Danskerne er generelt glad for fagforeninger og fællesskabet, men der er også ting, fagbevægelsen kan gøre bedre. Det er budskabet i ny rapport til blandt andre formændene for fagbevægelsens to største hovedordganisationer. Bente Sorgenfrey fra FTF (til venstre) og  Lizette Risgaard fra LO.  Foto: Gitte Redder/Ugebrevet A4.

Solidaritet 2018:

Folk melder sig ikke ud af fagforening på grund af egoisme, men fordi de føler sig svigtet

20. dec 2017
Ny forskning viser, at lønmodtagerne vægter solidaritet højt. Når folk melder sig ud af fagforeningen, er det ikke, fordi de er egoister, men fordi de føler sig svigtet af den lokale fagforening. Fagforeningerne må sørge for god service lokalt for at holde på medlemmerne, fastslår forsker.

 

»Fagforeningen er man nødt til at have, fordi der bliver forsøgt lavet så mange narrestreger over for de rettigheder og arbejdsregler, vi har.«

Sådan formulerer den 53-årige hotelportier Allan sig i en ny omfattende forskningsrapport fra Aalborg Universitet om lønmodtagernes interesser og værdier. Rapporten er netop blevet udgivet af fagbevægelsen to store hovedorganisationer LO og FTF. 

Af den mere end 200 sider lange rapport kan man uddrage, at mange danske lønmodtagere oplever arbejdsmarkedet som højeffektivt og martret af fusioner, udliciteringer, privatiseringer, social dumping, fysisk og psykisk nedslidning og alt for lidt tid til at gøre ens arbejde med faglig stolthed. 

Læs den nye rapport her.

Samtidig gennemsyrer det rapporten, at industriarbejdere, HK’ere, sosu'er, pædagoger og andre lønmodtagere ser fagforeninger som mere nødvendige end længe.

Ifølge de adspurgte i rapporten skal fagbevægelsen være murbrækker mod omstridte  ledelsesstrategier som Lean og New Public Management og sikre rettigheder. Og ikke mindst skal fagbevægelsen på barrikaderne for mere solidaritet, velfærd og ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

I overkanten af ydeevnen

Sælgeren Betina formulerer i rapporten meget klart mange lønmodtageres længsel efter mindre arbejdspres i hverdagen: 

»Det er generelt i samfundet, at vi kører lige i overkanten af ydeevnen. Vi kører oppe på det niveau, hvor man ser, at mange mennesker får stress. Jeg ved fra andre sælgere, at man begynder at arbejde uden for arbejdstiden for at hente. Jeg håber, at der kommer en modbølge.«

Medlemmerne vil gerne have faglige ledere, der går foran i kampen mod stigende ulighed og udhuling af velfærden. Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

»Det er medlemmernes erfaringer og oplevelser, der bestemmer, om de er medlemmer af en fagforening og hvor. Så deres kritik er relevant,« fastslår Emmett Caraker.

Han henviser til den 53-årige Allan, der i undersøgelsen ser stor værdi i at være medlem af en fagforening, fordi arbejdsgiverne ikke skal have lov at løbe om hjørner med de ansatte. Men efter mere end to årtiers medlemskab af HK, meldte Allan sig ud til fordel for Krifa. Fordi han var frustreret over manglende opbakning fra sin lokalafdeling.

I lyset af, at LO-forbundene år efter år mister i omegnen af 25.000 kontingentbetalende medlemmer, er der grund til at tage ved lære af de kvalitative interview, pointerer arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

»Et af de mest centrale budskaber til toppen af LO og FTF i den her rapport er at sikre god medlemsservice lokalt. At holde på medlemmerne er ikke bare et spørgsmål om, hvad de gør i de københavnske forbundshuse. Det er lokalafdelinger og tillidsrepræsentanter, der skal tage medlemmernes problemer alvorligt og være klædt på til at løse dem«, siger Henning Jørgensen.

Forhandlingsteknik er ikke alt

Ifølge Henning Jørgensen kan man diskutere, om tillidsrepræsentant-uddannelserne er de rigtige til at yde den medlemsservice, der er brug for.

»I dansk fagbevægelses historie er der nok undervist allermest i forhandlingsteknik, men overenskomstforhandlinger er ikke alt. Undervisning i medlemspleje på alle mulige planer er også vigtigt,« noterer Henning Jørgensen.

Professoren mener, at både store og små fagforeninger skal skrive sig bag øret, at de skal være langt mere synlige og lydhøre ude på de enkelte arbejdspladser end i dag.

»Hvis medlemmerne ikke selv føler, at de ejer fagforeningen, er den galt afmarcheret,« fastslår Henning Jørgensen.

Både Bente Sorgenfrey og Lizette Risgaard fremhæver i forordet til den nye undersøgelse, at analysen skal være et springbræt til drøftelser om fagbevægelsens udvikling.

»Det er helt afgørende for det enkelte medlem at opleve god faglig støtte og opbakning, når man har brug for det,« skriver de.