Vrid og slid tredobler faren for udstødelse

Af

Tunge løft og vrid i ryggen sender arbejdere helt ud af arbejdsmarkedet, mens deres kolleger med knap så fysisk belastende arbejde er bedre til at holde på jobbet. En ny analyse viser, at hårdt slid tredobler risikoen for at ende på sygedagpenge og førtidspension. 3F raser over de nedslidtes manglende muligheder.

Foto: Foto: Leon Kirkholt/Polfoto

NEDSLIDT Hvis du arbejder i støj og har mange tunge løft i løbet af din arbejdsdag, er din risiko for en fremtid på førtidspension eller sygedagpenge tre gange større, end hvis du har et mindre hårdt arbejde. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen påviser en kobling mellem et fysisk krævende arbejdsliv og faren for senere at ryge helt ud af arbejdsmarkedet, understreger chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Der er en sammenhæng mellem dem, der har de mest nedslidende job, og dem, der ender på førtidspension og sygedagpenge,« siger Jonas Schytz Juul.

Vilhelm Borg, arbejdsmiljøforsker i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, er enig i, at der er en sammenhæng mellem de mest nedslidende job og en fremtid på offentlig forsørgelse.

»Der kan være tale om, at de arbejdere, der har det dårligste arbejdsmiljø, også har dårligere helbred og trivsel, hvilket gør, at de har større risiko for at blive langtidssyge eller afskediget eller gå på førtidspension,« siger Vilhelm Borg.

Der er også erfaringen i fagforeningen 3F gennem mange år, at fysisk hårdt arbejdsmiljø er med til at skubbe nedslidte arbejdere ud af arbejdsmarkedet for bestandigt, fortæller arbejdsmiljøkonsulent i de ufaglærtes og kortuddannedes forbund 3F Henrik Hansen.

»Det er jo desværre en frygtelig gammel sandhed, at jo værre forhold man har, jo værre får man det,« siger Henrik Hansen.

Hver tredje rammes

Analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd måler på langtidseffekten af arbejdsmiljøet for 6.300 ansatte i en lang række brancher på tværs af stillingsbetegnelser og sociale skel. Og hvor seks ud af ti arbejdere oplever en eller flere fysiske belastninger på jobbet, gør det samme sig gældende for kun tre ud af ti medlemmer af eliten.

Et fysisk hårdt arbejdsmiljø har konsekvenser på langt sigt, viser en sammenligning blandt arbejdere med og uden daglige fysiske belastninger. Fem år efter det fysisk dårlige arbejdsmiljø er konstateret, er 4,3 procent af arbejderne med fysisk krævende job røget helt ud af arbejdsmarkedet og over på offentlige ydelser som sygedagpenge, førtidspension og revalidering.

Til sammenligning er blot 1,5 procent af arbejdere uden fysiske belastninger på jobbet efter fem år på tilsvarende ydelser. Tallet er altså tre gange højere for arbejdere, der kommer fra et fysisk belastet arbejdsmiljø.

Tilsvarende er der også flere af de fysisk belastede arbejdere, som er ledige efter fem år. Ialt rammes sammenlagt 14,3 procent af enten ledighed, sygedagpenge eller førtidspension efter fem år, mens det tilsvarende tal kun er 8,3 procent for arbejdere uden fysiske belastninger.

Arbejdsmiljø i verdensklasse

Risikoen for pludselig at ende på offentlig forsørgelse som følge af nedslidning er altså overhængende for mange arbejdere med fysiske belastninger på jobbet. Alligevel mener chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Lena Søby, at danske virksomheder gør det godt.

»Jeg vil gå så langt som til at sige, at Danmark har et arbejdsmiljø i verdensklasse sammenlignet med andre lande. Det gælder særligt i forhold til det generelle forebyggelsesarbejde i danske virksomheder. De gamle røg-støj-og-møg-belastninger er man jo stort set afskåret fra i Danmark,« siger Lena Søby.

Hun mener, at der kan være andre årsager end lige dårligt arbejdsmiljø til, at mange arbejdere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før tid.  

»Det er jo svært at sige, om det forhold, at man kommer på en overførselsindkomst, enten sygedagpenge eller førtidspension, er en direkte følge af arbejdet, eller om der også kan være nogle andre, f.eks. private forhold, som har betydning,« siger hun og fortsætter:

»Vi ser i rigtig mange tilfælde, at der også kan være nogle tilstødende forhold, som ikke er arbejdsbetingede. Der kan for eksempel være tale om folk, der har en særlig lidelse eller lignende,« siger Lena Søby.

Ond cirkel

Netop folks medfødte helbred kan ifølge arbejdsmiljøforsker Vilhelm Borg være afgørende for, om arbejderne oplever et dårligt arbejdsmiljø:

»Det kan gå begge veje. Et dårligt helbred kan føre til, at man får et dårligere arbejdsmiljø, og et dårligt arbejdsmiljø kan føre til, at man får et dårligere helbred,« siger Vilhelm Borg og fortsætter:

»De arbejdere, der har flest kvalifikationer og bedst helbred, er bedre i stand til at skaffe sig et godt arbejde.«

Den konklusion bakker chefkonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening Lena Søby op om. Hun mener, at folks helbred er afgørende for, hvordan arbejdsmiljøet opleves hos den enkelte arbejder.

»Det kan være en følge af den enkeltes egenkapacitet, altså den fysiske form og genetik og i øvrigt den alder og det køn, man har. Det har en betydning for, hvordan man oplever fysiske belastninger og vil spille en rolle for, hvor længe man holder i det pågældende arbejdsliv,« siger Lena Søby og fortsætter:

»Så det handler også om folks egenkapacitet, og om man føler sig fit for work, når man går ind over dørtærsklen.«

Kun fysikken til salg

Det kan være svært for ansatte med fysisk krævende arbejde at skifte til et job med bedre arbejdsmiljø, mener Henrik Hansen fra 3F:

»De har jo ikke så voldsomt meget andet at sælge end fysisk arbejdskraft,« siger han.

Derfor sidder denne gruppe af arbejdere ofte fast i de samme typer job. Samtidig viser en undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, at dårligt arbejdsmiljø typisk klæber til bestemte jobtyper, hvor især ufaglærte job samt jord- og betonarbejde og brolæggerarbejde topper. Hvis det lykkes at skifte job, er der derfor stor sandsynlighed for, at der også er knas i arbejdsmiljøet i det nye job.

»Der er ikke voldsomt stor forskel på de typer job,« siger Henrik Hansen. Han understreger, at der ofte ikke er arbejde at få i virksomheder med godt arbejdsmiljø:

»De firmaer, som gør noget fornuftigt ved arbejdsmiljøet, er jo ikke dem, der hyrer så meget, for de har ikke så stort behov for udskiftning af folk. Det bider sig selv lidt i halen, at de dårlige job skifter folk ud, og de gode job holder på folk, og dermed er der ikke nogen stillinger i de gode firmaer,« siger Henrik Hansen.

Henrik Hansen er utilfreds med den måde, de nedslidte arbejdere behandles på:

»Vi hører så meget om, at vi skal have flere folk på arbejdsmarkedet, men samtidig er rummeligheden begrænset til at være for dem, der er mere end hundrede procent fit for fight,« siger Henrik Hansen.