Vismænd kritiserer lukket Nordsøaftale

Af | @JanBirkemose

Regeringen har ikke fremlagt dokumentation for, at den nye Nordsøaftale med A.P. Møller ikke snyder samfundet, mener de økonomiske vismænd, der fremhæver, at ressourcerne tilhører samfundet.

De økonomiske vismænd bakker nu op om kritikken af regeringens nye aftale med A.P. Møller om Nordsøens undergrund. Aftalen, der løber helt frem til 2042, vil ifølge økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) blandt andet give samfundet en ekstra indtægt på næsten 20 milliarder frem til 2012, hvor den nuværende licens udløber. Men siden regeringen offentliggjorde aftalen for to måneder siden, er den blevet kritiseret af både uafhængige økonomer og oppositionen i Folketinget for ikke at levere dokumentation for, hvordan de komplicerede regnestykker er konstrueret.

Det er denne kritik, som de økonomiske vismænd nu bakker op. I den nye rapport, som Det Økonomiske Råd fremlægger i morgen, skriver de tre vismænd, at regeringen ikke har afklaret spørgsmålet om, hvorvidt samfundet får nok ud af den nye aftale.

»I princippet tilhører ressourcerne samfundet, og olieselskabet skal have en normalaflønning af den investerede kapital inklusiv en risi-kopræmie i tilknytning til rettighederne. De oplysninger, der er blevet offentliggjort i forbindelse med indgåelsen af aftalen, gør det ikke muligt at vurdere, om dette er tilfældet i den indgåede aftale,« skriver vismændene.

Den økonomiske kritik mod den nye aftale har især samlet sig om, at regeringen har afleveret en færdigforhandlet aftale uden alternative modeller. Et enigt Folketing pålagde ellers regeringen, at den skulle undersøge forskellige modeller for, hvordan staten kunne få en større andel af overskuddet fra Nordsøen.

Netop fordi regeringen ikke har gjort det, er det i dag umuligt at vide, om staten kunne have fået mere ud af en anden model. Regeringen har dog offentliggjort sammenlignende beregninger af gevinsten ved den nye aftale og ved den eksisterende aftale. Men økonomer påpeger, at regeringen i beregningen af gevinsten i den nuværende aftale har benyttet den lavest mulige produktion, mens man har benyttet den højest mulige produktion, når gevinsten i den nye aftale er beregnet.

Vismændene konkluderer også i deres rapport, at den nye aftale ikke giver samme udbytte, som hvis man havde benyttet den såkaldte neutrale kulbrintebeskatning, som blev lanceret under den forrige regering. Samtidig roser vismændene dog aftalen for, at det er positivt, at olieskatten omlægges, så den i højere grad minder om almindelig selskabsskat.