Thorstein Theilgaard fra Bedre Psykiatri, Anne Lindhardt fra Psykiatrifonden og Sinds landsformand, Knud Kristensen efterlyser alle øget fokus på forebyggelse, så mental mistrivsel ikke udvikler sig til psykisk sygdom. Anne Lindhardt mener, psykiatrien er blevet 'sorteper' i spillet om penge. Foto: Presse/Bedre Psykiatri, Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix/Arkiv og Presse/Sind

Psykisk sygdom:

Ny analyse: Antallet af patienter i psykiatrien skyder i vejret

1. mar 2018
Flere og flere danskere rammes af psykisk sygdom, der kræver psykiatrisk behandling, viser en ny analyse. Samtidig falder udgifterne per patient antallet af sengedage er nedadgående og flere bliver genindlagt. Psykiatrien er under pres økonomisk, lyder advarslen fra flere organisationer.

 

Mens antallet af patienter stiger, falder udgifterne per patient, og næsten hver fjerde patient må indlægges igen.

Det er virkeligheden i psykiatrien, viser en ny analyse foretaget af den uafhængige centrum-venstre tænketank Cevea.

I 2009 var der 20.686 patienter i børne- og ungepsykiatrien, der dækker over borgere under 17 år. I 2016 var det tal steget til 33.629 - en stigning på 62,6 procent.

Og i samme periode er antallet af patienter i voksenpsykiatrien steget fra 89.614 til 115.618 - en stigning på 29 procent. 

Der skelnes mellem ambulante og indlagte patienter. Antallet af indlagte patienter ligger stabilt i perioden, og årsagen til de stigende patienttal findes hos de ambulante patienter, der ikke optager en normeret sengeplads. 

»Som analytiker er det en interessant stigning. Psykiatrien er en central del af det universelle velfærdssystem. Bruger vi så de penge rigtigt og godt nok, og får vi mest muligt ud af dem? Der er noget i de her tal, der peger på, at det ikke er sikkert, vi gør det,« siger Rie Ljungmann, analytiker hos Cevea, der har været med til at lave analysen.

For selvom antallet af patienter stiger, er udgifterne til hver patient faldet med 26,4 procent i børne- og ungepsykiatrien og med 11,1 procent for de voksne undervejs.

At kurven med patienttal og kurven med udgifter per patient er på vej i hver sin retning, undrer Rie Ljungmann.

»Man tænker, at patienttal og udgift per patient bør harmonere bedre. Hvis flere skal behandles, bør man også bruge flere penge. Er det så fordi, man har effektiviseret indsatsen og er lykkedes med at nedbringe udgifterne pr. patient? Eller er det overhovedet muligt at effektivisere så meget?«, spørger Rie Ljungmann.

Flere patienter i psykiatrien

Der er en tendens til, at der kommer flere og flere børn og unge med psykiske sygdomme. Poul Videbech, professor og overlæge ved Psykiatrisk Center i Glostrup

»Du har jo nogle mennesker, der vil gå gennem ild og vand for deres pårørende. Det er et godt afsæt. Hvis du klæder de pårørende bedre på, øges sandsynligheden for, at folk bliver raske. Det er kistedumt, at man ikke gør mere der,« siger generalsekretær Thorstein Theilgaard og fortsætter:

»Men man skal også have respekt for, at pårørende ikke er en uendelig ressource. De skal ikke træde i stedet for psykiatrien men være et supplement dertil. Der er forøget risiko for, at de pårørende tager sygemeldinger og udvikler posttraumatiske symptomer. Mennesker kan udholde utrolige ting, når de er i krise, og det er det samme, hvis der er krise i familien. Man sætter sig selv til side, og når der så sker bedring, kommer reaktionen et par måneder efter,« siger Thorstein Theilgaard.

Som det er i dag, kan pårørende få et tilskud på 40 procent til psykologhjælp, når de har været berørt af psykisk sygdom i deres omgangskreds. Men vil man sikre, at pårørende rustes bedre til at hjælpe deres nære, bør den ordning være fuldstændig gratis, mener Thorstein Theilgaard.