Advarsel

Arbejdsgivere til Løkke: Du kan ikke løbe fra aftale om integration

Af

Integrationsuddannelsen - IGU´en - er til debat ved regeringens højspændte forhandlinger med Dansk Folkeparti om en ny udlændingepakke. Regeringen skal ikke forsøge at ændre på IGU'en uden at spørge først, lyder det fra arbejdsgiverne. I busselskabet Arriva er erfaringerne med IGU gode: En win-win-situation, lyder vurderingen.

Busselskabet Arriva er blandt de virksomheder, som tager IGU-elever. En velfungerende ordning, mener busselskabets kommunikationschef Pia Hammershøy Splittorff.

Busselskabet Arriva er blandt de virksomheder, som tager IGU-elever. En velfungerende ordning, mener busselskabets kommunikationschef Pia Hammershøy Splittorff. Foto: Søren Bidstrup/Scanpix.

 

Landets arbejdsgivere sender nu et klart signal til regeringen om, at der ikke må ændres i trepartsaftalen om integration af flygtninge, uden at arbejdsmarkedets parter er taget i ed. 

Det sker efter, at regeringen har åbnet en dør for at ændre i sin egen integrationspolitik for at kunne nå til enighed om en udlændingeaftale med Dansk Folkeparti. Integrationsuddannelsen, IGU'en, er centrum for den nye debat. 

Debatten er blusset op, efter at udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har fortalt, at det i de aktuelle, højspændte politiske forhandlinger overvejes at ændre på IGU'en.

Uddannelsen, som er målrettet flygtninge, var et af de centrale elementer i trepartsaftalen, som regeringen blev enige med arbejdsmarkedets parter om i 2016, og som statsministeren selv har store aktier i.

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Jacob Holbraad, kalder IGU'en »et glimrende instrument i integrationsindsatsen, som vi har gode erfaringer med.« Han understreger også over for Ugebrevet A4, at IGU'en ikke kan ændres uden videre.

Hvis der skal ændres i den aftale, skal parterne bag aftalen være enige om det. Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

»Hvis der skal ændres i den aftale, skal parterne bag aftalen være enige om det,« skriver Jacob Holbraad til Ugebrevet A4. 

Sammen med LO's formand Lizette Risgaard har DA-direktøren betonet den pointe i et sjældent fælles brev til regeringen.

»Vi går naturligvis ud fra, at regeringen står ved de aftaler, den indgår, og at der ikke bliver foretaget ændringer af IGU'en eller andre dele af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration, uden at alle aftaleparter er enige herom,« står der blandt andet i brevet.

Læs LO og DA´s fælles brev til regeringen her

Samtidig med uroen om integrationsuddannelsens fremtid udsendte Inger Støjberg en ny analyse af IGU'ens udbredelse. En analyse, som ministeren ledsagede af rosende bemærkninger:

»Det er positivt, at kommunerne har taget IGU-ordningen til sig, og at det går så godt med at få oprettet forløb i hele landet,« erklærede Inger Støjberg i en pressemeddelelse.

Ifølge analysen er der nu efter en stille start indgået ialt 1.119 aftaler om IGU-forløb for flygtninge i 91 kommuner. 30 procent af forløbene bliver afbrudt før tid, men de fleste af de elever, der hopper fra, bliver selvforsørgende bagefter.

»Det er lige præcis det, der er formålet med IGU-forløbene - nemlig at flygtninge får skabt sig en tilknytning til arbejdsmarkedet, at de får lært dansk, så de kan komme til at klare sig selv,« understreger Inger Støjberg. 

Blandt de virksomheder, som tager IGU-elever, lyder der også positive signaler. For eksempel i busselskabet Arriva, hvor 12 IGU-elever er i gang med en chauffør-uddannelse. 

Kommunikationschef i Arriva Pia Hammershøy Splittorff taler om en »velfungerende ordning«. 

Vi får god, kvalificeret arbejdskraft, og samtidig bliver der flyttet mennesker fra overførselsindskomster til selvforsørgelse. Pia Hammershøy Splittorff, kommunikationschef i Arriva

»Det er gode og motiverede folk, vi får ind, og de ser ud til at klare sig godt igennem forløbet. Det er jo en win-win-situation, for vi får god, kvalificeret arbejdskraft, og samtidig bliver der flyttet mennesker fra overførselsindskomster til selvforsørgelse,« siger Pia Hammershøy Splittorff.  

I Arriva får IGU-eleverne 'fuld løn' tidligere i forløbet, end ordningen egentlig lægger op til. Det sker for at holde chaufførerne i selskabet. 

»Vi har lov til at have dem på elevløn i to år, men når de er færdiguddannede inden for det første år, løfter vi dem op på fuld løn, for så leverer de på lige fod med en hvilken som helst anden buschauffør,« siger Pia Hammershøy Splittorff.

Også i landets største gartneri, PKM i Odense, forventer HR-chef Anett Madsen at fastholde nogle af virksomhedens IGU-elever efter endt uddannelse. Hun kalder IGU'en en »fornuftig ordning«, som gerne må styrkes. For eksempel med tidligere, intensiv danskundervisning, så eleverne får en endnu bedre entre på det danske arbejdsmarked.

Når vi tager imod mennesker, har vi samtidig et ansvar for at hjælpe dem til et fornuftigt liv i Danmark. Anett Madsen, HR-chef i gartneriet PKM ved Odense

»Når vi tager imod mennesker, har vi samtidig et ansvar for at hjælpe dem til at et fornuftigt liv i Danmark,« siger Anett Madsen. 

Det to-årige IGU-forløb kombinerer uddannelse og virksomhedspraktik til en lav løn og er et centralt redskab i regeringens bestræbelser på at få hver anden flygtning og familiesammenførte i arbejde. 

Dansk Folkeparti mener imidlertid ikke, at flygtninge med midlertidig opholdstilladelse skal integreres - de skal snarere forberedes på at vende tilbage til deres hjemland, når forholdene er til det. 

Regeringen har erklæret sig åben over for et sådant nybrud. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har således talt om et forestående »paradigmeskifte« i dansk udlændingepolitik. 

Læs LO-formand Lizette Risgaards debatindlæg i Politiken om de aktuelle forhandlinger her.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.