Arbejdsløse sukker efter uddannelse

Af | @IHoumark

Det store flertal af arbejdsløse vil hellere end gerne i gang med uddannelse. Men ofte bliver lediges ønsker om kurser afvist i jobcentret. Det viser ny undersøgelse, som får fagbevægelsen til at reagere skarpt, mens arbejdsgiverne ingen grund ser til at få flere ledige opkvalificeret.

Foto: Illustration: Carsten Andreasen, Polfoto

VIDENSAPPETIT Arbejdsløse har både lyst og vilje til at lære nyt og terpe lektier. Næsten ni ud af ti arbejdsløse - 87 procent - er meget eller noget interesseret i at komme på kurser eller andre former for uddannelse. Men der bliver langt fra altid nikket ja til deres ønsker.

Det viser en ny undersøgelse blandt 1.039 metalarbejdere, der er eller har været ledige. Undersøgelsen - udført af Dansk Metal for Ugebrevet A4 – hamrer en pæl gennem alle myter om, at ledige vender ryggen til uddannelse. Tværtimod brænder ledige efter at lære nyt og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Metalarbejderne er sultne efter nye kundskaber, fastslår hovedkasserer i Dansk Metal Torben Poulsen på baggrund af undersøgelsen.

»Smede og metalarbejdere vil rigtigt gerne i uddannelse. Da den forrige regering med et prisloft stærkt begrænsede adgangen til kurser på AMU-centrene, fik vi en masse henvendelser fra ledige medlemmer. De var desperate over ikke at kunne få kurser, som der næsten med garanti var et job for enden af.«

Det er dog ikke sådan, at ledige faglærte og andre arbejdsløse bliver mødt med åbne arme, når de på jobcentrene beder om uddannelse, fremgår det af en stor undersøgelse bragt i Ugebrevet A4 mandag. Undersøgelsen dokumenterer, at kun en ud af ni ledige får ja til deres uddannelsesønsker på jobcentret.

Ikke lige pladser i øjeblikket

Automekaniker Dennis Jansen Petersen fra Nordfyn hungrer lige nu efter uddannelse. Som arbejdsløs har han lyst til at bruge tiden til at lære nyt, men han har fået afslag i jobcentret.

»Jeg har flere gange understreget på jobcentret, at jeg gerne vil have et kursus i at køre med gaffeltruck. Men hver gang har jeg fået at vide, at ’pyha, de kurser holder vi lidt igen med for tiden’, eller ’der er ikke lige pladser i øjeblikket’,« fortæller Dennis Jansen Petersen.

Han er langt fra den eneste, der er gået nedslået fra jobcentret. Ifølge den nye undersøgelse oplever hver anden ledige metalarbejder, at sagsbehandlerne i jobcentrene holder igen med at bevilge kurser eller uddannelse. Kun hver sjette oplever velvilje hos sagsbehandlerne over for ønsker om uddannelse.

Regnearks-politik

De mange afvisninger af uddannelse forarger LO-sekretær Ejner K. Holst.

»Det er utroligt, at jobcentrenes sagsbehandlere, der burde være de lediges medspillere, opleves som modspillere. Det er dog ikke den enkelte sagsbehandlers skyld. Det handler om, at sagsbehandlerne forvalter et system, hvor der er mere fokus på at få økonomien til at gå op end på at give ledige uddannelse, så de kan få mere varige job,« siger Ejner K. Holst.

I Dansk Metal skælder Torben Poulsen også ud over de mange afslag på uddannelse.

»Mange ledige er meget frustrerede over at blive tilbudt virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, når de kommer og beder om uddannelse. Men desværre er de ledige havnet i et refusionscirkus, der ikke tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov,« siger Torben Poulsen fra Dansk Metal.  

Både Dansk Metal og LO mener, at statens måde økonomisk at belønne og straffe kommunerne på i forhold til aktivering er en barriere for at løfte lediges kvalifikationer.

»Der bliver ikke ført beskæftigelsespolitik. Der bliver ført regnearkspolitik. Kommunerne aktiverer simpelthen på den måde, som er billigst for dem, og det er ikke uddannelse,« siger Ejner K. Holst.

Uenighed om indsats

Det generer ikke Dansk Arbejdsgiverforening (DA), at ledige i nogle tilfælde får afslag på ønsker om uddannelse. Det er faktisk jobcentrenes opgave at afvise nogle ønsker, pointerer chefkonsulent hos DA Jørgen Bang-Petersen.

»Nogle ledige lever i den vildfarelse, at uddannelse er det eneste saliggørende, og for eksempel et bestemt kursus er den eneste vej til et nyt job. Men der findes mange veje til et nyt job, og uddannelse er langt fra altid den korteste,« siger Jørgen Bang-Petersen og fortsætter:

»Vi forventer af sagsbehandlerne i jobcentrene, at de har et så godt overblik over arbejdsmarkedet, at de ikke bruger offentlige midler på at give ledige irrelevant uddannelse.«

Det kan selvfølgelig være forkert at give næsten alle ledige metalarbejdere i et område kurser i at køre truck, men generelt set bør jobcentrene være mere velvilligt indstillet over for uddannelsesønsker, mener Ejner K. Holst fra LO.

I Kommunernes Landsforening understreger vicekontorchef Kristina Bendixen, at kommunerne agerer efter lovgivningen, som lægger op til, at jobcentrenes vigtigste opgave er at få de ledige hurtigst mulige i arbejde. Der skal nogle gange uddannelse til, mens andre gange er det noget andet.

»Kommunerne skal vurderes på resultaterne af deres beskæftigelsesindsats og ikke hvilke redskaber, de bruger til at få folk i arbejde,« siger Kristina Bendixen.

»Kommunerne burde sætte det lange lys på og tænke på, at frem over vil driftige virksomheder kun placere sig der, hvor de er sikre på at kunne få kvalificeret arbejdskraft,« understreger han.

I Kommunernes Landsforening understreger vicekontorchef Kristina Bendixen, at kommunerne agerer efter lovgivningen, som lægger op til, at jobcentrenes vigtigste opgave er at få de ledige hurtigst mulige i arbejde.Så hvis kommunerne skønner, at uddannelses-aktivering er et dårligt redskab, så skal de ikke bruge det i særligt stort omfang.

»Kommunerne skal vurderes på resultaterne af deres beskæftigelsesindsats og ikke hvilke redskaber, de bruger til at få folk i arbejde,« siger Kristina Bendixen.

Skræddersyet kursus? Ja, tak!

I den nye undersøgelse giver metalarbejderne udtryk for, at de hellere end gerne deltager i målrettede kurser. Ikke færre end seks ud af ti er meget interesseret i kurser, der er møntet på at få konkrete job. Det kan arbejdsløse Dennis Jansen Petersen fra Nordfyn tale med om.

»Jeg kunne godt tænke mig at få de kurser, der kræves for at kunne arbejde på en boreplatform i Norge, og jeg har talt med en kammerat om at rejse derop. Men jeg får at vide, at de kurser er alt, alt for dyre, og at stort set ingen arbejdsløse får dem betalt af jobcentret,« siger Dennis Jansen Petersen.

Ikke desto mindre har jobcentret i Mariagerfjord Kommune som omtalt i Ugebrevet A4 mandag afviklet kurser møntet på offshore-industrien i Norge med det resultat, at foreløbig 10 deltagere har fået job i Norge.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er jobcentrene langt fra gode nok til at afdække lokale virksomheders ønsker om kvalifikationer hos arbejdsløse ansøgere.

»Sagsbehandlerne i jobcentrene skal mere i dialog med de lokale virksomheder om deres behov for arbejdskraft. Det vil gøre sagsbehandlerne bedre til at vejlede ledige om at få netop den uddannelse, som firmaerne efterspørger,« siger Jørgen Bang-Petersen.

Behov skal styre

I april eller maj begynder trepartsforhandlinger mellem regering, arbejdsgivere og fagbevægelse, og uddannelse bliver et centralt punkt i forhandlingerne. Et af emnerne bliver sandsynligvis også, om modtagere af dagpenge fortsat skal have ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Kommunernes Landsforening har lagt op til, at akademikere og andre veluddannede ikke længere skal have krav på seks ugers selvvalgt uddannelse, mens ufaglærte måske skal have ret til mere end seks ugers uddannelse.

Kristina Bendixen fra KL påpeger, at det for kommunerne er vigtigt at få løftet de mindst uddannede mest op af uddannelsesstigen.

»Vi vil gerne have et system, hvor de ufaglærte får bedre adgang til uddannelse, fordi det er dem med størst behov, og det er der, at job-effekten er størst. I dag er det de bedre uddannede, som gør mest brug af retten til seks ugers selvvalgt uddannelse,« siger Kristina Bendixen.

LO-sekretær Ejner K. Holst vil ikke forud for trepartsforhandlingerne forholde sig til KL’s forslag. Torben Poulsen fra Dansk Metal ønsker overordnet set, at uddannelsen af ledige bliver tilrettelagt langt mere fleksibelt.

»I dag har man som dagpengemodtager ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Men for nogle af dem er behovet måske ti uger, mens det for andre kun er to uger. Det skal være muligt i langt højere grad at strikke forløb sammen, som er møntet på den enkelte ledige og ikke på at opfylde alle mulige systemkrav,« siger Torben Poulsen.

Uddannelse udsætter jobjagt

Når jobcentrene holder igen med at bevilge uddannelse til ledige, handler det ikke kun om, at det ud fra en kortsigtet økonomisk betragtning kan være en dårlig forretning for kommunen.

En væsentlig årsag er også, at der er en udbredt opfattelse i jobcentrene af, at den bedste vej til at få ledige i job via aktivering er at sende arbejdsløse ud i det private erhvervsliv i virksomhedspraktik eller løntilskudsjob.

Uddannelse ses ofte som en unødig omvej til job, hvilket den også kan være i nogle tilfælde. Ifølge et notat fra Arbejdsmarkedskommissionen forlænger uddannelse nogle gange arbejdsløses ledighed, fordi de arbejdsløse er mindre tilbøjelige til at jagte job, når de er på kursus. Et eksempel er ledige, som får bevilget uddannelse inden for pædagogik til folkeskolelærer eller voksenvejleder. Her viser tallene fra Arbejdsmarkedskommissionen, at uddannelsesforløb »forlænger ledighedsforløbet for mænd med næsten 12 uger«.

Faren for at forlænge ledighed med uddannelse bekræftes af forsker i aktivering og lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) ved Aalborg Universitet Thomas Bredgaard.

»Kigger man udelukkende på andelen af ledige, som bliver i stand til at forsørge sig selv efter et aktiveringsforløb, så er eksempelvis ansættelse med løntilskud i private virksomheder et langt bedre aktiverings-redskab end uddannelse.  Og der er faktisk undersøgelser, som viser, at nogle typer af uddannelse for nogle typer af ledige har en direkte negativ effekt på tempoet, hvormed de kommer i job,« forklarer Thomas Bredgaard.

Dobbelt kompetenceløft

På den baggrund er det overraskende, at metalarbejderne i den nye undersøgelse giver udtryk for, at netop uddannelse er den mest effektive form for aktivering. Hver anden ledig (48 procent), som har været i uddannelse, oplever at de er kommet tættere på et job. Det tilsvarende tal for alle andre former for aktivering er lavere. Eksempelvis er tallet for virksomhedspraktik 29 procent.

De nye tal glæder Ejner K. Holst fra LO.

»Det er givet, at uddannelse i visse tilfælde ikke giver den ønskede job-effekt. Men overordnet set har vi en stor samfunds-interesse i, at alle på længere sigt får et kompetenceløft. Vi skal have et dobbelt kompetenceløft, så ufaglærte bliver faglærte, og faglærte bliver endnu dygtigere,« siger Ejner K. Holst.

I en analyse udarbejdet i fjor af Copenhagen Economics for Dansk Metal var konklusionen, at uddannelse målt på længere sigt er det redskab inden for aktivering, som har den største effekt.

I DA mener chefkonsulent Jørgen Bang-Petersen, at de ledige generelt og i den nye undersøgelse overvurderer værdien af uddannelse.

»Der et tilsyneladende nogle forestillinger blandt ledige om, at uddannelse har en bedre effekt på mulighederne for at få job end den faktiske effekt, som videnskaben hidtil har afdækket. Der er brug for, at jobcentrene giver ledige nogle mere realistiske forestillinger om, hvad uddannelse kan bruges til,« mener Jørgen Bang-Petersen.

Kristina Bendixen fra KL er skeptisk over for at tillægge uddannelse den store job-effekt.

»Vi mener bestemt, at uddannelse er vigtigt. Men det helt overordnede for os er effekten af uddannelse, og det får man ved uddannelse målrettet konkrete job. Det er dokumenteret mange gange, at uddannelse generelt forlænger ledigheden,« siger Kristina Bendixen.

Forsker Thomas Bredgaard pointerer, at der er brug for mere forskning for at kunne udtale sig skråsikkert om plusser og minusser ved at sende ledige på kursus.

»Uddannelse har en effekt på langt sigt, men vi mangler videnskabelige studier, som præcis viser effekten,« fastslår Thomas Bredgaard.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.