Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Af

Regeringens hjælpepakke til udkantsdanmark klinker ikke skårene i Vestjylland, viser ny måling. Vestjyderne tror, at regeringen snart glemmer de små samfunds problemer igen, og flere Venstre-borgmestre frygter, at balladen om regionens supersygehus kan koste regeringen livet. Selv vurderer vestjyderne nu, at Socialdemokraterne er bedst til at løse udkantsdanmarks problemer.

OPRØR Vrede. Skepsis. Protest. Sådan er stemningen blandt vælgerne i Vestjylland – symbolet på oprøret fra udkantsdanmark – over for regeringen og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) godt to år efter, at balladen om placeringen af et supersygehus i Gødstrup ved Herning begyndte.

Trods regeringens nye pakke – ’Danmark i balance i en global verden’ – med 150 millioner kroner til en vækstfond, løftet om cirka 30 kilometer motorvej mellem Herning og Holstebro og muligheden for at bygge nye butikker i små samfund, betragter vestjyderne stadig regeringen og statsministeren med mistro og mistillid.

I en ny undersøgelse, som Ugebrevet A4 har fået foretaget via Analyse Danmark, bliver vælgerne i de små samfund langs Vesterhavet for første gang specifikt spurgt om deres holdning til regeringens hjælpepakke og politikernes vilje til at komme udkantsdanmark til undsætning.

Målingen er foretaget præcis på det tidspunkt i sidste uge, hvor Lars Løkke Rasmussen personligt mødte de vestjyske vælgere. I tirsdags var han til møder i både Holstebro og Struer, hvilket blev intenst dækket af lokale medier.

Alligevel peger vestjyderne på Socialdemokraterne som det parti, der vil arbejde mest for at bedre vilkårene for udkantsdanmark. Flere end hver femte vestjyde vurderer, at partileder Helle Thorning-Schmidt (S) og co. vil kæmpe mest for udkantsdanmark.

Færre end hver 10. vestjyde – 8,9 procent – peger på Venstre som det parti, der har øje for de små samfunds udfordringer med nedlagte job, lukninger af skoler og en fatal mangel på vækst.

Og det vel at mærke i traditionelt Venstre-land. Således fik Venstre ved folketingsvalget i 2007 45 procent af alle stemmer i Varde-kredsen, 41 procent i Ringkøbing-kredsen og knap 40 procent af stemmerne i Holstebro-kredsen – de tre kredse, der udgør kernen i A4’s undersøgelse.

Debatten om placeringen af et nyt supersygehus i regionen har for mange vestjyder været den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over. Mange føler ikke, de er blevet hørt, og at regeringen har handlet hen over hovedet på dem i den sag.

Samfundsforsker og lektor Johannes Andersen, Aalborg Universitet, vurderer, at statsministeren ligger, som han har redt:

»Sygehusdebatten har stået på i årevis, og vestjyderne har fået muligheden for at bekræfte opfattelsen af, at man er blevet svigtet. Vestjyder er anderledes. De har deres egne værdier, og vestjyders tilhørsforhold til stedet er meget større end eksempelvis i København. Det er derfor, de føler sig så pisset på i den her sag,« siger han.

Som modsvar på den dårlige stemning har Venstre-toppen i København indledt en regulær charmeoffensiv for at få sure, jyske vælgere tilbage i folden. Men meget tyder på, at det er for sent.

»Der er potentiale i den her sag til, at Løkke kan tabe næste valg,« siger Holstebros socialdemokratiske borgmester, H.C. Østerby.

Dybest set bunder utilfredsheden med statsministeren og regeringen stadig i placeringen af sygehuset ved Gødstrup ved Herning, vurderer flere kilder.

Eksempelvis får borgerne i Thyborøn tæt ved 100 kilometer til hospitalet, hvilket kan føles uoverstigeligt langt, hvis man er ramt af en indre blødning. Vreden har ulmet i godt to år, og mange vestjyder mener – selv i dag – at sygehuset burde flyttes til Aulum mellem Herning og Holstebro. Derfor gør regeringens nye økonomiske udkantspakke tilsyneladende heller ikke indtryk, viser A4’s undersøgelse:

Knap 6 ud af 10 vestjyder mener ikke, at pakken er udtryk for, at statsministeren reelt har lært noget af de mange protester.

Flere end 6 ud af 10 mener ikke, at pakken er udtryk for, at statsministeren tager vestjyderne alvorligt.

Godt 8 ud af 10 vestjyder – 78 procent – betragter blot pakken som regeringens forsøg på at kapre hurtige stemmer i udkantsdanmark.

Tendensen er farlig for regeringen, vurderer samfundsforsker Johannes Andersen:

»Hvis vælgerne udelukkende opfatter denne pakke som et forsøg på at tækkes vælgerne, bliver det opfattet som en form for bestikkelse – og i virkeligheden en ussel form for politik.«

Ingen jubel

Vestjyske Venstre-profiler erkender da også, at vreden har bidt sig fast. En motorvej og 150 millioner kroner giver ingen sommer ved Limfjorden.

»Der kommer ikke bare en modreaktion lige pludselig: ’Juhu, vi fik ikke et sygehus, men vi får en motorvej.’ Sådan virker det ikke,« forudser Martin Merrild, der er Venstres 2. viceborgmester i Struer.

På sigt vil Venstre-vælgerne dog vende tilbage, vurderer han. Alternativet, er han sikker på, er trods alt værre.

Vardes Venstre-borgmester, Gylling Haahr, mærker også, at regeringen i vestjydernes øjne er nede på point. Men regeringen gør det rigtige med den seneste pakke, og han mener, det lønner sig på sigt.

»Men det er sidste udkald, hvis der skal rettes op på noget. De kunne godt have reageret tidligere. Jeg forstår godt den vrede, der har rejst sig fra udkantsdanmark,« siger Gylling Haahr.

Når de gode hensigter indtil videre ikke rykker noget markant hos vestjyderne, er forklaringen ifølge Vardes borgmester enkel:

»Det er svært for menigmand at forholde sig til, hvad en pulje på 150 millioner kroner betyder – ikke for at forklejne dem. Set fra min stol er der nogle fornuftige ting i pakken, men jeg tror, det er for komplekst for folk at sætte sig ind i. Jeg tør ikke sige, hvor meget det vender det her. Der smuttede jo lige en motorvej med, og det kan selvfølgelig godt betyde noget. Men under ét ser jeg det som en positiv pakke, der er kommet. Det skal så kommunikeres ud, hvad det betyder for menigmand,« siger han.

Ifølge Holstebros borgmester, H.C. Østerby, er regeringstoppen lige nu kynisk bevidst om, at der skal sættes ind over for vælgerflugten, og derfor valfarter Venstre-ministre til Holstebro, som var de på pilgrimsrejse.

»Venstre er godt klar over, at valget dybest set kan blive tabt i Vestjylland. Men det formilder ikke ret meget, at Løkke er på charmeoffensiv, og jeg kalder det charmeoffensiv, når der kommer fire ministre inden for otte dage,« siger H.C. Østerby og opremser, hvor eftertragtet Holstebro er i partiet:

I mandags kiggede skatteminister Troels Lund Poulsen forbi. Dagen efter kom selveste statsministeren. I fredags var det transportminister Hans Chr. Schmidt, og i dag skal beskæftigelsesminister Inger Støjberg så se Holstebro.

»Hvis det er tilfældigt, er det i hvert fald et stort sammenfald af tilfældigheder,« siger H.C. Østerby, der dog ikke har noget imod, at regeringen pludselig finder Holstebro attraktiv.

Men meget tyder dog på, at charmeoffensiven er nytteløs. I Ugebrevet A4’s undersøgelse vurderer flere end 7 ud af 10 vestjyder, at regeringen om et år har glemt problemerne i udkantsdanmark. Det tilsvarende tal for det øvrige Danmark er knap 6 ud af 10.

Løkke blev skurken

Men hvor hoppede kæden af for Lars Løkke Rasmussen og regeringen?

Trods alt var det jo Region Midtjylland med en socialdemokratisk regionsformand, der besluttede, at det forkætrede sygehus skal bygges i Gødstrup. 2. viceborgmester i Struer Martin Merrild siger:

»Lars Løkke har anbragt sig selv i orkanens øje ved at gå på Folketingets talerstol i åbningsdebatten (Folketingets åbningsdebat 2009, red.) og sætte navn på sygehusets placering. På den måde gør han det til sit personlige projekt. I andre sammenhænge har han joket med, at man i Vestjylland ikke havde andet at gå op i, end om sygehuset skulle rykke 15 kilometer i den ene eller anden retning. Han er gået lidt for langt ind i den her sygehussag,« vurderer han.

Holstebros borgmester er enig. Det var dumt, at statsministeren kastede sin kropsvægt ind på at lande sygehuset i Gødstrup:

»Det har mange undret sig over siden, og det har han sikkert også fortrudt, at han har gjort. Det var med til at tænde folk. Det var nok der, den største opinion blev dannet. Der flytter han fokus fra regionsrådet til statsministeren selv. Og så prøver han at lappe i dag med en vækstpakke – men det flytter ikke noget. Man skulle i stedet have en meget stor lånepulje, som kunne rykke noget for vores små og mellemstore virksomheder, der har kapitalproblemer,« siger H.C. Østerby.

Han illustrerer situationens alvor med, at Venstre i Holstebro ikke kunne finde en egnet folketingskandidat, efter forsvarsminister Søren Gade i foråret trak sig ud af politik. Valget er faldet på en ukendt 25-årig kvinde fra nabokommunen Struer:

»Det er fuldstændig uhørt,« siger Holstebros borgmester.

Ifølge lektor og samfundsforsker Johannes Andersen har statsministeren kun ét håndtag tilbage, hvis han vil slutte fred med de vestjyske vælgere:

»At love at lave om på sygehusstrukturen. Ellers er det for sent. Forklaringen er, at der er to diskussioner: Den om sygehuset, der bunder i vestjyders tilhørsforhold. Og så er der alt det andet med rådne bananer og infrastruktur og arbejdspladser. Det er en helt anden diskussion, som man sagtens kan blande sammen. Men det grundlæggende er, at man føler sig pisset på i en sygehusdebat. Det gør dem sure. Lars Løkke tager fat på alt det andet, som ikke handler om sygehuset, og hvis det er det, han vil, skal han da bare fortsætte. Men det ændrer ikke på, at de er blevet pisse sure over det med sygehuset.«

Groggy fællesliste

Men er Lars Løkke Rasmussen i miskredit, er bevægelsen Fælleslisten, der især blev landskendt på den folkelige modstand i Vestjylland, sendt til tælling.

Kun seks procent af vestjyderne peger på Fælleslisten som det parti, der vil arbejde mest for udkantsdanmark. Godt nok svarer knap 4 ud af 10 vestjyder ’ved ikke’ på spørgsmålet, og det får Fælleslistens formand, Leif Hornshøj, til at vurdere, at det går godt.

»Når man får sådan en pakke som den, regeringen har spillet ud med, tror man, at der bliver gjort en hel masse. Virkeligheden viser jo bare en hel anden situation. 150 millioner kroner er jo ingenting – det er nogenlunde det samme som en moderne fiskekutter koster,« siger Leif Hornshøj, der derfor selv vil gå i gang med at forklare partiets politik »bedre« end hidtil:

»Der er jo en lang række københavner-aviser og eksperter, der ikke tror på os, men det tager jeg helt roligt. De skal ikke stemme på os. Langt hen ad vejen er det jo allerede lykkedes os at sætte dagsordenen, for uden den her debat havde Venstre jo ikke mistet de stemmer, de har,« siger han.

Fælleslisten har i dag samlet 7.500 af de 20.000 underskrifter, der kræves for at stille op til Folketingsvalg.

Samfundsforsker Johannes Andersen vurderer dog, at protestlisten har en reel chance for at sætte sig på et enkelt kredsmandat i Folketinget efter næste valg. Om det så bliver på et afgørende mandat er usikkert.

»Lige nu er Fælleslisten ved at grave sin egen grav med dyre plakater og alt det der. Men la’ vær! Hvis de vil i Folketinget, skal de lade være med at forsøge at være et egentligt parti. I stedet skal de bare sige: Vi er sure. Punktum. Lige nu svinger det meget mellem blokkene, og så kunne Fælleslisten få stor magt. Gør de det, får vi formentlig en ændring af sygehusstrukturen. Men bliver de ikke tungen på vægtskålen, går der tre måneder, så går de i glemmebogen. Men de vil helt sikkert hente masser af stemmer i Vestjylland næste gang,« siger Johannes Andersen.

Venstres politiske ordfører Peter Christensen har ikke ønsket at kommentere artiklen.