De faglige organisationer har indledt krigen mod New Public Management for mange år siden, og der kommer endnu et krigsslag om regnearkshelvedet ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det erklærer Flemming Vinther, som er fagbevægelsens topfigur i de kommende forhandlinger om nye overenskomster for ansatte i staten. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix.

Opstand:

Lønmodtagerne til fagbevægelsen: Gå i krig mod New Public Management

20. dec 2017
Fagbevægelsen har mandat fra medlemmerne til at bekæmpe den omstridte styreform New Public Management med næb og klør, viser ny undersøgelse. Eksperter vurderer, at fagbevægelsen bør gå sammen i en kampagne mod styreformen nu. Vi kæmper allerede, så blodet sprøjter, siger nøglefigur i fagbevægelsen.

 

»Vi løber ikke, vi spæner,« siger en forpustet social- og sundhedsassistent.  

»Der er uforsvarligt travlt, og det går ud over patientsikkerheden,« lyder det fra en kritisk sygeplejerske.

»Målstyring bringer ikke kvalitet for dagen. Alt bliver målt, men kun det hårde, ikke det forebyggende og præventive,« noterer en politibetjent.

En stribe offentligt ansatte lønmodtagere leverer i en ny forskningsrapport fra Aalborg Universitet vidnesbyrd om, at de oplever styreformen New Public Management som et problematisk vælde, der ødelægger arbejdsglæde og faglighed og dermed kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser.

Læs den nye undersøgelse her.

Arbejdsmarkedsforskerne bag den nye undersøgelse professor Henning Jørgensen og lektor Emmett Caraker fra Aalborg Universitet kalder det bemærkelsesværdigt, at de offentligt ansatte entydigt efterlyser, at fagbevægelsen går i krig mod den stærkt kritiserede styreform.

»Når man ser den voldsomme utilfredshed, der er blandt medlemmerne i forhold til New Public Management, er fagforeningerne samlet set for defensive i forhold til at bekrige måle- og dokumentationspresset,« siger Emmett Caraker.

Opbakning til krigsførelse

Socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger, sosu'er og politibetjente beskriver standardiseringer, kontrol, ydelsespres, nedskæringer og dokumentation, så det må løbe fagbevægelsens top koldt ned ad ryggen, anfører Henning Jørgensen.

»Rapporten bekræfter til fulde de mange historier, der de senere år har været om New Public Management, men den viser også, at det ikke er muligt for den enkelte politibetjent og pædagog eller deres tillidsrepræsentanter at ændre på styreformen,« fastslår Henning Jørgensen og fortsætter:

»Faglige ledere kan ikke forlade sig på det lokale niveau og tro, at deres medlemmer og tillidsrepræsentanter selv løser problemerne.« 

Tværtimod efterlyser lønmodtagere og tillidsfolk ifølge forskerne handling fra fagtoppen.

»Fagforeningerne har en stort set ubegrænset opbakning til at bekæmpe New Public Management. LO og FTF (de største hovedorganisationer i fagbevægelsen, red.) burde gå sammen i en national kampagne mod NPM (New Public Management, red.), for der er klart brug for, at man samler alle de forskellige former for kritik både fagpolitisk og fagprofessionelt, for så kan man få både stat, regioner og kommuner til at forstå, hvor meget der er på spil,« siger Henning Jørgensen.

Han mener, at fagforeningerne også må spille ud med et alternativ til New Public Management og ideer til, hvordan man kan udvikle den offentlige sektor.

»Samfundsøkonomien er ikke statisk og kan påvirkes gennem mobilisering af medlemmerne og politisk offensiv,« fastslår han. 

Undersøgelsen, der udgives af LO og FTF i denne uge, er en opfølgning på en omfattende spørgeskemaundersøgelse fra 2015, 'Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv'.

Den nye undersøgelse indeholder 53 kvalitative interview med lønmodtagere fra ingeniører over socialrådgivere til industriarbejdere og sosu'er om deres syn på det faglige fællesskab.   

Ydelsespres, dokumentationskrav, kontrol og dårlige normeringer reducerer de ansatte til administratorer. Emmett Caraker, lektor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

Soldaternes formand siger, at de faglige organisationers krig mod New Public Management er indledt for mange år siden.   

»Det er ikke bare at trække stikket ud på en computer, der står et eller andet sted i den offentlige sektor. Det er hele den måde, som man styrer den offentlige sektor på, som vi er oppe mod, og den krig har vi indledt for længe siden.«

»Og ligesom med andre krige kan jeg nogle gange blive i tvivl om, hvem fjenden egentlig er. For et langt stykke ad vejen mener politikerne også, at vi skal have regelforenklinger og af med administrative byrder,« fastslår Flemming Vinther.

Ny balance men ingen aflivning

NPM-monsteret skal tøjles, og Flemming Vinther mener, at der skal findes en ny balance. Men at aflive NPM og finde en helt ny styreform, tror han ikke på.

»Men vi skal have de demotiverende elementer i NPM væk, og den krig kæmper vi i høj grad ved den her overenskomstfornyelse.«

- Hvordan giver det sig udslag?

»For eksempel ved, at vi ikke bare accepterer de grafer, som arbejdsgiverne præsenterer for os i forbindelse med de forstående lønforhandlinger. For her kommer New Public Management og regnearkstænkningen frem i sin reneste form. Arbejdsgiverne bruger tal for lønudviklingen siden 2008, mens vi spørger, hvorfor ikke fra 1996?«

»Frokostpausen - , som vi i mere end et halvt århundrede har haft en fælles forståelse af, er en del af overenskomsten - er nu i arbejdsgivernes verden blevet en del af ledelsesretten, som de vil afskaffe uden at lønkompensere. Det er også New Public Management i sin værste afskygning, fordi det her handler bare om at kunne opskrive budgetterne med 7,25 procent, fordi det er værdien af en frokostpause. Det er ren regnearkslogik,« fastslår Flemming Vinther.

Soldaternes frontfigur under sig over, at forskerne på Aalborg Universitet ikke har opdaget, at samtlige offentlige organisationer er på krigsstien i forhold til at komme unødigt bureaukrati og kontrol til livs.  

»Så krigen mod New Public Management er indledt, og vi kæmper allerede, så blodet sprøjter,« siger Flemming Vinther.