OK18

Fire ud af ti danskere: Offentligt ansatte har dårlige arbejdsvilkår

Af

Midt under strid om nye overenskomster siger fire ud af ti danskere, at de offentligt ansatte har dårlige betingelser for at udføre deres arbejde. Men samtidig får de offentligt ansatte et stort skulderklap for deres faglige evner.

Støtten til de offentligt ansatte er stor blandt resten af den danske befolkning, hvor 4 ud af 10 mener, at de ansattes vilkår ikke er gode nok. Her ses medlemmer af Dansk Sygeplejeråd foran Forligsinstitutionen, hvor de afgørende overenskomstforhandlinger finder sted. 

Støtten til de offentligt ansatte er stor blandt resten af den danske befolkning, hvor 4 ud af 10 mener, at de ansattes vilkår ikke er gode nok. Her ses medlemmer af Dansk Sygeplejeråd foran Forligsinstitutionen, hvor de afgørende overenskomstforhandlinger finder sted.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

 

De offentligt ansatte er dygtige og kompetente, men deres arbejdsbetingelser er langt fra optimale, mener danskerne.

Det er konklusionen på en meningsmåling foretaget af Megafon for centrum-venstre tænketanken Cevea blandt et repræsentativt udsnit af danskere -  i alt 1.119 borgere.

I meningsmålingen erklærer 41 procent sig enten uenige eller helt uenige i, at de offentligt ansatte har gode muligheder for at gøre deres arbejde. 29 procent mener, at de offentligt ansattes arbejdsvilkår er gode.

Man kan ikke i det offentlige lave besparelser på to procent hvert år, der presser medarbejderne, og samtidig forvente, at borgeren oplever tilstrækkelig kvalitet Kristian Weise, direktør i Cevea

Anerkendelsen af de offentligt ansattes evner er stor, viser meningsmålingen. Otte ud af ti svarer således, at de offentligt ansatte er dygtige til deres arbejde. Kun 1 ud af 25 tilkendegiver, at de synes, de offentligt ansatte er dårlige til deres arbejde.

Direktør i Cevea Kristian Weise fortæller, at mange borgere oplever, at den offentlige service lider under besparelser i den offentlige sektor. 

»Koblingen er interessant. På den ene side siger folk, at de har en god oplevelse med velfærdssamfundet, men de siger også, at vilkårene for, at arbejdet udføres, er svære. Borgerne oplever, at medarbejderne har travlt, og at medarbejderne ikke kan yde den service, de gerne vil,« siger Kristian Weise.

»Man kan ikke i det offentlige lave besparelser på to procent hvert år, der presser medarbejderne, og samtidig forvente, at borgeren oplever tilstrækkelig kvalitet. I andre dele af vores liv forventer vi, at kvaliteten skal forbedre sig år for år, men den oplevelse får borgerne ikke med det offentlige, hvis man hele tiden laver besparelser der«, siger Kristian Weise.

SF: Bedre normering = bedre service

Politisk ordfører hos SF Karsten Hønge er glad for, at danskerne viser deres støtte til de offentligt ansatte. Men han hæfter sig også ved, at danskerne ser et behov for, at de offentligt ansatte får bedre arbejdsvilkår.

»Det er stærkt opmuntrende, at så mange sætter pris på de offentligt ansatte, når de møder dem. Det understreger bare, at de offentligt ansatte har brug for bedre rammer til at gøre det, de er bedst til. Nemlig at yde en god service, hvor de kan bruge deres kompetencer og faglighed,« siger Karsten Hønge.

Han peger på en række ting, der kan skabe bedre rammer:

»Udover mere i løn, som er en ting, skal der være bedre normeringer. Det, som stresser mange offentligt ansatte, er, at de føler, de ikke har tid nok til borgeren.«

»Det er følelsen af, at de ikke kan levere det, de er gode til, der æder dem op. Mange får på trods af dette det hele til at hænge sammen, fordi de giver lidt ekstra af sig selv,« siger Karsten Hønge.

Det er svært at argumentere for, at vi ikke bruger penge nok i det offentlige. Vi har en af de største offentlige sektorer i verden. Det er ikke mangel på penge, der er et problem Joachim B. Olsen, finansordfører, Liberal Alliance

Joachim B.: Pengene kan bruges bedre

Liberal Alliances finansordfører Joachim B. Olsen påpeger, at det ikke vil gavne at sende flere penge ind i det offentlige. 

»Det er svært at argumentere for, at vi ikke bruger penge nok i det offentlige. Vi har en af de største offentlige sektorer i verden. Det er ikke mangel på penge, der er et problem,« siger Joachim B. Olsen, der mener, at man flere steder ikke er gode nok til at organisere pengene:

»Der er en tendens til at tro, at flere penge fører til bedre service. Men hvis den service er ineffektiv, får du faktisk relativt dårligere service af at bruge flere penge. Derfor skal vi spørge os selv, kan man gøre det smartere?« spørger Joachim B. Olsen.

»Vi kunne passende bruge mere tid på medarbejder-inddragelse, der kunne se på, om opgaverne løses smartere og mere effektivt. Det vil også give medarbejderne mere tilfredshed, fordi de vil kunne bruge tiden på det, de er gode til og ikke en masse unødig dokumentation af deres arbejde,« siger Joachim B. Olsen.

Motiverede ansatte

Selvom danskerne mener, at rammerne for arbejdet i den offentlige sektor kunne være bedre, er det offentlige stadig en god arbejdsplads, lyder det fra befolkningen.

I en anden rundspørge blandt 1.014 repræsentativt udvalgte danskere, som analyseinstituttet Wilke har lavet for Ugebrevet A4, svarer næsten hver anden (48,2 procent), at den offentlige sektor er en god eller meget god arbejdsplads.

Ifølge Kristian Weise fra Cevea kan det tal forklares ved, at selvom arbejdsvilkårene ikke nødvendigvis anses som værende optimale, kan arbejdspladsen stadig være god.

»Man kan godt mene, det er en god arbejdsplads, selvom det kan være svært at udføre arbejdet. Mange synes, at det offentlige er et attraktivt sted at arbejde. De fleste ansatte oplever en stor grad af meningsfuldhed med deres arbejde. Måske er man presset og skal løbe hurtigere, men man er stadig motiveret af den forskel, man er med til at gøre,« siger Kristian Weise.