BYTTE BYTTE BOLIG

Whisky-bæltet flytter med Metroen til København

Af | @MichaelBraemer

København bliver en magnet for de rige og veluddannede, når Metroen står færdig i 2019. Det forudsiger nyt forskningsprojekt, som samtidig peger på, at mange dårligere uddannede og lavtlønnede kobles af det københavnske boligmarked, efterhånden som priserne stiger. ’Københavnere bliver nogle, der skal betjenes, og dem, der skal betjene dem, vil komme tilrejsende’, klager formand for lavtlønsgruppe.

Metroen baner vejen for de velstilledes indtog i København, forudser nyt forskningsprojekt.

Metroen baner vejen for de velstilledes indtog i København, forudser nyt forskningsprojekt.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø, Scanpix

Når afskærmningerne omkring metrobyggeriet i København bliver pillet ned i 2019, og støjen fra udvidelsen af Metroen med Cityringen har lagt sig, vil københavnerne have fået langt lettere ved at bevæge sig rundt i hovedstaden.

Det er de forventninger, der i første omgang er til forbedringen af den kollektive infrastruktur i København, og også begrundelsen for at bruge de mange milliarder kroner, som projektet koster.  

Men forandringen rækker videre end det. Som lavere uddannet med beskeden økonomi skal man nemlig gøre sig store anstrengelser for at komme med på toget. For Hovedstadens udvikling vil i ekspresfart bevæge sig mod en elite-ghetto, hvor det kan blive svært at få en plads, hvis der ikke er løst billet med flashende eksamenspapirer og en solid lønkonto.

Når hovedstadens centrum gøres mere attraktiv og tilgængelig ved hjælp af noget underjordisk, der hverken larmer eller forurener, begynder de rigere og højere uddannede at blive meget interesserede i at flytte ind til byen. Ismir Mulalic, forsker i byudvikling

Udviklingen med koncentration af de bedre stillede i Hovedstaden og udskilning af de dårligere stillede vil nemlig for alvor blive sat på skinner af den nye metroring.

Det viser et nyt forskningsprojekt, som er finansieret af Kraks Fond, og som ved hjælp af en ny, databaseret beregningsmodel har undersøgt, hvordan forskellige familietyper vil vælge bopæl og kvarter, og i hvilken udstrækning de vil eje bil, efter at metroudvidelsen er fuldendt. 

Se rapporten her (eksternt link) 

»Whiskybæltet er på vej ind til København,« konkluderer forsker i byudvikling Ismir Mulalic, der har stået i spidsen for projektet.

Bilen kan spares

Det skræmmer ikke de velstillede, at boligpriserne omkring metroudvidelsen ifølge undersøgelsen vil stige, for så kan der til gengæld spares på bilen. Ifølge beregningerne vil antallet af bilejere i hele Storkøbenhavn falde med 2,3 procent som følge af Metroringen, og 3,1 procent færre husholdninger vil have to biler. Især tæt på Metroringen vil antallet af biler falde.

»Når hovedstadens centrum gøres mere attraktiv og tilgængelig ved hjælp af noget underjordisk, der hverken larmer eller forurener, begynder de rigere og højere uddannede at blive meget interesserede i at flytte ind til byen. Særlig folk nord for byen som for eksempel Lyngby-segmentet,« forklarer forskeren.

Ismir Mulalic kan præsentere detaljerede kort, som viser, hvordan andelen af højtuddannede og vellønnede vil komme til at udgøre en mindre andel af befolkningen nord og vest for København, men til gengæld udgøre en væsentlig større andel i Københavns Kommune.

Sådan stiger ejendomspriserne langs metro-ringen
Sådan stiger ejendomspriserne langs metro-ringen

I de mørke områder stiger priserne mest. Farvekoder viser, hvordan priserne udvikler sig i Købehavn som følge af metro-ringen. Foruden denne prisudvikling kommer der også en generel prisudvikling på markedet, som skal lægges oveni. Kilde: Kraks Fond Byforskning

Ydmyge kvarterer får nyt liv

Ændringerne vil også slå igennem i hidtil mere ydmyge kvarterer i København. På for eksempel Ydre Nørrebro og i Nordvest, som får Metroringen kørende lige imellem sig, vil andelen af højtuddannede vokse med mellem 5 og 10 procent som følge af metroudvidelsen og den gennemsnitlige husstandsindkomst vil vokse med mellem 6 og 11 procent (link til kortvisualisering).

Boligpriserne i de to områder vil vokse med mellem 8 og 14 procent alene på grund af metroudvidelsen – altså helt uafhængigt af den generelle prisstigning på boliger.

Den udvikling vil skubbe andre, nuværende københavnere ud af byen, påpeger Ismir Mulalic.   

København bliver elitens højborg og dens udbud af alt fra kultur til uddannelser kommer til at dreje sig om dem, der har mest på kistebunden. Dennis Kristensen, formand for FOA

»Dem med børn, lavere indkomst og dårligere uddannelse flytter ud. København får flere rige indbyggere og kommer på den måde til at ligne Paris og London. Man må ikke håbe, at København bliver lukket land for lavindskomstgrupper, men boligpriser betyder meget for bosætning,« siger han.

Ismir Mulalic understreger samtidig, at de, der flytter væk, opnår en gevinst i form af en bedre bolig til en billigere penge, måske bil og mere velfærd.

Rige københavnere skal fjernbetjenes

Så positivt ser formanden for forbundet FOA, Dennis Kristensen, ikke på udviklingen. Han repræsenterer i tusindvis af kommunalt ansatte, som har deres forholdsvis lavt lønnede arbejde i hovedstaden, og som ifølge ham gerne skulle have lov til at bo i den by, hvor de arbejder og ikke kan undværes.

Det har større omkostninger for dem at bo på afstand af den by, de arbejder i, end det har haft for de velbemidlede, som nu vil indtage København, vurderer han.

»De dårligere økonomisk stillede bliver isolerede. De har ikke de samme økonomiske muligheder og kan ikke bare tage Tesla’en, hvis de får lyst til at tage ind til byen for at gå i biografen, i teatret eller opleve Tivoli. De, der hidtil har boet i afstand fra byen, har også haft alle transportmidler af den mest effektive karakter til at bringe dem til storbyen, når de har haft lyst til at bruge den,« siger FOA-formanden.

Dennis Kristensen mener, at det vil komme til at udstille uligheden i samfundet på en ny og langt tydeligere måde, når eliten forlader deres ghettoer ’mellem bøgeskoven og havet i Nordsjælland’ for at flytte til hovedstaden.

Markedet fungerer. Og hvis markedet bliver dyrere, er der nogle der bliver nødt til at se sig om efter nogle andre steder, hvor deres efterspørgsel kan tilgodeses. Christian Wichmann Mathiessen, professor og forsker i byudvikling

»København bliver elitens højborg og dens udbud af alt fra kultur til uddannelser kommer til at dreje sig om dem, der har mest på kistebunden. Københavnere bliver nogle, der skal betjenes, og dem, der skal betjene dem, vil komme tilrejsende. De dårligst stillede kommer nu også på geografisk distance af de muligheder, de af økonomiske årsager har haft svært ved at udnytte i hovedstaden i forvejen,« mener han.

FOA-formanden begræder, at boligbyggeriet i København i mange år har drejet sig om dyre ejerboliger, mens den almene boligsektor har været underprioriteret. Det har skabt en prisudvikling på boliger i København, som kobler mange af, vurderer han.

»Hvis udviklingen skal vendes, skal der være mulighed for at finde boliger til en pris, der er til at overkomme med indkomst fra et arbejde som for eksempel sosu eller p-vagt i kommunen. Ellers får vi ikke den blanding af danskere, som vi ser ud, i vores hovedstad. Og det er altså ikke sundt for et samfund,« siger Dennis Kristensen.   

Markedet bestemmer

Men det er uendelig svært at sætte sig op mod den udvikling, København er inde i, påpeger Christian Wichmann Mathiessen, forsker i byudvikling og professor emeritus på Københavns Universitet. Han betragter Metroringen som ’en fantastisk ting’, som vil styrke hovedstadens tiltrækningskraft.  

»Det, der driver den samlede udvikling af økonomien i en storby som København, er især, at den kan hævde sig og er konkurrencedygtig med alle andre storbyer. Metroen er yderligere et bidrag til de tilbud, byen har i lufthavn og vidensamfundets infrastruktur i form af universiteter og forskningsinstitutioner. Og langt de mest attraktive udbud af efterspurgte servicetilbud spændende fra kultur over detailhandel til restauranter. Storbyerne er i øjeblikket favoriseret af udviklingen og vil blive ved med at være det de næste årtier. Jeg kan ikke se noget, der ændrer de præmisser,« siger han.

Derfor vil der uundgåeligt være nuværende københavnere, der på grund af tilstrømningen af mere velstillede må finde sig en anden bopæl og identitet, påpeger Christian Wichmann Mathiessen.

»Markedet fungerer. Og hvis markedet bliver dyrere, er der nogle der bliver nødt til at se sig om efter nogle andre steder, hvor deres efterspørgsel kan tilgodeses. For en bolig til 10.000 kroner om måneden i den centrale del af byen kan ikke tilgodeses i særlig stort omfang,« siger han.

Umuligt at bygge billigt i København

Hvis man vil holde hovedstadens dårligere lønnede arbejdskraft inden for bygrænsen, kan man bygge nye, almene boliger til dem, der bukker under for markedskræfterne på boligmarkedet. Men det projekt strander let på, at det på grund af grundpriserne er dyrt at bygge i eksisterende byområder, påpeger Christian Wichmann Mathiessen.

»Der er masser af plads i den indre del af byen i form af gamle erhvervsområder og boligkvarterer. Der kunne man godt bygge. Men skal det være billigt, må man finde en bar mark et sted,« siger han.

Men én ting kan modvirke den udvikling, som skitseres i det nye forskningsprojekt, mener forskeren i byuvikling:

»Storbyerne som København bliver rigere og kan derfor betale højere lønninger, og det skulle betyde, at flere får råd til at bo der. Det aspekt er også i spil. Men hvilken af de to udviklinger, der vinder, ved jeg ikke,« siger han.  

Kommunen vil gerne bygge og udleje

Ugebrevet A4 ville gerne have spurgt teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) om, hvad man fra politisk side vil gøre for at fastholde København som en by med en bred befolkningssammensætning, men han har været på efterårsferie.

I hans sted fortæller partifælle og Enhedslistens gruppeformand i Borgerrepræsentationen, Rikke Lauritzen, om den svære kamp for at bevare København som et boligmarked, der er tilgængeligt for alle.

»Jeg har set den voldsomme udvikling, der skitseres i rapporten, og jeg kan love, at et bredt flertal i Borgerrepræsentationen vil gøre alt hvad vi kan for, at den ikke bliver til virkelighed. Vi har desværre de landspolitiske strømme imod os, men jeg håber vi kan opretholde det niveau, vi kender i dag, så skævvridningen af boligmarkedet ikke går helt så grassat, som det forudses,« siger hun.

Hvis vi skal være en spændende by, må vi ikke blive som et parcelhuskvarter med bar ligesindede. Det bliver for kedeligt. Rikke Lauritzen, gruppeformand for Enhedslisten i Borgerrepræsentationen

Store dele af Københavns boligmasse blev i sin tid opført af kommunen, men København blev i 90’erne tvunget til at sælge de kommunale boliger. Det har ifølge Rikke Lauritzen medvirket til den kraftige stigning i hovedstadens boligpriser, som allerede har fundet sted.

Allerhelst ville hun i den nuværende situation have den kommunale ret til at bygge og udleje boliger tilbage.

»Også den lovændring, der betød, at andelsboliger kan sælges til markedspriser, har ført til voldsomme prisstigninger. Da jeg flyttede til København for tyve år siden som studerende kunne jeg finde en billig andelsbolig på Vesterbro, men den slags er helt passé i dag,« klager hun.

Men kommunen har andre strenge at spille på og arbejder ifølge Rikke Lauritzen tæt sammen med den almennyttige boligsektor, som har samme målsætning om, at København skal være til at bo i for alle.

 »Den ny planlov åbner mulighed for, at vi kan stille krav om 25 procent almene boliger i forbindelse med nye lokalplaner. Det er vi glade for, og den ret har vi tænkt os at bruge uhæmmet i København,« fortæller hun.

Ghettoer dur ikke – uanset art

Desværre, set med Rikke Lauritzens øjne, er der grænser for, hvor billige almennyttige boliger kan blive med de grundpriser, som Christian Wichmann Mathiessen allerede har peget på som et problem.

Men sammen med den almennyttige sektor arbejder kommunen med forskellige boligkoncepter, der kan barbere noget af huslejen i nybyggeri, som ellers let sniger sig op i nærheden af 10.000 kroner månedligt i en gennemsnitlig bolig, fortæller hun.

Kampen for at undgå en københavnsk elite-ghetto vil blive ført med alle de midler, som lovgivningen tillader, understreger Rikke Lauritzen. Hun vil ikke underkaste sig teorien om, at folk gerne vil bo i nærheden af nogen, der ligner dem selv med hensyn til uddannelse og indkomst – en grundsætning, der opereres med i det nye forskningsprojekt.

»Jeg kan ikke lide ghettoer uanset art og tror på, at vi som mennesker udvikler os meget bedre i mødet med mennesker, som ikke ligner os selv. Så hvis vi skal være en spændende by, må vi ikke blive som et parcelhuskvarter med bar ligesindede. Det bliver for kedeligt,« siger hun.   

Tilbage 

De rige flytter ind
De rige flytter ind

Sådan ændrer husstandsindkomsten sig langs metro-ringen. I de mørke områder stiger indkomsten mest. - Kilde: Kraks Fond Byforskning

Andelen af højtuddannede stiger langs metro-ringen
Andelen af højtuddannede stiger langs metro-ringen

I de mørke områder stiger andelen af højtuddannede mest. Kilde: Kraks Fond Byforskning