Analyse

Afblæs alarmen: Arbejdsmarkedet kan godt følge med

Antallet af beskæftigede bevæger sig mod nye højder. Og der er plads til flere i job. Arbejdsmarkedet står i dag meget stærkere end under opsvinget i midten af 00’erne. Manglen på arbejdskraft bliver stærkt overdrevet, konstaterer økonom fra LO.

Af Mette Hørdum Larsen

Økonom i LO

[email protected]

 

En kraftigt voksende arbejdsstyrke er en væsentlig årsag til, at arbejdsmarkedet i dag står stærkt. Siden 2013 er arbejdsstyrken steget med 126.000 personer og nåede sidste år over 3 millioner personer for første gang nogensinde. Og arbejdsstyrken fortsætter med at stige de kommende år.

Stigningen i beskæftigelsen er i dette opsving nærmest sket synkront med arbejdsstyrken (se figuren nedenfor). Det betyder, at udviklingen sker forholdsvis balanceret. Det betyder også, at beskæftigelsen kan stige, uden at vi løber tør for arbejdskraft.

Derfor har vi heller ikke set et voldsomt fald i arbejdsløsheden, som det, vi oplevede, under opsvinget i 00’erne. Her steg beskæftigelsen mere markant og hurtigere end arbejdsstyrken, og på fire år frem til 2008 faldt ledigheden med 127.000 personer.

I de seneste fire år frem til 2017 er ledigheden til sammenligning faldet med i alt 38.000 personer.

 

Mangel på arbejdskraft er ikke et generelt problem

Mangel på arbejdskraft fylder relativt lidt på det samlede arbejdsmarked set i lyset af den stigende beskæftigelse.

Stillinger med mangel på arbejdskraft udgør i efteråret 2018 godt 5 procent af samtlige stillinger. Manglen er steget en anelse i løbet af opsvinget, men har ligget uændret det seneste år.

Situationen adskiller sig væsentligt fra opsvinget i midten af 00’erne, hvor stillinger med mangel udgjorde 17 procent af alle stillinger (efteråret 2007).

Der er ikke tegn på, at udfordringerne eskalerer. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO

Udfordringer med mangel på arbejdskraft varierer på tværs af brancher. Et fælles træk for hovedbrancherne i den private sektor er dog, at der fortsat er tale om et moderat niveau i forhold til højkonjunkturen i 2007. Samtidig er der ikke tegn på, at udfordringerne eskalerer.

For hovedbrancherne på det private område er det bygge- og anlægsbranchen, der har de største udfordringer. Her udgør mangel på arbejdskraft 20 procent af alle stillinger, ligesom det også var tilfældet for et år siden. I 2007 udgjorde mangel på arbejdskraft dog dobbelt så meget.

I industrien er der aktuelt mangel på arbejdskraft ved 4,5 procent af alle stillinger. Det er faktisk aftaget lidt i forhold til de sidste par år. I dag udgør manglen på arbejdskraft i industrien også blot en fjerdedel af, hvad det gjorde i perioden op til krisen.

I de private serviceerhverv er der mangel på arbejdskraft ved 3,0 procent af alle stillinger. Det er lidt lavere end efteråret 2015, men lidt højere end 2016 og 2017. Samlet set er der også her tale om en stabilisering de seneste år, og et niveau, der er væsentligt lavere end i efteråret 2007.

Nogle steder mangler der hænder

Selv om manglen på det samlede arbejdsmarked stadig fylder relativt lidt, er der på visse områder udfordringer med at skaffe arbejdskraft med specifikke kvalifikationer, herunder især faglært arbejdskraft. Det gælder for eksempel de 18 stillinger inden for LO-området, hvor der er mangel på arbejdskraft i mindst fire af de otte mulige regionale beskæftigelsesområder. Det er især inden for bygge og anlæg, sundhed, omsorg og pleje samt it-erhverv. For flere af stillingerne er det ikke et nyt fænomen. Her har der været udfordringer i flere år.

Der er stadig ganske få stillinger, hvor manglen på arbejdskraft er kritisk. Mette Hørdum Larsen, økonom i LO

Der er stadig ganske få stillinger, hvor manglen på arbejdskraft er kritisk. Aktuelt er der 15 stillinger med såkaldt 'omfattende mangel'. Hovedparten af disse hører til i den offentlige sektor, særligt sundhedsvæsenet, hvor der har været rekrutterings-udfordringer i mange år – også under krisen.

I alt har 16 stillinger været berørt af omfattende mangel i en eller flere perioder siden foråret 2017, hvor kategorien blev en del af arbejdsmarkedsbalancen. 12 af dem i alle perioder. De fleste af de stillinger har også været berørt af udbredt mangel før 2017. Det kan tyde på mere strukturelle problemstillinger. Det gælder særligt i forhold til sundhedsvæsenet.