betale for hele behandlingen eller dele af den, siger Nicolai Aaen, som er daglig leder af Hjernerystelsesforeningen, til A4 Nu.

Han efterlyser et specialiseret offentligt behandlingstilbud, som alle læger og kommuner kender til og kan henvise patienter til.

Et kommune-lotteri

Ofte oplever patienterne, at deres egen praktiserende læge ikke ved, hvor de kan sende dem hen. Resultatet er, at patienterne selv må finde vej i junglen af mere eller mindre alternative behandlingstilbud.

Det betyder dels, at mange ikke får den rette behandling, og dels at det er en ekstra stressfaktor for en gruppe mennesker, som i forvejen har kognitive problemer og svært ved at overskue ting, fortæller Nicolai Aaen.

Når de syge kommer ind i det kommunale beskæftigelsessystem, er der hjælp at hente for nogle patienter - men det afhænger af kommunen.

- Det positive er, at der er begyndt at komme flere tiltag. Men det er stadig et lotteri, afhængig af hvilken kommune, man bor i, siger Nicolai Aaen.

Læger kan ikke henvise

Hjernerystelsesforeningens oplevelse bekræftes af Hana Malá Rytter, lektor i Neuropsykologi ved Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt leder af Dansk Center for Hjernerystelse.

- Mange er nødt til at sammensætte deres egen behandling og selv betale. Det kan medføre stress, bekymringer og forsinkelse i behandlingen - alt sammen noget, der kan forværre symptomerne, siger hun.

Der findes specialiserede tilbud til patienter med hjernerystelse på for eksempel hjerneskadecentre og kommunikationscentre.

Men problemet er, at hverken de praktiserende læger eller sygehusene kan henvise patienter til dem - og mange ved slet ikke, at de eksisterer, forklarer Hana Malá Rytter.

Kun de ressourcestærke får behandling

I stedet bliver det en sagsbehandler i jobcentret, som skal vurdere, om den syge skal i et specialiseret forløb til hjernerystelsesramte. Dermed afhænger behandlingen ikke af sundhedsfaglige kriterier, men af hvor i landet, patienten bor, og hvor meget sagsbehandleren ved om emnet.

- Rent ud sagt er det det kommunale serviceniveau, der bestemmer, om man skal have tilbuddet eller ej, siger hun.

Det sætter den syge i endnu en presset situation, som risikerer at forværre sygdommen, forklarer hun.

- Det er krævende hele tiden at skulle være sin egen advokat og forsvare sig selv mod systemet. Det betyder, at man bruger ressourcer på det, som man ellers skulle bruge på at koncentrere sig om at få det bedre, siger Hana Malá Rytter.

Det betyder, at nogle patienter får behandling, mens andre giver op.

- Der skulle jo gerne være lige adgang til behandling i vores sundhedsvæsen, men når du selv enten skal betale eller presse på ved kommunen, så er det kun de stærkeste, som får den, mens de svageste falder igennem.