Vrede ledige klager som aldrig før

Af | @IHoumark

Rekordmange arbejdsløse klager over de tilbud og krav, som de bliver mødt med i jobcentrene. Det viser en ny opgørelse, som Ugebrevet A4 har foretaget. Det får nu opposition og arbejdsløse til at kræve en reform af hele systemet for beskæftigelse.

Foto: Illustration: Colourbox

PROTEST. Flere og flere ledige løber så sur i systemet, at de vælger at klage. Alene fra 2007 til 2010 er antallet af klager fra arbejdsløse næsten fordoblet. Klagebunkerne er vokset med ikke mindre end 78 procent, viser en opgørelse foretaget af Ugebrevet A4 på baggrund af de nyeste tal fra Ankestyrelsen.

Som reglerne er i dag har man som arbejdsløs mulighed for at klage til et af landets beskæftigelses-ankenævn, hvis man er utilfreds med eksempelvis tilbud om aktivering. Statistikken herfra viser, at der i 2007 blev behandlet 1.404 klager fra ledige i nævnene. I 2010 var tallet vokset til 2.498 klager.

Den kraftige vækst i klager kommer ikke bag på formand for foreningen ’Behandl os ordentligt’, Peder Bæk, der arbejder for bedre forhold for de ledige. Peder Bæk mærker en stigende vrede og angst blandt de mere end 160.000 danskere, som går ledige. Han mener derfor, at de rekordmange klager ikke kun skyldes den stigende ledighed, men også et beskæftigelsessystem fuld af skavanker.

»Der er gode grunde til, at mange flere ledige klager. De forstår ikke alle de indviklede regler, som de skal leve op til. Og andre oplever at komme ud i løntilskud eller andre former for aktivering, som ikke bringer dem et eneste skridt nærmere et reelt job,« siger Peder Bæk, og kommer med en advarsel:

»Hvis systemet ikke ændres markant, vil de ledige ikke nøjes med blot at klage til ankenævnene. Så kommer der en voksende bølge af protester, hvor folk slutter sig sammen og går på gaderne.«

Bureaukrati gør ledige vrede

De arbejdsløses vrede over hele systemet med jobcentre, aktivering og bureaukrati gør indtryk i Folketinget. Socialdemokraterne og SF bebuder en reform af beskæftigelsessystemet, hvis de får et flertal bag sig efter et kommende folketingsvalg. Som Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen siger:

»Systemet fungerer slet ikke godt nok i dag. Der er et vildt voksende bureaukrati, og der er alt for lidt fokus på uddannelse og opkvalificering af de ledige. Begge dele vil vi for alvor prøve at gøre noget ved.«

I regeringspartiet Venstre ser arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs ikke noget behov for større ændringer af beskæftigelsessystemet, og væksten i klager fra de ledige gør ikke det store indtryk.

»Det er vel kun naturligt, at antallet af klager er steget, eftersom der er kommet flere ledige fra 2007 til 2010,« siger Ulla Tørnæs.

Ifølge Ugebrevet A4’s tal er der ikke nogen snæver sammenhæng mellem antallet af ledige og antallet af klager. Eksempelvis steg ledigheden med 27 procent fra 2009 til 2010, mens antallet af klager i samme periode ’kun’ steg med 7 procent.

Der er da også andre forklaringer på væksten i klager end blot stigende ledighed, mener adjunkt Anette Skals fra Team Arbejdsmarked på Socialrådgiveruddannelserne Metropol. Hun giver blandt andet det her bud:

»De ledige er blevet mere bevidste om, at man ikke skal finde sig i hvad som helst. Eksempelvis at blive sat på et kursus, hvor man får et kørekort til pc på trods af, at man har gået flere år på IT-Universitetet. I sådan nogle tilfælde vælger flere at klage,« siger Anette Skals.

Protester over tilbud

Ifølge Ugebrevet A4’s opgørelse handler hver femte af klagerne fra de ledige om, at de er utilfredse med den aktivering, som jobcentrenes sagsbehandlere vil sende dem ud i. Eller de er uenige i, hvad der bliver skrevet i deres jobplaner om, hvad de skal og kan. Antallet af klager på dette område er blevet ikke mindre end halvanden gang større fra 2007 til 2010.

Hos brancheorganisationen for arbejdsløshedskasser, AK-Samvirke, forstår sekretariatschef, Verner Sand Kirk godt utilfredsheden med jobcentrenes vifte af tilbud.

»Der er stadigvæk alt for mange tilfælde, hvor ledige bliver sendt ud i aktivering, som er meningsløs eller direkte nedværdigende for dem. Der er brug for at tænke hele aktiveringssystemet forfra, så de ledige laver noget nyttigt eller lærer noget nyttigt,« siger han.

Selv om Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, tager væksten i antallet af klager fra de ledige med sindsro, så håber hun dog, at der i fremtiden vil komme færre klager over jobcentrenes tilbud om aktivering.

»Vi har lagt systemet om, så kommunerne siden årsskiftet har fået en kraftig motivation til at sende ledige i aktivering i virksomhederne. Vi ved af erfaring, at det er den mest effektive form for aktivering, og derfor tror og håber jeg, at der vil komme færre klager,« siger Ulla Tørnæs.

Socialdemokraten Torben Hansen mener, at virksomhedsrettet aktivering langt fra er et godt nok svar på de lediges behov og ønsker.

»Vi vil væk fra det voldsomme fokus, der er nu på at få ledige ud i virksomhedspraktik eller i løntilskudsjob. Der skal satses meget mere på uddannelse. Eksempelvis vil vi sørge for, at 40.000 ufaglærte får mulighed for at få sig en uddannelse, mens de går på dagpenge,« siger Torben Hansen.

Ledige ømmer sig

Ifølge A4’s opgørelse var 32 procent af de lediges klager i 2010 protester over, at de fik skåret i kontant- eller starthjælp. Kommunens begrundelse for at skære er for eksempel, at den ledige er udeblevet fra samtaler på jobcentret eller er blevet væk fra aktivering i en virksomhed. Sanktionerne er dog ikke altid inden for lovens rammer. I præcis halvdelen af de 790 sager fik den ledige helt eller delvist medhold i sin klage i 2010.

Adjunkt Anette Skals forklarer de mange klager over sanktioner med, at kommunerne er blevet mere konsekvente med at ’straffe’ de ledige, som ikke overholder spillereglerne.

»De ledige bliver i nogle tilfælde så presset økonomisk af sanktionerne, at de føler, at de er nødt til at klage. Når de ikke har råd til huslejen eller til at sende børnene til sport, så må de reagere,« forklarer Anette Skals.

Hver tredje får medhold

A4’s opgørelse viser, at i 2010 fik de ledige helt eller delvist medhold i 30 procent af deres klagesager. Medhold vil sige, at kommunens afgørelse er blevet underkendt eller ændret i beskæftigelsesankenævnet, eller at nævnet har sagt, at det er en ’ommer’ og sendt sagen til fornyet behandling hos kommunen.

Peder Bæk fra ’Behandl os ordentligt’ roser de ledige, som har modet til at gå i clinch med systemet.

»Jeg ved, at rigtigt mange ledige ikke tør klage, fordi de er bange for, at sagsbehandlerne vil ramme dem på deres eksistensgrundlag. Det kræver en del af de arbejdsløse at gå klagevejen,« siger Peder Bæk, og fortsætter:

»Jeg kunne godt tænke mig, at det fik større konsekvenser for administration og politikere, når klagerne får medhold. Man burde kunne komme mere efter de kommuner, som gang på gang ikke lever op til lovene. I dag sker der ofte ikke en skid, selv når de taber den ene sag efter den anden,« siger Peder Bæk. 

Drabelig komplicerede regler

Adjunkt Anette Skals og andre fagfolk peger på, at mange af de lediges klager hænger sammen med, at de ikke forstår reglerne.

»Nogle af reglerne er vanvittigt svære at forstå, og der er regelsammenstød i lovgivningen inden for beskæftigelsesområdet. Der er hyppige lovændringer og rigtigt meget lovsjusk. Selv for jurister er det vanskeligt at få et overblik,« konstaterer Anette Skals.

Verner Sand Kirk fra AK-Samvirke forstår godt, at de ledige løber sur i systemet og siger:

»Regelsættet er urimelig og drabelig kompliceret.«

I fjor fik arbejdsløshedskassen ’Min A-kasse’ i protest udprintet alle regler, love og bekendtgørelser for a-kasseområdet.  Det blev til 22.408 sider. I 1951 fyldte reglerne 421 sider.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) forsøger under overskriften ’Væk med bøvlet Inger’ at få ryddet op i junglen af regler og bureaukrati. I foråret fik hun saneret nogle regler væk. Der kan dog gøres langt mere, mener Torben Hansen (S) og siger:

»Inger Støjberg har kun taget et lille bitte skridt i retning af afbureaukratisering. Der kan gøres meget, meget mere. Eksempelvis vil vi have, at de forsikrede ledige kun skal forholde sig til deres a-kasse det første halve år af deres ledighed. I dag skal de også møde op i jobcentret.«

Ulla Tørnæs fra Venstre medgiver, at der kan gøres mere for at gøre det nemmere for de ledige at finde rundt i systemet.

»Vi fik en stor og væsentlig politisk aftale i foråret om afbureaukratisering, og ministeren annoncerede, at det var det første trin. Jeg har indtryk af, at der er bred politisk opbakning til at komme videre med afbureaukratisering,« siger Ulla Tørnæs.