Whiskybæltet elsker østarbejdere

Af | @IHoumark
Anne Marie Boesen

Husejere i Nordsjælland bruger op til fire gange oftere udenlandske håndværkere end husejere i resten af landet. Med de mange udenlandske håndværkere følger en strøm af sager om løndumping og skattefusk. Der er for meget købmandstænkning i whiskybæltet, kritiserer Dansk Byggeri.

Foto: Foto: Gitte Sofie Hansen, Scanpix

POLSK STRANDVEJ Ud for hækken holder der biler med kendingsbogstaverne PL, og inde på grunden bores og bankes der – også om lørdagen. Det er langt fra noget særsyn i områderne langs Strandvejen nord for København. Her bruger husejerne i langt større omfang polske, litauiske, svenske eller andre udenlandske håndværkere end boligejere andre steder i Danmark.

I kommunerne Hørsholm og Gentofte nord for København bruger boligejerne fire gange så ofte udenlandske håndværkere som gennemsnittet for hele landet. Det viser en unik kortlægning foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af tal fra Registret over Udenlandske Tjenesteydere i Danmark (RUT).

Fra august til december 2011 var der udenlandske firmaer på mindst 1.523 forskellige byggepladser, viser A4’s kortlægning. Firmaerne på fremmede nummerplader var forholdsvis mest til stede i Nordsjælland, Hovedstadsområdet, Ringsted på Midtsjælland og i Sønderjylland.

Arbejdsmarkedsforsker og leder af FAOS ved Københavns Universitet Søren Kaj Andersen finder kortlægningen vældig interessant.

»Vi har med tallene fra A4 for første gang fået bekræftet billedet af Nordsjælland som et område med stor koncentration af udenlandske firmaer. Det er meget interessant, for fagbevægelsen og arbejdsgiverne har hidtil hævdet det uden at kunne fremlægge hårde fakta,« siger Søren Kaj Andersen.

SKAT har kig på Nordsjælland

Det er langt fra problemfrit, at husejerne i Nordsjælland er så glade for at bruge udenlandske håndværkere. Det oplyser formanden for byggegruppen under fagforeningen 3F Frederiksborg, Mogens Larsen.

»Når vi kommer ud på byggepladser med udenlandske håndværkere, er det næsten altid sådan, at der enten ingen overenskomst er, eller også bliver overenskomsten ikke overholdt. Skåret ind til benet er de udenlandske håndværkere kun her, fordi de bliver underbetalt,« siger Mogens Larsen.

»Der er langt flere sager med udenlandske firmaer, der bryder overenskomsterne, end vi har nogen jordisk chance for at overkomme,« oplyser han.

Hos SKAT er erfaringen, at der er noget at komme efter, når man tjekker udenlandske firmaer og håndværkere i Nordsjælland. Der bliver eksempelvis snydt med moms, A-skat eller bilafgifter. Det fortæller Per Jacobsen, som er skattedirektør i SKAT i Midt- og Sydsjælland samt koordinator i SKAT’s landsdækkende arbejde med udenlandske firmaer.

»Vi har kig på Nordsjælland, for der er en stor koncentration af udenlandske firmaer, og der er relativt mange renoveringer og ombygninger i gang hos private villaejere. Der kommer adskillige aktioner i år i Nordsjælland, hvor vi i samarbejde med Arbejdstilsynet og politiet vil tjekke udenlandske virksomheder,« bebuder Per Jacobsen.

’Au pairen er også billig’

Ugebrevet A4 har i sin kortlægning opgjort antallet af arbejdssteder med udenlandske firmaer i hver kommune og sammenholdt det med antallet af ejendomme i kommunen. Ud fra det er der så udviklet et indeks, hvor man kan måle antallet af byggepladser med udenlandske firmaer i forhold til landsgennemsnittet.

Eksempelvis er det sådan i Hørsholm, at der er fire gange så mange byggepladser med udenlandske firmaer som i resten af landet. En hel del af de andre kommuner i Nordsjælland ligger også markant over gennemsnittet - blandt andre Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Hillerød.

Blandt fagfolk er der vidt forskellige bud på, hvorfor nordsjællænderne har smag for udenlandske håndværkere.

»Jeg oplever ikke den store opmærksomhed blandt de rige i Nordsjælland, når det drejer sig om at sikre lønmodtagere anstændige forhold. Hvis man kan få udført arbejde til halv pris, så gør man det uden betænkeligheder. De tænker: ’Når au pair pigen er billig, så kan mureren vel lige så godt også være det’,« siger Palle Bisgaard.

Direktøren for bygmestrene og entreprenørerne i Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen, er ikke fremmed over for udlægningen af velstillede i Nordsjælland som rene købmænd.

»Jeg kan ikke lade være med at få den tanke, at en del nordsjællændere tager forretningsmanden med inden for havelågen, når de kommer hjem. Sådan, at de vil have håndværksarbejde udført så billigt som muligt og ikke er opmærksom på, om arbejdet nu foregår helt efter bogen,« siger Lars Storr-Hansen.

Prisen afgør alt

Murermester Ib Kristensen fra Virum nord for København har en oplevelse af, at når han byder på opgaver for private boligejere, så løber udenlandske håndværkere i hvert fjerde tilfælde med opgaven.

»For mange private boligejere er prisen det eneste afgørende. De er slet ikke opmærksomme på, om der er garanti for arbejdets kvalitet og forholdene for håndværkere. Jeg har kørt forbi en del byggepladser, hvor udenlandske håndværkere har boet under kummerlige forhold i kældre eller sågar skurvogne,« fortæller Ib Kristensen.

Snedkermester Kim Dahl Eriksen fra Helsingør mener, at den økonomiske krise påvirker husejerne meget.

»Krisen har ramt Nordsjælland hårdt, og mange husejere har oplevet, at prisen på deres bolig er blevet halveret, og nogle har mistet indtægter. Det presser dem økonomisk, og derfor tyr nogle af dem til udenlandske håndværkere,« siger Kim Dahl Eriksen.   

Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen vil ikke komme med bud på årsagen til den omfattende brug af udenlandske håndværkere i Nordsjælland.

»Det er et rigtigt godt ’million-zloty-spørgsmål’, hvorfor man i langt højere grad bruger udenlandske håndværkere i Nordsjælland, for ingen har solid nok viden til at kunne besvare det. Så der er frit løb for fordomme,« siger han.

Ringsted overrasker

Det er ikke kun i Nordsjælland, at man ofte hyrer håndværkere fra udlandet. Ifølge A4’s kortlægning er der mange byggerier med udenlandske håndværkere i grænsekommunerne Aabenraa og Sønderborg. Her er der forholdsvis tre gange så mange byggepladser med udenlandske firmaer som på landsplan.

»Det er meget naturligt, at mange tyske firmaer kører over grænsen og arbejder i Sønderjylland. For mange sønderjyder falder det let at tale tysk, og mange har kontakter til tyskere i forvejen,« forklarer Søren Kaj Andersen.

Mens de mange tyske tømrere og murere i grænseregionen ikke overrasker den erfarne fagforeningsmand Palle Bisgaard fra 3F, så gør nogle af de andre oplysninger på Ugebrevet A4’s landkort.

 »Jeg var ved at falde ned af stolen, da jeg så den store koncentration af udenlandske håndværkere i Ringsted Kommune. Det havde jeg ikke forventet. Vi vil bruge kortet, når vi nu i 3F øger vores indsats mod social dumping,« siger Palle Bisgaard.

Polske firmaer har dårligt omdømme

I Ugebrevet A4's kortlægning kommer omkring 58 procent af de udenlandske firmaer fra Polen, mens 22 procent er fra Tyskland, og 11 procent er fra Litauen. Der er temmelig stor forskel på, hvordan virksomheder af forskellige nationalitet gebærder sig i Danmark.

»Vi ser få tyske virksomheder, hvor sikkerheden er meget dårlig, mens de polske firmaer nogle gange har forfærdelige forhold. Polakkerne er nok de værste, når det gælder brud på overenskomster og love,« siger Palle Bisgaard fra 3F.

Bygmestrene i Dansk Byggeri ser også forskelle alt afhængig af virksomhedernes hjemland.

»Lad mig sige det på den måde, at vi hører en del positive historier om de tyske firmaer, mens det som oftest er negative historier, vi hører om de polske eller litauiske virksomheder,« siger direktør Lars Storr-Hansen.

Når det gælder arbejdsmiljøet, går det fremad for de udenlandske firmaer, vurderer tilsynschef i Arbejdstilsynet Hasse Mortensen.

»Blandt polske og andre udenlandske entreprenører er der nogenlunde den samme forståelse for betydningen af arbejdsmiljøet, som der var i Danmark for år tilbage. Der er nogle standarder, som de ikke er up to date på. Men mit indtryk er, at det går fremad, og vi kan konstatere, at mange udenlandske firmaer faktisk gør meget for at have sikkerheden i orden, så de får deres folk med hjem uden gips og i live,« siger Hasse Mortensen, der mener, at mange udenlandske virksomheder tåler sammenligning med danske firmaer, når det gælder sikkerhed.

Palle Bisgaard fra 3F derimod oplever store problemer.

»Det halter generelt med arbejdsmiljøet, når der er udenlandske firmaer på byggepladsen. Vi har for eksempel set udenlandske håndværkere kravle rundt på livsfarlige tage eller gå på stilladser, der var under al kritik,« siger han.

Kravene skærpes

Regeringen lancerede kort efter sin tiltræden i 2011 en større indsats mod social dumping. SKAT, Arbejdstilsynet og politiet har fået flere midler til fælles indsatser. Der bliver strammet op på forskellige regler og procedurer; og en kommission skal i efteråret 2012 foreslå en række tiltag.

Det er også på tale, at social dumping bliver et emne under de snarlige trepartsforhandlinger mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere. Hvad der skal ind under overskriften social dumping, vil ingen udtale sig om til citat. A4 erfarer, at det eksempelvis kan komme på tale at skærpe kravene til kommuner, regioner og stat, hvis de som bygherrer bruger udenlandske håndværkere.

I 3F er Palle Bisgaard glad for SRSF-regeringens indsats mod social dumping. Men andre aktører skal også mere på banen.

»3F er ved at planlægge en større indsats mod social dumping, og vi har lige afsat fem millioner kroner til formålet. Vi vil øge vores indsats ikke bare i Nordsjælland, men over hele landet,« fortæller Palle Bisgaard.

Murerne, tømrerne og andre byggearbejdere i 3F har lige stemt nej til deres nye overenskomst med et flertal på 59 procent. Angiveligt på grund af utilfredshed med at arbejdsgiverne ikke ville være med til en større indsats mod social dumping. Byggearbejderne kommer dog ikke til at strejke, for deres overenskomst er kædet sammen med andre gruppers overenskomster, der samlet set har sagt ja.

Arbejdsgiverne i Dansk Byggeri har ingen ønsker om at bruge overenskomsterne yderligere i forhold til firmaer fra udlandet. Direktør Lars Storr-Hansen vil dog gerne have myndighederne mere på banen.

»Vi vil gerne have, at Arbejdstilsynet, SKAT og politiet laver flere fælles aktioner i Nordsjælland, og i det hele taget bliver mere synlige. Derudover skal både myndigheder og vi fortsætte vores arbejde med at oplyse udenlandske firmaer om spillereglerne i Danmark,« siger han.

Firmaer går under radaren

Ifølge A4’s opgørelse var der i de sidste fem måneder af 2011 mindst 1.523 steder i Danmark, hvor der arbejdede udenlandske byggefirmaer. Det bygger på firmaernes egne indregistreringer i Registret over Udenlandske Tjenesteydere i Danmark (RUT).

 I virkelighedens verden er der dog betydeligt flere, for langt fra alle registrerer sig i RUT. Eksempelvis afslørede en aktion udført af myndighederne 7. marts på 110 byggepladser og gartnerier, at 29 ud af i alt 93 udenlandske virksomheder ikke var registreret i RUT.

Tilsynschef Hasse Mortensen fra Arbejdstilsynet vil ikke give noget bud på, hvor stor en andel af virksomhederne, der ikke har registreret sig i RUT. Men han siger:

»Vi har indtryk af, at de udenlandske virksomheder i stigende antal registrerer sig hos RUT. Det er rygtedes blandt dem, at det er et lovkrav.«

På villavejene i Nordsjælland kommer det ofte bag på husejerne, at de har en pligt i forhold til RUT.

»Mange husejere bliver overraskede, når vi fortæller dem, at de har pligt til at sikre sig, at udenlandske firmaer på deres grund har registreret sig i RUT. I første omgang får de et påbud om at få registreringen bragt i orden – sker det ikke, falder der en bøde på 10.000 kroner,« oplyser Hasse Mortensen.

Selvforskyldte problemer

Bygmestrene i Nordsjælland lægger ikke skjul på, at de føler sig meget presset af de udenlandske håndværkere. Direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri hører ofte medlemsvirksomheder fra Nordsjælland beklage sig.

»Mange af vores medlemmer i Nordsjælland føler sig ikke alene presset af den økonomiske krise, men også af udenlandske konkurrenter. De synes, det er meget svært at konkurrere med firmaer, som deler flyers ud, hvor de tilbyder arbejdskraft helt ned til 100 kroner i timen,« siger Lars Storr-Hansen.

Murermester Ib Kristensen fra Virum mener, at de udenlandske konkurrenter ofte er »umulige at hamle op med«.

»Det er svært for os at konkurrere, når vi for at holde forretningen kørende og overholde overenskomster og regler er nødt til at fakturere cirka 400 kroner i timen for en dansk murer. Det gør det meget svært for os at konkurrere med udenlandske håndværkere, der inden for overenskomsten kan gå helt ned til 200 kroner i timen inklusive moms,« siger Ib Kristensen.

En lille gevinst henter Ib Kristensen dog også - takket være blandt andre polske håndværkere:

»Det er sket nogle gange, at en husejer kommer til os med bøjet nakke og beder os lave noget om, som et udenlandsk firma har klamphugget. På den konto har vi revet hele tage og badeværelser ned og bygget nyt. Det er en dyr omgang for husejerne, for de betaler for arbejdet to gange,« siger Ib Kristensen.