VK’s ungdomsprofil i bund

Af

Socialdemokraterne er ifølge vælgerne det parti, der er mest engageret i unges forhold. Også SF står stærkt. Derimod er Venstre mislykkedes stort med at overbevise befolkningen om, at partiet er optaget af ungdommen. Det tætte samarbejde med Dansk Folkeparti sætter det politiske fokus på de ældre, siger ekspert.

Penge til sygehuse, ældrecheck, frit valg af hjemmehjælp og meget mere. VK-regeringen har med stor energi kastet sig over emner, der har særlig stor betydning for de ældre. Men regeringen har også gennemført en udvidelse af barselsorloven, et folkeskoleforlig, en gymnasiereform for blot at nævne nogle af de områder, hvor regeringen på kort tid har sat sine fingeraftryk på unges vilkår. Alligevel fremstår regeringen ikke som engageret i unges forhold, når det handler om at skaffe gode uddannelser og gode forhold for småbørnsfamilier. Det viser en ny Gallup-undersøgelse. 37 procent af vælgerne peger på Socialdemokraterne som mest engageret i unges forhold, mod kun sølle 15 procent til Venstre. Og SF har fastholdt en stor del af sin ungdommelige profil fra 1980’erne, hele 23 procent af befolkningen anser partiet som særligt engageret i ungdommens vilkår. De konservative er groet helt fast i sit gammelmandsimage – kun seks procent af vælgerne tillægger partiet en større entusiasme for ungdommen.

Lars Bille, lektor i statskundskab ved Københavns Universitet, siger, at det givetvis har givet ridser i regeringens ungdomsprofil, at den støtter sig tæt til Dansk Folkeparti på mange af de vigtigste politiske strækninger.

»Regeringen har gennemført to finanslove med Dansk Folkepartis stemmer. Dansk Folkeparti leder efter en ny politisk platform, der kan supplere deres stærke profil i flygtninge- og indvandrerpolitikken. Og her har partiet med nogen succes valgt at satse på de ældre. Det er ikke særligt befordrende for regeringens ønske om at fremstå som ungdomsorienteret. Den sidste finanslov blev i august sidste år solgt som ungdommens finanslov, i løbet af efteråret var resultatet en ældrecheck,« siger Lars Bille.

Andre undersøgelser, som Ugebrevet A4 tidligere har beskrevet, viser, at Socialdemokraterne og venstrefløjen har en relativt stærk tilslutning hos unge. Den nye undersøgelse dokumenterer, at et markant flertal i befolkningen også mener, at centrum-venstre partierne er mest ungdomsorienterede. I SF og Socialdemokraterne har man noteret, at regeringen er ved at udvikle en sårbar flanke på ungdomspolitikken, og  partiet vedtog på sit landsmøde at gøre børn og unge til en af partiets fire mærkesager.

»Børn og unge er en murbrækker for en række vigtige diskussioner såsom den sociale arv, arbejdsløshed og den overordnede velfærd. SF vil sætte fokus på skolerne, og budskabet vil være, at alle skal have en god start i livet,« siger Turid Lerivoll, SF’s nye partisekretær.

Sossernes hjemmebane

Også socialdemokraterne vil fra efteråret fokusere mere målrettet på børne- og ungeområdet. Henrik Sass Larsen, Socialdemokraternes velfærdsordfører, kalder undersøgelsen opmuntrende: 
»Undersøgelsen viser, at Socialdemokraterne har et godt tag i befolkningen på områder med bløde værdier, ikke mindst i velfærdspolitikken.«

Det sidste, mener han, kommer til udtryk ved, at en meget stor del af de borgerlige vælgere peger på S som mest engageret i unges forhold. Det er særligt interessant, når det handler om at flytte stemmer over midten.

Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen, kalder undersøgelsen for interessant læsning:
»Jeg vil ikke lægge skjul på, at tallene er utilfredsstillende. Vi har en opgave foran os med at forklare, hvad vi rent faktisk har gjort for unge. Vi har forlænget barselsorloven, vi har skabt et nyt folkeskoleforlig, erhvervsskoleforlig, gymnasiereform og en ny universitetslov.«

Men at Venstre skulle være særligt engageret i uddannelsessystemet er gået hen over hovedet på vælgerne, ikke mindst dem med lang erfaring bag skolebordet. Undersøgelsen viser, at jo længere uddannelse, jo større er overbevisningen om, at socialdemokraterne er »ungdommens parti«. 42 procent af dem med videregående uddannelse peger på S som mest engageret i unges forhold. Det tilsvarende tal for V er 13 procent.

Tempoet for højt

Ifølge Kristian Jensen er reformerne blevet indført i et sådant tempo, at det ikke har brændt sig fast:

»Opmærksomheden er gledet fra de unge og børnefamilierne til ældreområdet. Dansk Folkeparti har været gode til at skabe opmærksomhed omkring deres fingeraftryk på ældreområdet. Det skal der ikke lyde noget ondt om, for det er deres opgave. Vi har bare ikke været gode nok til at fortælle, hvad vi har opnået, og det er en udfordring, der ligger foran os.«

Kristian Jensen peger på, at regeringen eksempelvis har indført frit valg i daginstitutionerne, oprustet uddannelsespolitikken, og at skattestoppet omfatter de grønne afgifter, som rammer børnefamiliernes energiforbrug.

Venstres finanspolitiske ordfører bemærker, at Venstre står en smule stærkere hos de helt unge mellem 18 og 20 år. Her peger 21 procent på landets største parti som varetager af de unges interesser. 30 procent peger på S.

»Den gruppe tæller unge i skoler, gymnasiet og på universiteterne, der har set, at vi har gennemført flere reformer,« siger han.

Men allerede hos de lidt ældre unge – 25-29 år – er Venstre atter trængt i defensiven, og kun 13 procent mener, at V er mest engageret i unges forhold. Det tilsvarende tal for S er 43 procent. Selv hos de 30-39-årige, der er den mest borgerlige generation i dansk politik, mener 40 procent, at S er ungdommens parti, mens 16 procent peger på Venstre.

Det lange seje træk

Stort set alle forlig på ungdomsområdet er indgået sammen med Socialdemokraterne, og derfor undrer det Kristian Jensen, at det store oppositionsparti har så stærk ungdomsprofil:

»Det er klart, at socialdemokraterne har en politisk goodwill i velfærdsspørgsmål, som Venstre ikke har. Men vi er efter min bedste overbevisning i gang med at ændre det.«

Men den proces tager tid, og spørgsmålet er, om Venstre kan undgå, at velfærdspolitikken kommer til at fylde mere i den politiske debat.

»Der er i befolkningen en opfattelse af en vis arbejdsdeling mellem partierne. De borgerlige partier er groft sagt bedst til den økonomiske politik, mens socialdemokraterne er bedst til velfærdspolitikken. Det interessante ved valget i 2001 var, at de borgerlige partier var halet ind på det socialdemokratiske velfærdsforspring. Samtidig var valget et af de få valg i nyere tid, der ikke handlede om velfærd og økonomi, men om indvandrere og flygtninge. Den udvikling er tilsyneladende vendt, og det er umiddelbart en fordel for Socialdemokraterne,« siger Lars Bille.
I løbet af 1990’erne lykkedes det de borgerlige partier at gøre indhug i socialdemokraternes suveræne førerposition på politiske nøgleområder som social tryghed og ældres vilkår. På sundhedsområdet havde de borgerlige ved valget i 2001 endog overhalet Socialdemokraterne på vælgernes tiltro til sundhedsvæsnet. Men på ungdomsområdet holder S og venstrefløjen tilsyneladende stand. Det er en udvikling, som Socialdemokraterne ifølge Sass Larsen skal pukle på at forstærke.

»Vi har en stærk platform, som vi skal være bedre til at udnytte.«