Vrangvillige banker modarbejder ny vækst

Af Stephan Wedel Alsman

Bankerne har lagt Danmarks underskov af mindre virksomheder på is. Det skaber en spirende klasseopdeling mellem små og store virksomheder, der kan vise sig fatal i forhold til landets evne til at arbejde sig ud af krisen. De små virksomheder, som udgør hovedparten af dansk erhvervsliv, kan nemlig hverken låne til drift eller de investeringer, der kunne skabe vækst og arbejdspladser.

UDLÅN Den 27. oktober sidste år tog Knud Skov Christensen sin revisor og advokat med til møde i banken. Målet var enkelt: At redde hans 32 år gamle vognmandsvirksomhed i Esbjerg. Men mødet rystede både vognmanden, advokaten og revisoren:

»Bankdirektøren eksploderede i et raseriudbrud og sagde, at banken intet ville have at gøre med vognmænd,« fortæller Knud Skov Christensen, der få dage efter var tvunget til at lade sin virksomhed gå i betalingsstandsning.

Han vil ikke oplyse navnet på banken, en regionalbank med base i Vestjylland.

»De havde ikke forståelse for en situation, hvor lidt mere fleksibilitet måske kunne have reddet min virksomhed,« siger Knud Skov Christensen.

I det tidlige forår blev hans virksomhed erklæret konkurs.

Knud Skov Christensens erfaringer er symptomatiske for bankernes behandling af de mindre virksomheder. I takt med, at krisen udfordrer både bankerne og deres kunder, tegner der sig et mønster af klasseopdeling mellem små og store virksomheder. Landets banker har barberet udlånene til mindre virksomheder, og behandlingen af dem er ofte brutal. Både når det gælder attitude og prissætning.

Den virkelighed kan vise sig katastrofal i forhold til Danmarks evne til at arbejde sig ud af krisen. For underskoven af mindre virksomheder har simpelthen ikke adgang til den kapital, der kan skabe nye arbejdspladser og vækst, mener Hans Jørgen Dalum, der er direktør for Ejerlederne, en netværksforening af mindre og mellemstore virksomheder.

»Situationen er ændret markant i forhold til for blot to år siden. Tidligere finansierede banker alle mindre virksomheders vækst og eventuelle opkøb. Det er i dag helt umuligt. Bankerne har meldt klart ud, at de ikke vil hjælpe os mindre virksomheder, og det må vi forholde os til. Bankerne har simpelthen fået et helt nyt ansigt,« siger Hans Jørgen Dalum.

Tendensen bliver bekræftet af Nationalbanken. Statistiske udtræk viser, at bankerne holder tilbage med nye lån til mindre virksomheder. I august måned gik kun ni procent af alle nyudlån til landets mindre virksomheder. I 2006 før finanskrisen var tallet 15 procent.

Store slipper billigere

Udviklingen skal ses i sammenhæng med Danmarks særlige erhvervsstruktur, hvor store virksomheder med over 250 ansatte udgør mindre end én af procent af alle virksomheder i landet. Dermed er der tale om en omvendt pyramide, hvor den absolut mindste gruppe af danske virksomheder, de store, modtager 90 procent af alle nyudlån.

»Store virksomheder, der typisk er bag de større lån, har dels bedre mulighed for direkte adgang til kapitalmarkederne, kan dels stille mere omfattende sikkerhed og er derfor ofte i en bedre forhandlingsposition over for bankerne,« lyder det i en analyse fra Nationalbanken.

Desuden konstaterer Nationalbanken, at mindre virksomheder bliver uforholdsmæssigt hårdt straffet med langt dyrere lån. De store virksomheder nyder godt af de historisk lave renter med lån helt ned til to procent i rente. Den mindre virksomhed må derimod betale 5,1 procent. Altså en forskel i renten på over tre procent. En forskel, der frem til efteråret 2008 var nede på en procent.

Forskellen på omkostninger i finansieringen hæmmer kraftigt de mindre virksomheders konkurrenceevne over for deres store konkurrenter. Og i kraft af, at de små virksomheder udgør kroppen af dansk erhvervsliv, rejser det spørgsmålet, hvordan Danmarks mindre virksomheder kan udfylde deres rolle med at skabe arbejdspladser, der kan hjælpe til at vende den økonomiske nedtur.

Hans Jørgen Dalum fra Ejerlederne ærgrer sig særligt over, at mindre virksomheder slet ikke har fået en chance til at omstille sig.

»Det var bogstaveligt talt fra den ene dag til den anden, at mulighederne for at låne forsvandt. Det går altså ud over virksomhedernes overlevelsesevne, konkurrencekraft og evne til at forny sig. Situationen er så grel i dag, fordi mange virksomheder har tæret på deres likviditet under krisen, og nu, hvor ordrerne begynder at komme, så har de ikke kapital til at indkøbe råvarer – for slet ikke at tale om nye investeringer,« siger direktøren, der advarer om, at det på sigt ikke kan undgå at påvirke landets konkurrenceevne.

»Hvordan skal vi skabe arbejdspladser, når vi ikke engang kan låne til at indkøbe råvarer? Det er en kæmpe uløst problemstilling i den danske økonomi,« lyder hans advarsel.

En udfordring for de små

I Danske Bank lægger man ikke skjul på, at finanskrisen har medført ændringer.

»De strammere regler oven på krisen betyder, at det er blevet dyrere for banker at låne ud,« forklarer Danske Banks erhvervskundedirektør Henrik Frederiksen.

»Desværre er det sådan, at den danske erhvervsstruktur er mere sårbar over for den slags ændringer, fordi danske virksomheder typisk bliver finansieret gennem bankerne, hvorimod det er meget normalt i udlandet, at virksomheder får finansiering gennem kapitalmarkederne,« siger Henrik Frederiksen.

Han peger på, at flere store virksomheder allerede prøver at rejse kapital gennem udstedelser af obligationer. Det er senest set i eksempelvis Mærsks og Carlsbergs kapitalrejsninger gennem obligationer.

Problemet er bare, at underskoven af mindre virksomheder i Danmark slet ikke har samme muligheder for at ændre kurs. De er simpelthen for små og ukendte. Deres muligheder for at rejse kapital uden om bankerne er stærkt begrænsede.

»Når det nu bliver dyrere at låne, så skaber det en udfordring for de mindre virksomheder, som på den ene side har brug for finansiering, men på den anden side må sikre sig, at omkostningerne ikke bliver alt for store. Spørgsmålet er nu, hvordan de vil tilpasse sig. Den logiske udvej vil for mange mindre virksomheder være at låne i en kortere periode for at spare penge,« siger Henrik Frederiksen.

Han peger dog på lyspunkter blandt de mindre virksomheder.

»Da krisen kom, og omsætningen begyndte at svigte, så betød det, at situationen for en række af de små virksomheder blev kritisk. Men ved at arbejde målrettet med forretningens pengestrømme, så kan det ofte lykkes at skabe et fornuftigt overskud, også selv om omsætningen er faldet væsentligt i forhold til før, krisen satte ind,« siger Henrik Frederiksen.

Uheldig slagside

Carsten Valgreen, økonom i den amerikanske analysevirksomhed Benderly Economics, peger på, at omstruktureringen efter krisen får en uheldig slagside i Danmark.

»Det betyder jo, at det bliver dyrere at være en lille virksomhed, og det rammer hårdt med den erhvervsstruktur, vi har i Danmark,« siger økonomen.

Han mener dog, at det for mange virksomheder også drejer sig om at tilpasse sig.

»Mange af de mindre virksomheder er fokuseret på hjemmemarkedet i stedet for eksport. Det vil typisk være bygge- og servicesektoren, som netop er hårdt ramt. Og det bliver jo nærmest selvforstærkende i den forstand, at når de sektorer bliver hårdt ramt, så reagerer bankerne jo rationelt nok ved at lade det gå ud over deres kreditværdighed,« vurderer Carsten Valgreen.

Knud Skov Christensen, vognmanden fra Esbjerg, prøver ikke at løbe fra et ansvar.

»Banken er jo ikke skyld i mine økonomiske problemer. Det var et marked, der blot forsvandt i en periode. Men efter at have været i branchen i 32 år, så kunne de måske godt have vist lidt tålmodighed, indtil markedet vendte igen,« siger den tidligere vognmand, der i dag har mistet tilliden til banker.

»Banken gav mig 24 timer til at finde en anden bank. Det var en styg oplevelse, som rystede mig. Jeg har været kunde i den bank i 40 år – siden jeg blev konfirmeret,« siger vognmanden.

Han forsøgte at fortælle sin bank, at det blot var et midlertidigt problem. Uden held.

»I dag har jeg overdraget alle mine kunder til min søns vognmandsvirksomhed, som han har drevet siden 2007. Men det er da ærgerligt – ikke mindst for alle kreditorerne, der blev ramt af konkursen – at banken ikke udviste lidt mere tålmodighed. For kunderne var der jo.«