Voldsom mangel på faglærte fremover

Af

Danske virksomheder har hårdt brug for faglært arbejdskraft for at kunne klare sig i den globale konkurrence. Men der bliver færre og færre faglærte at ansætte, viser ny prognose. Grundfos og Danfoss ser med stor bekymring på udviklingen.

Foto: Foto: Thinkstock.

NEGATIV SPIRAL Alt tyder på, at vi i fremtiden kommer til at mangle faglærte som smede, værktøjsmagere og elektrikere. Det kan betyde mistede ordrer, udflytning af arbejdspladser og stigende arbejdsløshed i Danmark.

Det dystre billede fremgår af et notat fra Dansk Metal, der fremskriver udviklingen i antallet af faglærte i løbet af de næste 30 år.

Hvor faglærte i dag udgør knap hver tredje i arbejdsstyrken, vil det om 30 år være færre end hver fjerde på arbejdsmarkedet, der vil have en erhvervsfaglig uddannelse.

Tendensen risikerer at efterlade de produktionsvirksomheder, som i dag beskæftiger tusindvis af danskere, med en skrigende mangel på uddannet arbejdskraft. Det frygter cheføkonom Allan Lyngsø Madsen fra Dansk Metal.

Manglen på faglærte giver virksomhederne to muligheder, vurderer Allan Lyngsø Madsen:

»Enten kigger virksomheder som Danfoss og andre imod udlandet og flytter produktionen derhen. Eller også henter de arbejdskraft ind fra udlandet. Og der må man nok se i øjnene, at de kommer til at flytte ud, for det er nu engang lettere selv at rykke end at tiltrække faglært arbejdskraft fra udlandet. Det bliver den benhårde konsekvens,« siger han.

Hos en af landets største virksomheder, Grundfos i Bjerringbro, ser uddannelsesleder Finn Brøndum med bekymring på, at der bliver færre og færre faglærte.

»Så får vi jo endnu sværere ved at skaffe kompetent arbejdskraft, og det er kritisk. Det vil formentlig presse omkostningerne og give et lønpres,« vurderer Finn Brøndum.

Manglen er blevet større

Ifølge Metals notat viste en prognose for bare tre år siden, at der om 30 år ville være 200.000 færre faglærte end i dag. Men nu viser den nye prognose, at antallet af faglærte efter alt at dømme bliver langt lavere - nemlig 348.000 færre med en erhvervsuddannelse i 2043.

Den væsentligste årsag til udviklingen er, at langt færre unge i dag går i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. For bare ti år siden var det cirka 30 procent af en ungdomsårgang, der tog en erhvervsuddannelse. I dag er det kun lidt over 20 procent, fremgår det af Metal-notatet.

For at få flere unge i gang med en erhvervsuddannelse er der i Vejle indgået en partnerskabsaftale mellem kommunen, Dansk Industri (DI) og Syddansk Erhvervsskole. Aftalen skal på den ene side løse det velkendte problem med at finde praktikpladser til erhvervsskoleeleverne, og på den anden side forpligter parterne sig til at synliggøre erhvervsuddannelserne for at sikre, at virksomhederne fremover kan få den nødvendige arbejdskraft.

En af parterne i aftalen i Vejle er Dansk Industri i Trekantsregionen. Herfra fortæller formand og direktør i Danfoss Jakob Madsen, at der allerede i dag er strukturelle udfordringer, som synes ildevarslende.

»Mens unge inden for handel og service ikke kan få praktikpladser, mangler der allerede i dag elever til industrien,« siger han.

Ifølge vicedirektør Erland Boelskifte, Syddansk Erhvervsskole, der også er en del af partnerskabsaftalen, mangler virksomhederne i Trekantsområdet allerede industriteknologer, klejnsmede og automatikteknikere.

»Der er mange brancher, hvor man i lang tid har afventet situationen på arbejdsmarkedet, og hvor man har sagt: Vi øger ikke optaget, før der kommer gang i hjulene. Men der er det, at vi frygter, at det bliver for sent i forhold til senere at få kvalificeret arbejdskraft,« siger Erland Boelskifte.

Ubesatte elevpladser

På Grundfos kan uddannelsesleder Finn Brøndum også allerede se, at der er færre unge, som tager en erhvervsuddannelse. Især i foåret 2012 var det kritisk, for på det tidspunkt var der mellem fire og seks ubesatte elevpladser på Grundfos. Selv om situationen ikke længere er sprængfarlig, har Grundfos indimellem problemer med at få fat i unge inden for »maskinindustri og værktøj«, oplyser Finn Brøndum.

»Og når vi snakker med vores kollegaer, har de samme problem. Vi kan have it-, og elektrikerlærlinge-stillinger, hvor vi får 25 ansøgere, mens vi til en værktøjsmager kun får tre eller fire ansøgere,« siger han.

Produktion kræver større indsigt

Men hvad betyder det reelt på længere sigt, at en virksomhed ikke kan få faglært arbejdskraft?

Det betyder ret meget ifølge Finn Brøndum. Produktionen på Grundfos bliver nemlig mere og mere automatiseret med robotter og anden teknologi. Der er stort set ingen mennesker, der rører ved noget i produktionsprocessen, fortæller han.

»Og når man står og kigger på produktionen, tænker man: Det er bare løgn, det her. Det kan fandme ikke lade sig gøre. Men det kører jo bare. Og der vil det være et problem, hvis der mangler uddannet arbejdskraft. Så skal man ud og hugge fra de andre virksomheder. Og så kommer man til at betale for det,« siger han.

Vi kommer under pres

Overordnet advarer Finn Brøndum da også om, at udviklingen, som Metal-notatet skitserer, synes ildevarslende.

»Hvis vi ikke kan uddanne tilstrækkeligt med mennesker til at besætte de job, der er brug for i fremtiden, så kan jeg ikke med min fantasi forestille mig andet, end at det vil føre til lønpres og en svækkelse af konkurrenceevnen og så … ja, så behøver jeg vel ikke sige mere,« siger Finn Brøndum.

Direktør Jakob Madsen fra Danfoss påpeger, at der hviler et stort ansvar på de unge for at tage uddannelse.

»De unge bliver bare nødt til at forholde sig til, at det er en ny tid, hvor man skal erhverve sig faglige kvalifikationer, for ellers risikerer man at blive en af dem, der ryger bag om dansen. Hvis ikke de unge uddanner sig mere end nu, kan vi som virksomheder komme i den mærkelige situation, at vi efterspørger kompetencer, som vi ikke kan få, samtidig med at der er rigtigt mange arbejdsløse ufaglærte,« siger Jakob Madsen.

Hvad er løsningen?

Men hvordan får Danmark flere til at blive faglærte i fremtiden?

Formand for Dansk Metal Claus Jensen peger på, at folkeskolen er nødt til at hæve niveauet i forhold til i dag.

Ifølge Claus Jensen er det en falliterklæring, at hver femte, som kommer ud af folkeskolen, ikke har kvalifikationerne til at klare en ungdomsuddannelse. Og så må man holde op med at betragte erhvervsuddannelserne som en sidste udvej for unge, der ikke kan blive andet.

»Det er altså ikke så nemt at tage en erhvervsuddannelse, som mange åbenbart har en forestilling om,« påpeger Metal-formanden.

Dette betyder så også, at niveauet på erhvervsskolerne skal hæves yderligere i forhold til i dag, og desuden skal frafaldet på erhvervsskolerne stoppes. Hovedparten af de unge, som afbryder en ungdomsuddannelse, falder fra en erhvervsuddannelse, fremgår det af Metal-notatet.

Overordnet vurderer Claus Jensen, at både samfundet, de unge og virksomhederne har en interesse i, at der ikke kommer til at mangle faglærte om 30 år.

»Så det er en ren win-win-win-situation, hvis vi får ændret udviklingen,« siger han.

Vi har brug for dem

På Christiansborg vurderer den konservative uddannelsesordfører, Mai Henriksen, da også, at politikerne – modsat tidligere – endelig har fået øjnene op for problemet med manglen på faglærte.

I den seneste finanslov er der over de næste tre år eksempelvis afsat tre milliarder kroner til at sikre, at unge blandt andet er garanteret en praktikplads i deres erhvervsskoleforløb.

»For vi kommer ikke bare til at mangle faglærte om 30 år. Vi kommer snart til at mangle dem,« siger Mai Henriksen og peger yderligere på, at et øget fokus på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser kan gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive end i dag.

Desuden skal det, hun kalder »parathedsvurderinger« - altså, hvilke krav unge skal opfylde for at kunne klare en uddannelse - være skarpere formuleret end i dag. Ligesom erhvervsskolerne skal kunne afvise unge, som ikke er dygtige nok til at gå på skolen.

»Jeg er enig med regeringen i, at flere skal have en uddannelse, men man skal passe på, man ikke laver en skæv balance, så det hele går op i videregående uddannelser. For vi har stadig brug for gode tømrere, gode malere og gode murere,« siger Mai Henriksen.

Erhvervsuddannelse skal tales op

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er glad for, at vi endelig er blevet klar over, at Danmark ikke bare er et vidensamfund, men et produktions- og vidensamfund.

»Derfor er det også godt, at virksomheder som Grundfos og Danfoss går ind og italesætter, at de har brug for faglærte,« siger hun.

I de kommende måneder vil det såkaldte erhvervsuddannelsesudvalg komme med anbefalinger, der synliggør, at en erhvervsuddannelse kan føre til en videregående uddannelse. Dette – sammenholdt med praktikpladsaftalen og store virksomheder, der efterlyser faglærte – skal være med til at undgå fremtidens mangel på faglærte, vurderer Christine Antorini.

»Nu har vi brugt ti år på at tale erhvervsuddannelserne ned, så lad os se, om vi - på bare et par år - kan tale dem op, fordi der reelt sker nogle ændringer nu, som gør, at det er en bedre uddannelsesvej,« siger Christine Antorini.