Voksne spænder ben for stemmeret til unge

Af | @IHoumark

De fleste voksne danskere afviser at give unge på 16 eller 17 år stemmeret. Der er ellers en tendens i Europa til at flere unge kan afgive deres stemme. Ved kommunalvalget i november får de unge lov at snuse lidt til valgretten.

 






































JUNIORPOLITIK
Når man er 16 år, kan man fuldt lovligt dyrke sex. Man kan stifte familie. Man kan havne i fængsel. Man kan købe alkohol og betale skat. Men stemme ved valg, det kan man ikke. Og sådan skal det blive ved med at være, hvis det står til et stort flertal af danskere.

Tre ud af fire danskere i alderen 25 år og opefter går imod at sænke valgretsalderen fra de nuværende 18 år til 16 år. Det viser en undersøgelse udført for paraply-organisationen Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), der arbejder på at sænke valgretsalderen. I foråret var organisationen tæt på at få opbakning i Folketinget til sit forehavende, men det kniber åbenbart med at skaffe medvind rundt omkring ved sofabordene.

Modstanden fra de voksne vælgere får dog på ingen måde formanden for DUF, Martin Justesen, til at droppe indsatsen for mere magt til de unge.

»Historisk set har der altid været modstand mod at ændre på valgretten. Lige fra at give kvinder ret til at stemme og til hver gang, man har diskuteret at sænke valgretsalderen. Hvis man er indstillet på en lang kamp, så kan modstanden overvindes,« siger Martin Justesen.

Den danske valgretsalder blev sidst sænket i 1978, og her gik der en længere proces forud.

Optimismen hos formanden for DUF skyldes også, at der er en tendens i EU til at sænke valgretsalderen. Eksempelvis kunne alle i Østrig på 16 år og opefter stemme ved det nylige valg til Europa-Parlamentet, og i Norge kan de 16-årige stemme ved kommunalvalg fra 2011. Valgforsker og lektor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen siger:

»Valgretsalderen bevæger sig nedad med små skridt i Europa. Det kan man se i for eksempel Østrig og Schweiz.«

Udviklingen i Europa bør mane til eftertanke i Danmark, mener Socialdemokraternes kommunalordfører Rasmus Prehn.

»Under valget til Europa-Parlamentet kunne de danske unge stå og trykke næsen flad mod ruderne til valgstederne, mens de unge i Østrig kunne deltage. Når man også tager i betragtning, at der er initiativer i Tyskland, Sverige og Norge for at give de unge mere indflydelse, så kan det ikke passe, at der ikke skal ske noget i Danmark,« siger Rasmus Prehn.

At være eller ikke være moden …

Den folkelige skepsis over for 16-årige ved stemmeurnerne bunder ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen nok især i, at »mange uvilkårligt sætter spørgsmålstegn ved, om de unge nu er modne nok til at stemme, og om de har sat sig nok ind i politik«.

Netop manglende modenhed er et væsentligt argument mod at sænke valgretsalderen. Det mener en af dem, der har ytret sig i debatten, næstformand for Konservative Studenter i Århus og historiestuderende, Christian Houlberg Skov:

»Det er nu en gang sådan, at man modnes med alderen, og jeg synes ikke, at unge i dag modnes hverken hurtigere eller langsommere end tidligere tiders unge. Og ser man på nøgletal for politisk bevidsthed, er det sådan, at der er langt færre i de politiske ungdomsorganisationer nu end før i tiden,« siger han.

Men ifølge DUF’s formand er det helt forsvarligt at lade de unge vælge politikere.

»Modenhed er svær at sætte på formel, men jeg mener, at de unge er mere modne i dag end for 30 år siden. De lever i en langt mere globaliseret verden, og de bliver stillet over for en masse valg i forhold til uddannelse og forbrug,« siger Martin Justesen.

Opsøgende fase

Spørgsmålet om modenhed var et af de springende punkter for Venstre, da Folketinget i foråret behandlede et forslag fremsat af S, SF og Enhedslisten om at nedsætte en valgretskommission som første led i at sænke valgretsalderen til 16 år. Det fortæller Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen.

»Jeg har rundt omkring ved blandt andet valgmøder talt med 16-17-årige, og de fleste af dem giver udtryk for, at de endnu ikke føler sig parat til at stemme. De er i en opsøgende fase af deres liv,« siger Erling Bonnesen.

Forslaget om en valgretskommission blev nedstemt af et lille flertal bestående af Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti. For forslaget stemte blandt andre de radikale, SF, Liberal Alliance, Enhedslisten og Socialdemokraterne. Fra sidstnævnte parti siger Rasmus Prehn:

»Der er et ordsprog om, at det ansvar man får, lever man op til. Jeg er helt overbevist om, at de unge i dag er fuldt ud rustet til at få stemmeret. Vi har noget nær den bedste uddannelse i demokrati og samfundsfag i folkeskolen.«

Rasmus Prehn tror ligesom DUF, at det blot er et spørgsmål om tid, før valgretsalderen kommer ned. Men det afviser Erling Bonnesen (V).

»Valgretsalderen vil forblive 18 år. Og det giver også god mening, at valgretsalder og myndighedsalder følges ad,« siger Erling Bonnesen.

Unge omfavner venstrefløjen

Hvis de unge fik lov til at sætte krydser nu, ville det især gavne den politiske venstrefløj. Det vurderer valgforsker og lektor ved Aarhus Universitet Rune Stubager.

»Hvis de 16- og 17-årige fik stemmeret nu, ville de være tilbøjelige til at stemme mere på venstrefløjen end den øvrige del af befolkningen. Men sådan vil det ikke være permanent, for de unge svinger meget med tidens strømninger. Eksempelvis ville de i 1980’erne under højrebølgen have stemt mere borgerligt end hovedparten af vælgerne,« forklarer Rune Stubager.

Valgret til de unge handler helt og holdent om at engagere dem i politik, fastslår Martin Justesen fra DUF og siger:

»Unges valgret handler ikke om partivalg. Det handler om at udvikle vores demokrati og skal ikke bremses af et iransk præstestyre-argument om, at ’vi kan ikke lide udfaldet af at give unge stemmeret, så derfor lader vi være’.«

I løbet af de kommende år stiger andelen af ældre i befolkningen kraftigt, og det øger sandsynligheden for, at der kommer endnu mere politisk fokus på eksempelvis dårlig hjemmehjælp kontra mangel på praktikpladser.

»Den demografiske situation med langt flere ældre og små ungdomsårgange skærper behovet for at få unge bedre repræsenteret,« siger socialdemokraten Rasmus Prehn.

Det er noget værre sludder, mener Venstre-manden Erling Bonnesen:

»Forskydninger over tid i befolkningens sammensætning kan ikke bruges som argument for lavere valgretsalder. Skal vi så hæve den igen, hvis der kommer store ungdomsårgange?«

Byråd på plejehjem

De unges interesse for at ytre sig demokratisk vil blive testet i forbindelse med kommunalvalget i november. DUF har nemlig fået et samarbejde op at stå med mindst 30 kommuner om at gennemføre prøvevalg for unge på 16 eller 17 år. Der vil blive arrangeret valgmøder og andre aktiviteter på skolerne, og de unge vil få tilsendt valgkort, som vil give dem mulighed for at stemme på moderne vis via internet eller mobil. DUF håber, at prøvevalget vil få yngre mennesker til at interessere sig for lokalpolitik.

»Det er der i den grad brug for. Gennemsnitsalderen for borgmestre er 58 år, og den er omkring 50 år for medlemmerne af kommunalbestyrelserne. Det ender med, at de bare kan mødes på plejehjemmene,« siger Martin Justesen.

Ifølge undersøgelsen udført for DUF mener hver anden dansker, at prøvevalgene er et godt initiativ, mens kun hver fjerde er imod. Så de unge må gerne snuse til lokalpolitik. Direkte deltage skal de dog ikke, hvis det står til flertallet. 68 procent af vælgerne vil ikke give 16-årige ret til at stemme ved kommunalvalg.