Vuggestuen æder skattelettelse

Af | @JanBirkemose

Den bebudede forbrugsfest bliver uden deltagelse af børnefamilierne. Deres skattelettelser går til at betale højere takster i børnehaven og vuggestuen. Nye beregninger viser, at en kassedamefamilie med to børn får tre kroner ekstra til forbrug om dagen.

Børnefamilierne kommer ikke til at bruge de nye skattelettelser til forbrug. I flere af landets kommuner stiger prisen på børnepasning så meget, at familierne skal bruge hver eneste sparede skattekrone til at betale højere regninger for at få børnene passet. I enkelte kommuner stiger institutionstaksterne endda mere end værdien af skattelettelsen. Værst ramt er lavtlønnede familier med tre børn. Trods skattelettelse vil de i hver femte af landets største kommuner i år have færre penge til forbrug, når børneregningen er betalt. Men det typiske billede er, at de lavestlønnede med tre børn får knap 800 kroner til ekstra forbrug i år. Det svarer til to kroner om dagen. De bedre lønnede vil få otte kroner mere dagligt.

Det fremgår af en omfattende kortlægning, Ugebrevet A4 har gennemført blandt landets 25 største kommuner, der til sammen rummer 43 procent af landets befolkning. Beregningerne viser, at der er stor forskel på, hvor meget børnefamilierne får ud af skattelettelserne i de 25 kommuner. Når regningen for børnepasningen er betalt, kan familierne have mellem 4.000 kroner mere og 4.000 kroner mindre til forbrug i forhold til sidste år. Fælles for alle kommunerne er dog, at de bedst lønnede familier får tre gange så meget ud af skattelettelsen som familier i lavtlønsområdet.

Vejle hårdest ramt

Hårdest ramt er børnefamilierne i Vejle. Her stiger udgifterne til pasning med hele 5.760 kroner for en familie med et enkelt barn og over 7.000 kroner for familier med to eller flere børn.

Formand for kommunens Børne- og Sundhedsudvalg, Karen Delfs (SF) angriber regeringens skattepolitik som årsagen til de høje stigninger.

»Vi har været tvunget til at give taksterne en ordentlig en. Det skyldes en kombination af, at vi har mistet 25 millioner kroner årligt i bloktilskud samtidig med, at vi er ramt af skattestoppet. Det giver os mulighed for at vælge mellem besparelser eller takststigninger, og vi følte ikke, at det ville være forsvarligt med kæmpebesparelser på børneområdet,« siger Karen Delfs.

Konsekvensen af takststigningerne er, at Vejles børnefamilier trods skattelettelser kommer til at have helt op til 4.300 kroner mindre til forbrug i år. Karen Delfs forklarer, at kommunen hidtil kun har opkrævet 30 procent af kommunens udgifter til pasning hos forældrene, men at de i år har valgt at gå op til loftet på 33 procent. Den mulighed fik kommunerne i 1999, hvis de samtidig leverede en pasningsgaranti. Som reaktion på den stramme kommunale økonomi havde 80 procent af kommunerne allerede sidste år valgt at øge brugerbetalingen til 33 procent. Når Vejle i år følger trop, betyder det, at kommunen går fra at være en af de billigste kommuner til en af de dyreste.

»Regeringen giver skattestop og skattelettelser, men de sender aben videre til kommunerne. Og da vi kun har én indtægtsmulighed, er vi nødt til at sende regningen videre til børnefamilierne.«

Lektor Roger Buch fra Syddansk Universitet ser Vejles takststigninger som et håndgribeligt eksempel på kommunernes muligheder for at agere under et skattestop.

»En af grundene til, at kommunerne interesserer sig for taksterne, er, at de er spændt ind i skattestoppet. Når de ikke kan få øgede indtægter fra skatterne, er taksterne derfor et af de eneste håndtag, de kan dreje på. Det andet håndtag er besparelser,« siger Roger Buch.

Hårdt pressede kommuner

Formanden for Børne og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Roskildes borgmester Bjørn Dahl (V) er tilhænger af skattestoppet. Alligevel vil han ikke afvise, at takststigningerne er en konsekvens af skattestoppet.

»Det er svært at sige, hvor stor betydning skattestoppet har for kommunernes økonomi. Der er nok en del variation i det, men der er ingen tvivl om, at nogle kommuner føler sig ekstremt hårdt presset. Jeg vil ikke afvise, at der er sammenhæng mellem skattestoppet og takststigningerne, for det er jo en af de veje, som kommunerne kan gå for at få enderne til at hænge sammen.

Men man skal samtidig huske, at kommunerne har et loft for, hvor meget egenbetalingen kan blive,« siger Bjørn Dahl og henviser til grænsen for brugerbetaling på 33 procent af udgifterne.

Han erkender samtidig, at Ugebrevets beregninger viser, at børnefamilier i flere kommuner i år vil få mindre til forbrug.

»Der er kommuner, der ud over den almindelige prisudvikling har hævet taksterne yderligere. Og der er også kommuner, hvor taksterne er steget mere end både skattelettelser og lønudvikling tilsammen. Der vil børnefamilierne opleve en negativ udvikling i reallønnen,« siger han.

Den virkelighed er i direkte modstrid med de tanker som Venstre lancerede skattelettelserne med. I skatteordfører Peter Christensens ordførertale ved behandlingen af forslaget om skattelettelse i Folketinget, sagde han blandt andet:

»Der er tale om reelle skattelettelser på hele 9,6 milliarder kroner. Ikke de sædvanlige såkaldte skattereformer, hvor der gives med den ene hånd og tages med den anden. Reformer, hvor skatteyderne altid har tabt og statskassen vundet. Det er slut nu.«

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) modererede budskabet en smule i sin nytårstale:

»Fra i dag har vi sænket skatten på arbejde. Kig selv på skattekortet. Jeg er derfor ikke i tvivl om, at de fleste i det kommende år vil opleve at få flere penge mellem hænderne. Det giver mere aktivitet, flere job og mindre arbejdsløshed,« lød det i nytårstalen.

Gevinst før eller siden

Trods udviklingen i taksterne fastholder Peter Christensen, at alle – ikke kun de fleste – lønmodtagere vil få flere penge mellem hænderne.

»Det giver et skævt billede, når man kigger isoleret på skattelettelserne og takststigningerne.

Hvis man lavede en opgørelse over de samlede konsekvenser af skattestoppet, er det helt sikkert, at der vil være en gevinst til alle – også børnefamilierne. Alle får noget ud af den skattepolitik, som regeringen fører,« siger Peter Christensen, som samtidig afviser, at skattestoppet er årsag til takststigningerne.

»Hvis regeringen efterkom kommunernes ønsker, kan det godt være, at børnefamilierne var sluppet for takststigninger, men så havde de sikkert i stedet fået en højere kommuneskat. At det er blevet til højere takster er et udtryk for kommunernes prioriteringer. De benytter sig af, at de har mulighed for at øge egenbetalingen. Men den øgede betaling skal ikke finansiere skattelettelserne eller skattestoppet. Pengene går til andre områder, som kommunerne har valgt at opprioritere,« siger Peter Christensen.

Han mener desuden, at børnefamiliernes økonomi skal ses i et midlertidigt lys.

»Det kan godt være, at børnefamilierne ikke får det store overskud i de år, hvor børnene er små.

Men når de bliver større, vil der blive flere kroner tilbage i husholdningsbudgettet.«

Socialdemokraternes skatteordfører Jacob Buksti mener, at Peter Christensens udtalelser og de nye tal dokumenterer, at skattepolitikken skaber en skæv økonomisk fordeling af midlerne.

»Beregningerne viser med al tydelighed, at man har fjernet sig fra den solidariske velfærdsmodel, hvor alle bidrager til dem, der har behov. Nu er det dem med problemer, der selv må betale, mens de bedre stillede og dem uden børn får den fulde fordel af skattelettelsen,« siger Jacob Buksti og tilføjer:

»Det er helt fint med skattelettelser, men hvis man selv skal betale dem, er det noget gas. Der bliver da i hvert fald ikke megen forbrugsfest hos børnefamilierne.«

For et år siden spurgte Gallup vælgerne for Ugebrevet A4, hvor store skattelettelserne skulle være, for at de kunne mærkes. Vælgerne svarede, at der i gennemsnit skulle 733 kroner ekstra til om måneden for, at det ville give betydning i deres husholdning. At resultatet for børnefamilierne nu viser sig at være langt lavere, får dog ikke lektor Roger Buch til at tro, at det vil skabe mismod blandt vælgerne:

»Selv hvis man ser bort fra takststigningerne, er skattelettelsen stadig lavere end det, folk ønskede. At værdien nu viser sig at være endnu lavere på grund af højere takster, tror jeg ikke vil overraske folk. De vil sikkert ikke engang blive sure. Det er det, de forventer.«