Arbejdsgiverne skal holde medarbejderne raske

Af | @GitteRedder
| @MichaelBraemer

Sundhedsordninger ligger helt i top på lønmodtageres liste over, hvad de synes er rimelige krav til arbejdsgiverne. Ekspert advarer mod at fralægge sig ansvaret for egen levevis og sundhed.

TJEK Gratis kaffe, frugt og en hjemme-pc kommer arbejdsgiverne ikke langt med i dag, hvis de vil gøre sig attraktive over for medarbejdere. Kravene til frynsegoder vokser, og især forventer lønmodtagerne, at arbejdsgiverne sørger for deres fysiske og psykiske velbefindende.

Sundhedstjek, afvænning fra tobak, alkohol og stoffer, hjælp til at tabe sig og psykologhjælp topper lønmodtagernes liste over rimelige frynsegoder. 55 procent af lønmodtagerne finder det rimeligt at få sundhedstjek stillet til rådighed helt eller delvist betalt af deres arbejdsgiver, mens henholdsvis 36, 35 og 30 procent finder de tre andre frynsegoder rimelige ifølge en undersøgelse, som Capacent Epinion har foretaget for Ugebrevet A4.

Lønmodtagernes store fokus på sundhed er en naturlig følge af udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor der i dag stilles krav om kreativitet og innovation, og vi bringer vores personlighed i spil på en helt anden måde end tidligere, mener fremtidsforsker i virksomheden Futuria Anne Marie Dahl.

»Engang var maskinen det væsentligste arbejdsredskab og den, man passede, pudsede og plejede. Nu er det den enkelte medarbejder, og derfor er coaching, wellness og sundhedsordninger fremtidens olie på maskinerne. Det er følsomt og stressende, når tingene ikke længere er sat op i båse og tydelige organisationsdiagrammer, og derfor finder vi det rimeligt, at der bliver tjekket og sørget for, at vi kan holde til belastningen,« siger hun.

Forskningschef på Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk er som udgangspunkt tilfreds med, at sundhed prioriteres så højt af lønmodtagere. Man samtidig understreger han, at når det handler om sundhed, er det langt bedre at forebygge end at behandle. Det afgørende er den måde, man lever på. Derfor advarer han mod, at individet fralægger sig ansvaret for egen sundhed og deponerer det hos arbejdsgivere.

»Jeg ser det ikke som arbejdspladsens primære opgave at være forebyggende. Men for eksempel afvænning for alkoholmisbrug, som der peges på i undersøgelsen, er noget, der kan foregå i et positivt samspil på arbejdspladsen. Folk der får stillet et ultimatum og risikerer at miste jobbet, hvis de ikke bliver tørlagt i løbet af en vis periode, gennemfører langt oftere en succesfuld afvænning end andre,« siger han.

For Morten Grønbæk understreger lønmodtagernes store fokus på sundhed det uacceptable i de skattefri sundhedsforsikringer, som ifølge A4’s undersøgelse begunstiger 58 procent af privat ansatte, men kun seks procent af offentligt ansatte.

»Folk med højere uddannelse og det bedste arbejde opfører sig som udgangspunkt sundere. Men det er også dem, der kommer tidligere ind i behandlingssystemet og får den bedste behandling. Det har helt sikkert stor betydning for, at der er den kolossale forskel i syge- og dødelighed mellem forskellige socialklasser,« siger han.

I USA har for eksempel it-virksomheden Google udviklet en frynsekultur, hvor alt praktisk – også i hjemmet – bliver ordnet for medarbejderne, så de udelukkende skal koncentrere sig om deres arbejde. Den udvikling kan også være på vej i Danmark, viser A4’s tal. 20 procent af de 18-34-årige finder det således rimeligt, at arbejdsgiverne sørger for børnepasning, og 14 procent, at de tager sig af rengøring i medarbejdernes eget hjem.

Fremtidsforsker i Center for Fremtidsforsk­ning Marianne Levinsen er overbevist om, at kravene til arbejdsgiverne om hjælp til aflastning og balance i privatlivet vil vokse i de kommende 10-15 år: Havemand, tøjrens, mad med hjem, bilreparation, hundeluftning og så videre. Kun fantasien sætter grænser. Men deponerer vi ikke vores sjæl hos arbejdsgiverne og giver dem lov til at vade lige ind i vores privatliv?

»Jo, men hvis det er frivilligt, oplever man det positivt. Det er klart, at man bindes mere til virksomheden, men det er også meningen. Arbejdsgivere er ikke velgørere. De har en bundlinje at pleje og ønsker at få mest muligt ud af de medarbejdere, de har,« siger hun.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.