Voldgift i vækst skader retspraksis

Af Illustration: Rasmus Juul
Tommy Brandi Krog

Erhvervslivet afgør stadig flere stridigheder i private retssager, bag lukkede døre. Systemet har klare fordele for virksomhederne, og antallet af voldgiftsager slår i disse år rekord. Men udviklingen skader retssystemet, advarer fagfolk.

SKJULT PRAKSIS Europæiske miljøorganisationer blev rasende, da energikoncernen Vattenfall i foråret 2009

anlagde sag mod den tyske stat. Vreden skyldes ikke så meget, at den statsejede svenske virksomhed anklager tyskerne for at have ændret miljøvilkårene for et nyt kulkraftværk uden for Hamborg og derfor har krævet godt 10 milliarder kroner i erstatning.

Vreden skyldes derimod, at sagen bliver ført bag lukkede døre i en international voldgift, hvor hverken de tyske skatteborgere eller NGO’erne har krav på at kende sagens stridspunkter eller den endelige afgørelse. At det økonomiske omfang overhovedet er kommet frem skyldes et tysk medie, der fik adgang til papirer fra sagen.

Den svensk-tyske voldgift er spektakulær, men står langt fra alene. Faktisk stiger antallet af voldgifter i disse år kraftigt over hele verden. I globale voldgiftcentre som London, Singapore og Paris er antallet af sager steget mellem 50 og 150 procent over de seneste fire-fem år.

Og i Danmark modtog Voldgiftsinstituttet sidste år 115 nye voldgiftsager, hvilket er rekordhøjt. Ifølge direktør Steffen Pihlblad håndterer instituttet i dag cirka halvdelen af alle voldgiftsager herhjemme – resten køres ad hoc eller gennem Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.

Der findes to væsentlige forklaringer på den markante vækst. Den første, og mest aktuelle, er den økonomiske krise, der får flere indgåede aftaler og projekter til at skride og efterlader trængte virksomheder i jagt på udveje.

Den anden og mere grundlæggende forklaring har rod i globaliseringen, forklarer professor ved Copenhagen Business School (CBS) Peter Arnt Nielsen, der forsker i voldgift og mægling:

»Voldgiftsystemets popularitet skyldes i høj grad, at vi lever i en global verden med stigende samarbejde på tværs af landegrænser. Og der er voldgifter simpelthen bedre til at behandle tvister end de nationale domstole,« siger han.

Dette skyldes ikke mindst den såkaldte New York Konvention, hvori flere end 140 lande i dag har forpligtet sig til at acceptere hinandens voldgiftskendelser. I praksis betyder det, at en dansk virksomhed umiddelbart kan kræve en dansk eller tysk voldgiftskendelse håndhævet i Kina, hvilket den ikke vil kunne med en almindelig dom.

Voldgift svækker præcedens

Men voldgiftsystemet rummer andre betydelige fordele for erhvervslivet. Helt afgørende er fortroligheden, som sikrer at følsomme tvister om virksomhedshandler, internationale milliardkontrakter og aktionæroverenskomster kan holdes væk fra offentlighedens – herunder konkurrenters – nysgerrige øjne.

Desuden giver en voldgift parterne mulighed for selv at vælge dommere med ekspertise i det konkrete område – eksempelvis miljøret – hvor de ved en offentlig domstol må tage til takke med den allround dommer, som bliver udpeget. En tredje faktor, der for mange taler for voldgift, er, at sagen afgøres én gang for alle – der er således ikke mulighed for at appellere en dansk voldgiftskendelse.

De stadig flere voldgiftsager rejser dog også alvorlige samfundsmæssige spørgsmål. Hvad der for erhvervslivet er nyttig fortrolighed, risikerer for resten af samfundet at blive til skadelig hemmelighed mener Søren Jenstrup, der er formand for Advokatrådet og partner i advokatfirmaet Lett:

»For retssamfundet har voldgift den store ulempe, at en lang række tvister bliver afgjort, uden at offentligheden får kendskab til udfaldet. En del af retspraksis bliver simpelthen skjult, og dermed bliver præcedens svækket,« siger han.

En af grundpillerne i et retssamfund er således historikken, hvor tidligere sager er med til at skabe et solidt grundlag for ensartede afgørelser. Bekymringen for retspraksis går da også igen – selv hos advokater og juraprofessorer, som tjener penge på at virke som voldgiftsdommere:

»Mange voldgiftsager er konkrete tvister, som måske ikke har den helt store interesse for resten af samfundet. Men for udviklingen af den samlede retspraksis er det naturligvis ikke en fordel, at mange kendelser er hemmelige,« siger således Ole Spiermann, der har forsket i international voldgift som professor på Københavns Universitet, men i dag arbejder i praksis med voldgift som partner i advokatfirmaet Bruun & Hjejle.

I miljøsagen om Vattenfall mod den tyske stat kan afgørelsen få direkte betydning for tysk – og måske europæisk – miljøregulering. Men også i mange rene virksomhedssager kan det være afgørende for såvel retspraksis som for eksempelvis investorer og fagforeninger at få kendskab til den måde, hvorpå en virksomhed håndterer økonomiske sager:

»Jeg forstår udmærket bekymringen hos ansatte eller aktionærer, der bliver afskåret fra at få indsigt i måske tunge økonomiske tvister om en virksomhed. Omvendt må man acceptere, at en ledelse vælger den afgørelsesform, som den mener, sikrer virksomhedens interesser bedst,« siger Advokatrådets formand Søren Jenstrup.

I sin egen gerning som advokat anbefaler han dog lønmodtagere til at vælge det offentlige retssystem:

»Når det gælder ansættelsesforhold, mener jeg, voldgift er en unode, og jeg råder som regel arbejdstager til at sikre sig, at eventuelle sager skal føres ved en offentlig domstol, hvor han er sikret åbenhed og muligheden for at appellere.«

Hensyn til erhvervslivet

Tilbage står flere centrale spørgsmål. Et af dem er, hvilke interesser der bør veje tungest: Hensynet til erhvervslivets ønske om fortrolige og smidige afgørelser eller hensynet til den samlede retstilstand.

Juraprofessor ved Københavns Universitet Jesper Lau Hansen, der har praktisk erfaring som voldgiftdommer, er ikke i tvivl:

»Hensynet til erhvervslivet bør veje tungt, fordi en smidig løsning af civile tvister kommer hele samfundet, og den internationale handel, til gode. Voldgiftsystemets lukkethed er en klar ulempe, men jeg mener den opvejes af den viden, som mange af dommerne tager med tilbage til deres daglige arbejde,« siger han med henvisning til, at der i mange voldgiftsager medvirker enten dommere fra de offentlige domstole eller juraprofessorer som ham selv:

»Vi bruger naturligvis den viden, vi opnår, til at fremlægge nogle retsprincipper - eksempelvis i lærebøger - som sikrer et vist tilbageløb til retssystemet. Men det er en langsom proces,« medgiver han.

Heller ikke Advokatrådets formand har noget ønske om grundlæggende at gøre op med det private retssystem:

»Samlet set mener jeg, voldgiftsystemet er gavnligt, fordi det er med til at sikre en effektiv verdenshandel, som er helt afgørende for vækst og fred i verden. Og fordi systemet er med til at fremme en fælles, global retsorden. Men vi har en stor opgave i at skabe større åbenhed om afgørelserne, så der også udvikles en global præcedens,« siger Søren Jenstrup.

Et andet centralt spørgsmål bliver dermed, om der kan pirkes til voldgiftsystemets lukkethed. Flere kilder påpeger over for Ugebrevet A4, at der juridisk set sjældent er noget til hinder for, at en part i en voldgift offentligt går ud og fortæller om en sag:

»Men det bliver opfattet som ufint og er ikke i den ånd, som gerne skulle præge voldgiften som institution,« forklarer advokaten og tidligere professor Ole Spiermann.

Ifølge professor Peter Arnt Nielsen fra CBS er der en international tendens til, at stadig flere kendelser bliver offentliggjort i anonymiseret form:

»Graden af offentliggørelse afhænger naturligvis af, at parterne ønsker at lægge en kendelse frem. Men der mener jeg, at man med rette kan argumentere for offentlighed om tvister som en naturlig del af virksomheders corporate social responsibility, som et hensyn til et lands samlede retssamfund,« argumenterer han.

I Danmark ser argumentet dog ikke ud til at virke. Siden efteråret 2009 har Voldgiftsinstituttet forsøgt at få flere kendelser offentliggjort i anonymiseret form – under forudsætning af at begge parter siger god for det. Succesen er, indtil videre, begrænset:

»Siden vi indførte muligheden, har vi fået en del samtykker, men kun i én sag fra begge parter. Så de er åbenbart ikke interesserede i, at der sker offentliggørelse,« siger instituttets direktør Steffen Pihlblad.

Advokatrådets formand spår ikke indsatsen mange chancer:

»Jeg ønsker dem alt mulig held og lykke med forsøget, men jeg tror ikke, de får meget succes med det. I de fleste tilfælde vil holdningen være, at det er en god idé med mere åbenhed - det skal bare ikke lige være vores sag,« mener Søren Jenstrup.

Politisk tvunget åbenhed

En anden mulig vej mod større åbenhed om voldgiftsager er politisk indgriben, hvilket tidligere er set herhjemme. I forbindelse med et tagkollaps i cykelhallen Siemens Arena i 2003 blev myndighederne nægtet adgang til oplysninger om den efterfølgende voldgift. Det fik Folketinget til at ændre byggelovgivningen, så myndighederne nu har ret til at kigge med i voldgiftsager om svigt i store, offentligt tilgængelige bygninger.

Noget tilsvarende kunne gennemføres på andre områder. Men politisk tvunget åbenhed rummer en indbygget risiko, påpeger flere kilder:

»Politikerne kan godt beslutte, at visse typer af sager – eksempelvis offentlige udbud eller miljøsager – har så stor offentlig interesse, at der skal være åbenhed om dem. Men bliver porten åbnet for meget, opnår man næppe andet, end at en masse sager flytter over sundet,« siger Søren Jenstrup.

Til gengæld ser han gode muligheder for at lokke flere tvister tilbage til de offentlige domstole:

»Voldgiftens force er især fortroligheden, og i det offentlige retssystem hverken kan eller må vi give afkald på åbenheden. Men jeg tror på, at et teknologisk løft af domstolene kan flytte sager tilbage til det offentlige retsvæsen,« siger han og nævner elektronisk håndtering af dokumenter og bedre mulighed for afhøringer via eksempelvis videolink i civile sager som oplagte steder at sætte ind.

Imens fortsætter voldgiftsystsmet sin globale sejrsgang. Også herhjemme venter Voldgiftsinstituttet, at de seneste års fremgang – der i 2005 fik et ekstra skub med en ny voldgiftslov baseret på en international model – vil vare ved:

»Vi forventer stigningen vil fortsætte i samme takt – både når det gælder danske og internationale sager. Intet tyder på, at behovet for voldgift skulle blive mindre,« siger Steffen Pihlblad.