Vismænd kritiserer debat om konkurrenceevne

Af

Det er forfejlet, når politikerne giver dårlig konkurrenceevne skylden for lavt forbrug og tabte arbejdspladser. Den danske konkurrenceevne er bedre end sit rygte, mener den nuværende og to tidligere overvismænd. De advarer mod overdreven tiltro til, at regeringens konkurrenceevnepakke vil løfte Danmark ud af krisen.

Foto: Foto: Colourbox

MYTE Hvis der er noget, politikerne kan blive enige om for tiden, er det, at Danmarks konkurrenceevne er elendig. Ja, konkurrenceevnen er nærmest katastrofal for landets virksomheder og muligheden for at skabe arbejdspladser i Danmark.

Derfor lancerer regeringen meget snart en konkurrenceevnepakke, der skal hjælpe virksomhederne med at få solgt flere produkter og skabe flere job.

Faktisk er konkurrenceevnen slet ikke så dårlig, som det ofte lyder, hvis man følger den politiske debat. Det vurderer landets vismænd, der traditionelt regnes blandt Danmarks dygtigste økonomer.
»Det er blevet et etableret faktum, at konkurrenceevnen er meget dårlig. Der siger vi, at det er ikke klart ud fra data. Det er farligt, når der etablerer sig en tvivlsom sandhed i debatten,« siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, der også er professor i økonomi på Københavns Universitet.
»Efter at vores sidste rapport er kommet ud (i efteråret, red.) er der blusset en diskussion om konkurrenceevnen op, og vi føler et behov for at sætte nogle ting på plads i den diskussion,« siger overvismanden.

Danmarks overordnede problem er, mener vismændene, at virksomheder og forbrugere både i Danmark og udlandet er bekymrede for fremtiden. Danskerne er psykologisk påvirkede af krisen, og derfor bruger vi færre penge.
»Vi har et stort overskud i samhandlen med udlandet, men vi har faktisk også et lavt aktivitetsniveau. Lægger man de to forhold sammen og dividerer med to, er det svært at nå en konklusion om, at konkurrenceevnen er meget dårlig. Den er i virkeligheden neutral, måske endda til den gode side, men den private efterspørgsel i ind- og udland er trykket i bund,« vurderer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Konkurrenceevnen er dynamisk

Vismændene påpeger, at konkurrenceevnen ikke er en stabil størrelse. Tværtimod er den konstant dynamisk.

For eksempel vil løntilbageholdenhed på arbejdsmarkedet forbedre konkurrenceevnen, hvilket vil føre til højere lønninger, der efterfølgende vil forringe konkurrenceevnen.

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen illustrerer problemet med at gøre konkurrenceevnen konkret med følgende anekdote:
»Der var en gang en, der sagde til mig, at samtlige lande i Den Internationale Valutafond (IMF) mener, at de har en dårlig konkurrenceevne. Det kan ikke lade sig gøre, for konkurrenceevne opgøres i forhold til de andre lande. Så hvis nogen har en dårlig konkurrenceevne, er der andre, som er nødt til at have en god konkurrenceevne. Men alle mente, de har en dårlig konkurrenceevne. Det er bare ikke fysisk muligt,« siger han.

Tidligere overvismænd er enige

Professor i økonomi på Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, der selv var overvismand fra 2001-2003, er enig i, at debatten om konkurrenceevnen i et eller andet omfang er kørt af sporet. Den nuværende krise skyldes især dårlige konjunkturer i udlandet, som har gjort forbrugere og virksomheder forsigtige, vurderer han.
»Det er ikke det samme som, at der ikke blev oparbejdet et konkurrenceproblem i de gode år, og at det tager tid at rette op igen. Men det er ikke hovedårsagen til den aktuelle situation,« siger han.

Også professor i økonomi på Syddansk Universitet Christen Sørensen, der var overvismand fra 1985 til 1988, mener, at konkurrenceevnen er langt bedre end sit rygte. Ifølge Christen Sørensen er det logisk, at danskerne er forsigtige for tiden:
»Forbrugerne er forsigtige, for hvis man er arbejdsløs i næste måned, er der ikke nogen, der har travlt med at forbruge. Og virksomhederne – hvorfor skulle de investere, hvis der ikke er afsætning? Den der meget ensidige fokus på konkurrenceevnen holder ikke. Man kan ikke afvise, at der er lidt galt med konkurrenceevnen, men det er slet ikke hovedproblemet. Det er den manglende efterspørgsel,« siger han og pointerer, at krisen allerede er blevet fejllæst mere end en gang tidligere.

Nøgleordet er derfor »tillid«, vurderer han. Tillid til at politikerne kan løse krisen – og den tillid er ikke til stede i danskerne i dag, skønner Christen Sørensen.
»Krisen her kommer til at vare mindst ti år. Det var kun idioter, der troede, det hele var overstået på to år. Og dem var der - desværre – for mange af i Danmark,« siger han.

Der findes intet quick fix

Dybest set er der ingen snuptagsløsning, der kan bringe Danmark ud af den fastlåste situation, påpeger økonomerne. Også selv om politikerne ofte lyder som om, de står med et quick fix i hånden.
»Hvis man sendte alle virksomhederne og alle forbrugerne ind i et lokale og lavede en aftale om, at hvis I forbruger noget mere, så gør jeg det også, så kunne man få hævet aktivitetsniveauet. Men det kan man jo ikke,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Ifølge Torben M. Andersen vil de såkaldte automatiske stabilisatorer under dansk økonomi – såsom dagpengesystemet – langsomt, men dog sikkert hjælpe økonomien. Selv om staten får færre skatteindtægter ind i dårlige tider og samtidig pumper flere penge ud til eksempelvis dagpenge, sikrer stabilisatorerne, at de økonomiske udsving ikke bliver så voldsomme. Derfor bliver der ikke så mange ledige, som der ellers ville blive, og de ledige mister ikke så mange penge, som de ellers ville.
»Det er velunderbygget empirisk, at disse faktorer har en stabiliserende effekt, og de har den fordel, at de virker automatisk. Man skal ikke træffe politiske beslutninger, og man skal ikke vente på, at statistikken kommer. De virker med det samme,« siger han.

Men effekten af de stabiliserende faktorer kan politikerne ikke tage æren af. Og det frarøver dem muligheden for at vise, at de tager kriser alvorligt. Og handler.
»Det er derfor, politikerne begynder at lede efter nogle ting, man kan præsentere som nye initiativer. Og det er derfor, vi har diskussioner om vækstpakker og nu en konkurrenceevnepakke - som ikke er ligegyldige, men i det store billede bidrager disse pakker relativt beskedent,« vurderer Torben M. Andersen.

Ingen frygter dansk kollaps

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen vurderer, at ingen i Danmark reelt frygter, at staten går bankerot. Så når virksomheder og forbrugere holder igen, er det ikke udtryk for frygt for, at noget katastrofalt venter herhjemme.
»Men den usikkerhed er særdeles velbegrundet omkring Italien, Grækenland, Spanien og Portugal. Der er stadigvæk en vis usikkerhed, hvis et af disse lande går bankerot, fordi det risikerer at ramme den finansielle sektor. Så vil bankerne opleve, at de taber tilgodehavender hos stater. Og den usikkerhed fører til, at forbrugere og virksomheder holder sig tilbage, også i Danmark,« vurderer han.

Klogt at fintune konkurrenceevnen

Mens konkurrenceevnen er i bedre form end normalt antaget, vurderer vismændene trods alt, at lønkonkurrenceevnen faktisk er forværret med 15 procent siden år 2000. Danske lønninger er med andre ord steget mere end lønningerne i vores nabolande. Så derfor kan det stadig være en god idé, at forbedre den yderligere, påpeger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Især fordi politikerne allerede har trukket i en del af de andre håndtag, det er muligt at trække i:

Økonomien er stimuleret med offentlige milliardinvesteringer. Man har lavet skattereformer i både 2009 og 2012, som var midlertidigt underfinansierede. Og der er udbetalt SP-pensionsmidler og efterlønsmilliarder. Tilsyneladende uden de store umiddelbare effekter på optimismen og troen på fremtiden.

Derfor kan det faktisk være et klogt træk, når regeringen snart lancerer en konkurrenceevnepakke, vurderer overvismanden. Dels gør politikerne noget andet, end de hidtil har gjort. Og dels lægger de ikke alle æg i samme kurv.

Ingen skal dog forvente, at pakken fjerner krisen med et pennestrøg, påpeger overvismanden.
»Eftersom den manglende tillid hos forbrugere og virksomheder skyldes internationale forhold, kan sådan en pakke ikke reparere det. Man skal ikke forvente en bølge af efterspørgsel udløst af en optimisme-lavine. Men det vil løfte aktiviteten, og det bidrager sammen med de andre tiltag til at holde hånden under beskæftigelsen, så situationen ikke bliver alt for slem herhjemme,« vurderer Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Jo, konkurrenceevnen er dårlig

På Christiansborg afviser ordførere fra Venstre og Socialdemokraterne, at de to partier foregøgler befolkningen, at konkurrenceevnen er værre, end den reelt er.

Venstres erhvervsordfører Kim Andersen fastholder, at den danske konkurrenceevne lige nu er dårlig.
»Den er ikke god i forhold til de lande, vi sammenligner os med, og den har udviklet sig i den forkerte retning over en årrække. Vi har stor arbejdsløshed, og mange arbejdspladser er røget ud af landet. Det er kendsgerninger,« siger han og fortsætter:
»Og hvis vi skal have øget vækst og fastholde nogle af de arbejdspladser i landet, skal der sættes ind i styringen af de offentlige udgifter, i en forbedret produktivitet og i en bedre konkurrenceevne. Det er uomtvisteligt,« siger Kim Andersen.

Socialdemokraternes erhvervsordfører Benny Engelbrecht peger på, at der gennem 00’erne blev skabt et konkurrenceevne-efterslæb, som blev forværret af krisen, og som vi stadig døjer med i dag. Derfor skal konkurrenceevnen forbedres.
»Vi har haft en situation, hvor vi levede i en boble og troede, det kun kunne gå fremad, og hvor vi ikke havde fokus på at forberede os på morgendagen,« siger han.

Benny Engelbrecht erkender dog også, at en forbedret konkurrenceevne ikke er en mirakelkur i forhold til at få danskerne til at bruge flere penge og få skabt flere job.
»Det kan ikke løse det alene, men det kan løse det sammen med kickstarten og den stabile økonomi, altså at vi sørger for at overholde vores budgetlovgivning. En forbedring af konkurrenceevnen er en del af en større buket,« siger han.