Voksende arveformuer øger ulighed

Af

De rigeste boligejere efterlader tæt på otte millioner kroner til deres arvinger, som tilmed ofte selv har tjent tykt på de seneste års boligfest. Det viser den første tilbundsgående undersøgelse af danskernes arv. Flere eksperter anbefaler politikerne at gribe ind over for de lempeligt beskattede milliongevinster.

GAMLE PENGE Boligprisernes himmelflugt har haft enorm betydning for, hvor store formuer afdøde danskere sender videre til deres efterkommere. Hvor den gennemsnitlige afdøde dansker med en ejerbolig tilbage i 1997 sendte knap 1,1 million kroner videre til sine efterkommere, var beløbet i 2006 næsten fordoblet, så arven nu udgjorde lige over to millioner kroner.

Zoomer man nærmere ind på de afdøde boligejeres arv, viser det sig, at de rigeste 10 procent sendte ikke mindre end 7,9 millioner kroner videre til deres efterkommere. Et beløb, der står i skarp kontrast til de beskedne summer, arvinger til ikke-boligejere har kunnet stikke i lommen. Ikke-boligejere sendte således i snit blot 246.600 kroner videre til deres arvinger.

De bemærkelsesværdige resultater fremgår af en registerbaseret undersøgelse af danskernes arveforhold, som Arbejderbevægelses Erhvervsråd (AErådet) har udarbejdet for Ugebrevet A4. Undersøgelsen er den allerførste af sin slags og føjer ny viden til et hidtil sort hul i kendskabet til danskernes økonomiske forhold, mener flere af landets førende økonomer.

»Arv er et fuldstændigt underbelyst område, derfor er det interessant at få de her tal på bordet,« siger formand for Det Økonomiske Råd og professor i økonomi ved Københavns Universitet Peter Birch Sørensen og tilføjer:

»Tallene viser tydeligt, at den udvikling, der har været i kapitalgevinsterne på ejerboliger, også slår igennem på arven. Og at den ulige fordeling i boliggevinster bliver ført videre til den næste generation.«

Forhenværende formand for Velfærdskommissionen og professor i økonomi ved Aarhus Universitet Torben M. Andersen er også glad for at se, at der endelig bliver sat spot på danskernes arv.

»De her tal er meget interessante, da de sætter fokus på et meget underbelyst og underdiskuteret emne. Det kommer dog ikke bag på mig, at det hovedsaglig er boligejerne, der kan forgylde deres arvinger. Boligmarkedet har i en årrække været i en ualmindelig god form med meget voldsomme prisstigninger, så der er opstået en stor uplanlagt og uventet arv. Og den får arvingerne glæde af,« siger han.

Uligheder cementeres

For arvingerne til boligejernes kæmpeformuer er der ingen tvivl om, at boligprisernes himmelflugt de seneste år har været som sendt fra himlen. Men set i et mere overordnet perspektiv øger den voldsomme vækst og den dertilhørende eksplosion i arveformuernes størrelse ulighederne i samfundet.

En rundspørge, som Epinion Capacent har foretaget for Ugebrevet A4, viser, at personer med høje indkomster generelt har større mulighed for også at modtage en stor arv. Og at arvingerne til de store boligformuer selv bor i ejerbolig og derfor kan have scoret store beløb på boligprisernes himmelflugt. Eller sagt med andre ord, så er det de i forvejen velbemidlede, der har og vil høste de store arvegevinster.

Denne overførsel af privilegier fra en generation til en anden er almindeligvis noget, som vi i Danmark enten forbinder med udlandet eller »gamle dage«, hvor man mere eller mindre blev født ind i en bestemt stand. Men tallene viser altså, at det på den økonomiske front stadig er afgørende, hvem ens ophav er.

Hvorvidt det er rimeligt, vil professor Torben M. Andersen ikke vurdere, »det må politikerne tage stilling til«, men sikkert er det, at arven og den forholdsvis lave beskatningen af den – 15 procent for al arv over 242.400 kroner – er med til at cementere nogle uligheder.

»Ulighederne projiceres videre fra en generation til den næste. Og arvingerne løber vel at mærke ingen risiko. De får pengene lige i lommen. I værste fald kan de få nul kroner i arv, men de kan aldrig tabe penge,« siger Torben M. Andersen.

Økonom og direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen tilføjer:

»Det er urimeligt at give boliggevinsterne videre fra en generation til den næste. Der er jo tale om formuer, som arvingerne ikke har gjort noget for. Arvingerne har ikke løbet en risiko i form af en investering, og de har ikke arbejdet hårdt for at opspare pengene,« siger han.

Arvinger lader sig ikke påvirke

Faktum er imidlertid, at en lille eksklusiv gruppe danskere kan se frem til at arve anseelige summer fra deres forældre, som i tidernes morgen købte en ejendom med den helt rigtige placering. Denne gruppes fremtidige arveindtægter er så store, at de uden den mindste form for bekymring kunne droppe pensionsopsparing. Pengene skal nok vælte ind før eller siden.

Men vælger arvingerne til boligformuerne så at slippe tøjlerne og se stort på pensionsopsparingen og anden form for økonomisk sikring?

Overraskende nok er svaret nej i Epinion Capacents rundspørge for Ugebrevet A4. I rundspørgen erklærer 78 procent af de respondenter, der forventer at arve en større formue engang i fremtiden, at udsigten til at arve ikke spiller ind på deres økonomiske dispositioner. Ligeledes svarer 81 procent, at det ikke spiller ind på, hvor meget de sparer op til pensionen.

Ifølge forskningsdirektør på Socialforskningsinstituttet Niels Ploug er der flere grunde til, at de fremtidige arvinger til boligmillionerne ikke ændrer adfærd.

»Meget tyder på, at danskerne opfatter arv som en lottogevinst. Det er ikke noget, de regner med. Samtidig kan der også være et element af etik, der spiller ind. »Pæne folk« går ikke og taler om, at jeg gør sådan og sådan økonomisk, for når min tante eller onkel dør, så ryger pengene ind på kontoen,« siger Niels Ploug.

Dertil kommer, at mange ikke har den store indsigt i deres forældres og bedsteforældres økonomi, mener Niels Ploug:

»Næst efter døden er vores formueforhold det, vi er allermest tilbageholdne med at snakke om. Så selv om mange sikkert har en fornemmelse af, at deres familier har en formue gemt i deres boliger, så er det ikke noget, de ved med sikkerhed. Og den uvidenhed og risiko gør, at folk sandsynligvis er forsigtige med at indkalkulere en arv i deres økonomiske dispositioner.«

Boligformuer skal beskattes

Netop fordi de færreste kalkulerer med arven i deres fremtidsplaner, mener Niels Ploug, at det vil være oplagt at hæve boafgiften – som skat på arv kaldes – fra de nuværende 15 procent.

»Folk vil ikke ændre adfærd, fordi man hævede skatten på arv. Derfor mener jeg også, at det er et af de områder, hvor man uden at gøre alt for megen skade kunne hæve skatterne,« siger Niels Ploug.

Nu skal man selvfølgelig ikke hæve skatterne, bare fordi det kan lade sig gøre, mener Niels Ploug. Formålet med at hæve skatten på arven er primært at sørge for, at en generations ulighed ikke overføres til den næste og at sikre den fremtidige finansiering af velfærdsstaten i en tid, hvor virksomheder og private får stadig bedre mulighed for at flytte deres indkomst til de af skattemæssigt mest fordelagtige lande.

»Man kunne sagtens forestille sig, at de nuværende 15 procent i boafgift blev hævet til 20 eller 25 procent. Man kunne også lægge flere niveauer ind. I øjeblikket er der stort set ingen progression i arveskatten. Det strider mod den danske skattemodel,« siger Niels Ploug.

Forhenværende formand for Velfærdskommission Torben M. Andersen mener også, at der er god grund til at sende boafgiften til et nærmere eftersyn.

»Skatten på arv bør være et vigtigt element, når man tænker i skattereformer og skatteomlægninger,« siger Torben M. Andersen.

Hans argument er, at velfærdsstaten og det sociale sikringssystem træder til, hvis det går de ældre dårligt. Men i det tilfælde, at det går de ældre økonomisk godt, fordi deres boliger stiger markant i pris, så kan de ældre og deres efterkommere høste hele gevinsten.

»Argumentet for højere arvebeskatning er, at hvis samfundet skal betale regningen, når det går de ældre dårligt, så bør samfundet også få del i gevinsten, når det går de ældre godt,« siger Torben M. Andersen.

Formand for Det Økonomiske Råd økonom Peter Birch Sørensen er enig i, at AErådets undersøgelse aktualiserer debatten om beskatningen af arv.

»Men jeg mener, at det vil være mere naturligt, hvis man først tog et nærmere kig på beskatningen af kapitalgevinst – særligt skatten på bolig.

Direktør Lars Andersen fra AErådet slutter sig til koret af økonomer, der vil øge beskatningen af store ejerboligformuer, der går i arv fra den ene generation til den næste:

»Ejerboliger er markant underbeskattet i Danmark i den forstand, at man beskatter en boliggevinst langt mere lempeligt end andre arbejdsfrie kapitalgevinster. Og med skattestoppet er der for alvor sat turbo på væksten i arveformuerne på boligområdet, som øger ulighedsskellene i samfundet. Derfor vil det være oplagt, at man øger såvel bolig- som arvebeskatningen,« siger Lars Andersen til Ugebrevet A4.

Danskerne synes imidlertid ikke at være særlig tændte på ideen om en højere skat af arv. I en rundspørge blandt 1.426 danskere, som Analyse Danmark gennemførte for Ugebrevet A4 tidligere på måneden, nævnte blot én procent af de adspurgte arvebeskatning som den skat, man bedst kunne hæve for at skabe rum for lettelser i indkomstskatten. Langt mere populær var grønne afgifter og skat på kapitalgevinster, der hver især blev nævnt af cirka en fjerdedel af de adspurgte.

Vi er stadig landmænd

En af grundene til den meget lille interesse for at hæve skatten på arv kunne være en tankegang, der går tilbage til landsbrugssamfundet. I gamle dage var det kutyme, at bonden gav familiegården videre til sin søn. Og det skulle staten ikke blande sig i. Den holdning – hævder nogle – sidder dybt i danskerne, også selv om de færreste i dag kan se frem til at arve den fædrene gård.

Den forklaring giver forskningsdirektør på Socialforskningsinstituttet Niels Ploug imidlertid ikke meget for. Han mener, forklaringen i stedet er, at rigtig mange danskere et eller andet sted gør sig små eller store forhåbninger om selv at skulle modtage en arv – uden dog at kalkulere det ind i deres økonomiske dispositioner.

Danskernes ringe interesser for højere skatter på arv falder fint i hak med holdningerne i regeringen, der i sin hidtidige levetid har forbigået diskussionen om arvebeskatning i noget nær absolut tavshed.

For skatteordfører for Venstre Kim Andersen ligger det da heller ikke i kortene at arbejde for højere arvebeskatning.

»Vi er tilhængere af en markedsøkonomi og det frie og private initiativ. Vi er ikke socialister og går ikke ind for udligning og hundrede procents lighed,« sig Kim Andersen i en sjældent klar liberal markering fra Venstres side og tilføjer:

»Det er også en motivationsfaktor for det enkelte menneske og den enkelte familie, at man kan bygge noget op, som man lader gå videre til den næste generation. Det er sundt.«

Oppositionen vil derimod gerne se skatten på de store boligformuer efter i sømmene.

Socialdemokraternes skatteordfører John Dyrby Paulsen siger til Ugebrevet A4:

»Der er ikke tvivl om, at den nuværende arvebeskatning er ekstra ulighedsskabende. Og de her tal understreger da også, at der er behov for at kigge nærmere på arvebeskatningen. Løsningen er dog ikke at fare i flint og hæve skatten på arv fra den ene dag til den anden. Vores holdning er, at der skal nedsættes en skattekommission, som skal kigge på skattesystemet i sin helhed.«

SF’s formand Villy Søvndal synes at være klar til at trykke på aftrækkeren lidt hurtigere end sin socialdemokratiske kollega. I lighed med økonomisk overvismand Peter Birch Sørensen mener han dog, at der skal sættes ind over for skatten på bolig, da en hårdere beskatning af ejendomsgevinster vil mindske de store forskelle i arv.

»Man må gøre noget for at beskatte dem, der har fået de største gevinster på boligmarkedet. Slet ikke at ville røre ved det her område, som er den største ulighedssskabende faktor overhovedet i samfundet, det strider mod ønsket om retfærdighed,« siger han.