Voksne indtager erhvervsskolerne

Af | @GitteRedder

Gennemsnitsalderen for elever på erhvervsuddannelserne stiger, og i dag er en nyuddannet murer eller konditor typisk over 28 år gammel. Skolerne er ved at blive voksenuddannelser, der afholder de helt unge fra at søge, fastslår eksperter. Undervisningsministeren vil gøre det mere attraktivt for unge at blive faglærte.

Foto: Foto: Casper Dalhoff/Polfoto

FJUMREÅR Når Mads begynder på en håndværkeruddannelse efter 9. klasse, vil han komme til at føle sig meget ung. Flere af hans klassekammerater på grundforløbet vil være midt i tyverne, og gennemsnitsalderen på holdet vil være knap 22 år.

Og når Pia får sit svendebrev som konditor, vil hun være i slutningen af 20’erne. I dag er elever på erhvervsskolerne nemlig typisk fyldt 28, når de afslutter deres uddannelse. Til sammenligning er en nyuddannet ingeniør kun lige blevet 26, mens en jurist eller økonom typisk er 27 et halvt år, når hun dimitterer.

Elevernes gennemsnitsalder bliver simpelthen højere år for år, viser nye beregninger, som LO har gennemført på baggrund af tal fra Undervisningsministeriets statistikbank Uni-C.

Tallene viser, at den gennemsnitlige alder for nye elever på erhvervsskolerne siden 2007 er steget fra 20,7 år til 21,8 år.

I samme periode er alderen på frisører, laboranter og klejnsmede steget fra 27,6 til 28,1 år, når de får deres svendebreve.   

At en nyuddannet mekaniker eller konditor er tæt på 30 år viser, at erhvervsuddannelsessystemet befinder sig i en stor krise, fastslår uddannelsesforsker Bjarne Lundager Jensen. Som vicedirektør i den politisk uafhængige tænketank DEA har han i mange år fulgt udviklingen på erhvervsuddannelserne.

»Det er vigtigt at se i øjnene, at vi i dag har så drastiske fald i tilgangen af unge til erhvervsuddannelserne, at vi har behov for radikale reformer og helt nye måder at tilrettelægge vekseluddannelserne på, så det igen bliver attraktivt for de helt unge at blive faglært,« siger Bjarne Lundager Jensen.  

Undervisningsminister Christine Antorini (S) erkender, at systemet ikke fungerer tilfredsstillende, men afviser at tage stilling til konkrete forslag med henvisning til, at et udvalg lige nu arbejder på anbefalinger til en reform af erhvervsuddannelserne.

Ond spiral

Også uddannelsesforsker på Roskilde Universitet, RUC, Christian Helms Jørgensen, mener, at en af de allervigtigste udfordringer for erhvervsuddannelserne er, at de helt unge vender ryggen til de faglærte uddannelser.

»Når kun hver femte elev i dag går direkte fra folkeskolen over på en erhvervsuddannelse, kan man næsten frygte, at erhvervsuddannelserne helt forsvinder som en ungdomsuddannelse. I hvert fald udvikler de sig mere og mere til voksenuddannelser, og dermed bliver de mindre tillokkende for de 16-årige, der på vej ud af folkeskolen skal vælge uddannelse. Det er en ond spiral,« siger han.

Forklaringen på den stigende gennemsnitsalder er ikke kun, at færre unge søger direkte fra folkeskolen over i erhvervsuddannelserne. Flere unge i tyverne begynder også først på en erhvervsuddannelse efter nogle år som ufaglært på arbejdsmarkedet. Og de kan også have studenterhue og et par frafald og omvalg bag sig.

Skal gøres til ungdomsuddannelser igen

I begyndelsen af marts skulle eleverne i folkeskolen søge ungdomsuddannelser. Tallene for, hvor mange unge der i år søger ind på gymnasier og erhvervsskoler, offentliggøres først i april, men forskerne har ingen forventninger om, at de unge i folkeskolen har ændret søgemønster sammenlignet med de senere år.

Heller ikke direktør for EUC Vest i Esbjerg og formand for lederne på de danske erhvervsskoler Peter Amstrup tror, at det vil vrimle med 15- og 16-årige ansøgere til erhvervsskolerne i år.

Derfor opfordrer han undervisningsministeren, Christine Antorini (S), til at tage ungdomsbrillerne på, når hun lægger sidste hånd på den reform af erhvervsuddannelserne, som efter planen præsenteres til maj.

»Specielt på de tekniske uddannelser er gennemsnitsalderen temmelig høj, og hvis man er 22 år, når man begynder på et grundforløb, er det jo ikke en ungdomsuddannelse. Derfor må overskriften for den nye reform helt klart være at gøre erhvervsuddannelser til ungdomsuddannelser igen – som de var engang,« konstaterer han.

Basisår giver ro

Erhvervsskolernes bud på, hvordan man får flere unge ind på erhvervsskolerne, er at ændre på strukturen på uddannelserne, så de unge begynder med et basisforløb på et-to år i stedet for at skulle ind på et grundforløb på 20 uger. Det vil give uafklarede unge mulighed for at snuse til forskellige fag og gøre dem mere modne og arbejdsmarkedsparate. Samtidig giver det skolerne mulighed for at tilbyde nogle mere stabile og spændende sociale studiemiljøer, påpeger Peter Amstrup.

»I dag kan den 16-årige elev på en teknisk uddannelse kun se 20 uger frem i tiden, og det er simpelt hen ikke attraktivt nok at starte på så kort et grundforløb. Dertil skal den unge elev lægge risikoen for ikke at få en praktikplads. Hvis man i stedet vælger gymnasiet, har man tre års ro frem for en konstant usikkerhed hængende over hovedet,« siger han.

Også eksperterne mener, at undervisningsminister Christine Antorini er nødt til at adressere problemet med den stigende alder på erhvervsuddannelserne i den kommende reform. 

»Det er synd og skam, hvis ikke udvalget ser på strukturen på erhvervsuddannelserne og tænker helt nyt i måden at skrue vekseluddannelserne sammen på. Det vigtigste overhovedet i den kommende reform er at styrke erhvervsuddannelserne, så uddannelserne igen tiltrækker de 16–19-årige, og her kan en form for basisår være en mulighed,« siger Bjarne Lundager Jensen fra DEA.  

Minister lover bredere indgange

Undervisningsminister Christine Antorini vil ikke tage stilling til erhvervsskoleforeningernes konkrete forslag om et basisår, før erhvervsuddannelsesudvalget er færdig med sit arbejde. Men hun erkender, at der er brug for nye indgange og ny struktur på erhvervsuddannelserne.

»I dag er der ikke i tilstrækkelig grad et tilbud til de unge uafklarede på 16 og 17 år, der ikke helt ved, hvad de vil. På erhvervsuddannelserne har vi brug for bredere og mere afklarende forløb. Frem for at de unge skal tage stilling til 12 indgange, vil vi gerne drøfte, om der er brug for lidt færre og bredere indgange eller et egentligt introducerende tilbud,« siger hun.

Christine Antorini understreger, at ikke alle indgangene på erhvervsuddannelserne skal gøres til et basisår.

»Det skal være sådan, at hvis man er afklaret omkring at ville være tømrer eller snedker og måske også har en praktikplads, skal man naturligvis kunne gøre det. Så der skal være hurtige forløb. Jeg tror, at der skal være en kombination, fordi det for nogle unge giver mening at komme hurtigt i gang, mens der for andre er brug for et bredere og mere introducerende år,« siger hun.

»Præcis hvordan de bredere indgange skal se ud, vil jeg drøfte med dem, der har fingrene helt nede i bolledejen, nemlig erhvervsskolerne og arbejdsmarkedets parter,« siger ministeren. Hun tilføjer, at udvalget også kigger på en række andre udfordringer – blandt andet bedre brobygning mellem folkeskolen og erhvervsskolerne samt pædagogikken, så der kan skabes et egentligt ungdomsmiljø på skolerne.

Ikke et socialpædagogisk tilbud

Frygten for at erhvervsskolerne overbelastes med socialpolitiske opgaver, har regeringen ifølge Christine Antorini også lyttet til.

»Vi er meget skarpe på, at det kun skal være de uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere, der skal visiteres til uddannelse. Erhvervsuddannelserne skal ikke være et socialpædagogisk tilbud, men en uddannelse, som ender med, at man får et fag,« siger hun.

For øjeblikket barsler regeringen også med en ny fleksuddannelse målrettet uafklarede unge, der ikke umiddelbart kan begynde på en ungdomsuddannelse. Christine Antorini understreger, at det lovforslag kommer i kølvandet på erhvervsuddannelsesreformen.

»Vi skubber lovforslaget om fleksuddannelsen, til vi har erhvervsuddannelserne på plads. For det hænger jo sammen. Men fleksuddannelsen er planlagt til at træde i kraft i august 2014,« siger ministeren.  

LO-sekretær Ejner K. Holst har også noteret sig erhvervsskolernes forslag om et længere basisforløb, der skal erstatte de kortere grundforløb.

»Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at skulle se på indgangsstrukturen til erhvervsuddannelserne, for i øjeblikket er det ikke godt nok. Det er for svært at vandre mellem de enkelte forløb, og nogle unge føler sig låst inde i et tidligt uddannelsesvalg i dag. Det er vi nødt til at lukke op for,« siger han.

Døende patient

Erhvervsskoleledernes topfigur Peter Amstrup kritiserer arbejdsmarkedets parter for at have forsømt at forny erhvervsuddannelserne.

»Selvom vekseluddannelsesprincippet er grundstenen for erhvervsuddannelserne og fuldkommen fantastisk, forekommer det mig alligevel, at vekseluddannelserne er en døende patient. Problemet er bare, at alle synes, det er så fantastisk, at man ikke har lyst til at lave om på det. Desværre. Det er en god ting, at parterne har stor indflydelse på erhvervsuddannelserne, men det betyder også, at både arbejdsgivere og fagbevægelse har en pligt til at forny det. Og det har de forsømt,« siger han.

Det afviser LO-sekretær Ejner K. Holst.

»Peter Amstrup må have drukket af natpotten. Når vi kigger på beskæftigelsesfrekvensen, er den høj, fordi vekseluddannelserne fungerer fint. Det er et dynamisk system, og det er oven i købet billigt. Men systemet er født med en genfejl, fordi antallet af praktikpladser afhænger af konjunkturerne. Men den genfejl har vi netop gjort noget ved med etableringen af praktikpladscentrene, så kritikken er udtryk for unødig pessimisme,« siger han.

Peter Amstrup fastholder, at de lægemidler, som den døende patient er blevet ordineret de sidste år, højest har forlænget patientens levetid, men langt fra kureret ham. Bonusordninger til praktikpladser og praktikpladscentre med kortere praktikpladsforløb, mener han også, er en højst tvivlsom kur. Heller ikke skolepraktik kan ifølge Peter Amstrup udvirke mirakler.

»Når jeg skal fremskrive fortiden og tage bestik af tendenser omkring globaliseringens pres på danske virksomheder og færre virksomheder, der vil tage lærlinge osv., så slutter det her på et tidspunkt. Når jeg samtidig betragter de midler, som man sætter ind for at helbrede patienten, kan jeg ikke få øje på noget som helst, der overbeviser mig om, at det her kommer til at leve videre,« lyder det.

»Det her er et knaldgodt system, men det ser ud til at have levet sin tid ud. Er det ikke på tide, at vi finder på noget andet?« spørger han.

Minister holder fast i parterne

Men undervisningsminister Christine Antorini er hverken enig i diagnosen eller kritikken af arbejdsmarkedets parter.

»Vi kan se, at i lande som Tyskland, Holland og Danmark med vekseluddannelser får vi de unge i arbejde på et højt faglært niveau. Alle andre lande uden vekseluddannelser kigger efter vores gode erfaringer med blandt andet høj beskæftigelsesfrekvens for de faglærte. Vi skal holde meget fast i samarbejdet med arbejdsmarkedets parter, men det ændrer jo ikke på, at vi skal kigge på, om erhvervsuddannelserne kan skrues anderledes sammen, så de bliver mere attraktive for de helt unge. Og det er lige, hvad vi kigger på nu,« siger Christine Antorini.

Parterne har spændt ben

Men forskerne giver til en vis grad Peter Amstrup ret i den barske kritik.  

»Arbejdsmarkedets parter har et stort ansvar for de her uddannelser, og jeg kunne godt opfordre dem til at komme op med ideer, som var lidt mere overbevisende over for de 16-årige end praktikpladscentre. Parterne må være mere opfindsomme i forhold til de øvrige udfordringer for erhvervsuddannelserne. Skal vi producere den arbejdskraft, som arbejdsmarkedet efterspørger på et højt fagligt niveau og i det antal, de har brug for, må de gå mere åbent ind i diskussionen omkring fremtidens erhvervsuddannelser,« siger Christian Helms Jørgensen.

Det samme understreger Bjarne Lundager Jensen fra DEA.

»Der er store gevinster ved vekseluddannelserne, men der har været nogle fastlåste positioner hos parterne, der til en vis grad har spændt ben for fornyelsen af erhvervsuddannelserne,« fastslår han.