Vismænd finder milliardhul i efterlønsreform

Af

Regeringen har sat to streger under efterlønsreformen, som ifølge finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) giver 18 milliarder kroner til den offentlige saldo i 2020. Men ifølge vismændene vil reformen kun give 14 milliarder i 2020. Claus Hjort Frederiksen siger nu, at han ikke kan gennemskue vismændenes beregninger – Socialdemokraterne angriber regeringens økonomiske politik for at stå »på kviksand.« (Se note nederst, red).

Foto: Foto: Jens Nørgaard Larsen, Scanpix

MANKO. Landets skarpeste økonomer, de økonomiske vismænd, sætter nu alvorligt spørgsmålstegn ved den økonomiske gevinst af forårets tilbagetrækningsreform. Til forskel fra regeringen mener vismændene nemlig, at reformen, som forringer efterlønnen for tusinder af danskere, bidrager med langt færre milliarder til statskassen, end hidtil oplyst.

I månedsvis har især finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) ellers hævdet, at reformen, der med ændringen af efterlønnen, som det mest centrale element, vil sikre 18 milliarder ekstra kroner på den offentlige saldo i 2020.

Aftalen, der blev forhandlet på plads mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i maj, er et vigtigt element i regeringens forsøg på at finansiere et samlet hul i de offentlige kasser på 47 milliarder kroner i 2020.

Men nu viser det sig, at de uafhængige vismænd i deres seneste rapport, forårsrapporten, beregner, at tilbagetrækningsreformen slet ikke giver så stor en gevinst, som regeringen mener.

Faktisk mangler finansministeren mindst fire milliarder kroner i at kunne sætte to streger under det bidrag, som efterlønnen og den forhøjede pensionsalder er udset til at udgøre i den samlede blå plan. (Se note nederst, red).

Nederst på side 279

Den opsigtsvækkende oplysning står nederst på side 279 i forårsrapporten, der har været offentlig tilgængelig på vismændenes hjemmeside siden maj måned.

»I 2020 forbedrer reformen saldoen med ¾ pct. af BNP,« skriver vismændene i kapitlet, der handler om, hvordan den offentlige saldo kan forbedres i fremtiden.

Det Økonomiske Råds sekretariat bekræfter overfor Ugebrevet A4, at formuleringen oversat til mere mundret dansk betyder, at efterlønsreformen kun giver knap14 milliarder kroner til den slunkne statskasse – og ikke 18 milliarder, som regeringen har regnet sig frem til. (Se note nederst, red)

Officielt er vismandsinstitutionen i ’spærretid’ på grund af den igangværende valgkamp, hvilket betyder, at vismændene ikke må udtale sig om verserende politiske sager. Men kontorchef i Det Økonomiske Råd, John Smidt, accepterer, at Ugebrevet A4 bringer følgende udtalelse som bekræftelse på historien:

»Vismændene har regnet på afskaffelsen af efterlønnen i forårsrapporten, og kontorchef John Smidt, Det Økonomiske Råds sekretariat, afviser at kommentere nærmere på beregningen, fordi vismandsinstitutionen er i spærretid på grund af folketingsvalget, men John Smidt henviser til, at beregningen, der er fremlagt i forårsrapporten giver en forbedring af den offentlige saldo i 2020 på ¾ procent af BNP svarende til knap 14 milliarder kroner.« (Se note nederst, red)

Mangler fire milliarder

I går var Ugebrevet A4 i kontakt med tre af de fire økonomiske vismænd, som dog alle på grund af ’spærretiden’ henviste til den førnævnte forårsrapport. Men tidligere økonomisk vismand og professor i økonomi ved Syddansk Universitet, Christen Sørensen, slår fast:

»Det her betyder, at efterlønsreformen giver fire milliarder kroner mindre, hvis man skal tro vismændene.« (Se note nederst, red)

»Der er jo i forvejen store usikkerheder ved tilbagetrækningsreformen, for hvad hvis der ikke kommer job i 2020? Uanset om man sætter to streger under eller ti streger under, er det jo hovedproblemet,« siger Christen Sørensen med henvisning til en række andre finansieringselementer i regeringens 2020-aftaler.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen er uforstående overfor vismændenes konklusion.

»Det er for os uklart, hvordan regnestykket på side 279 er udregnet af vismændene, men hvis man slår om på side 281 kan man se, at når der er regnet på hele pakken, er der balance i 2020,« siger han.

Men hvis vi nu holder os til tilbagetrækningsreformen og de 18 milliarder, betyder det så ikke, at det fundament som jeres økonomiske plan hviler på, er langt mere usikkert, end I giver udtryk for?

»Det er, hvad vores beregninger viser, og det er det, der er lagt til grund for vores regnestykke. Jeg kan ikke sige andet end, at i forårsrapporten fra vismændene viser de på side 281, at når man regner på hele pakken, er der balance i 2020. Det er min kommentar til det,« siger Claus Hjort Frederiksen.

K: Vi tror på Finansministeriet

Heller ikke politisk ordfører hos De Konservative, Carina Christensen, mener, at tilbagetrækningsreformen hviler på gyngende grund.

»Vi forholder os til de tal, vi har fået fra Finansministeriet, hvor der også sidder nogle dygtige regnedrenge, og vi har fået at vide, at gevinsten er 18 milliarder kroner. Det er jeg ret tryg ved,« siger hun.

Men tryg er Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, derimod ikke. Oplysningen fra vismandsrapporten får ham til at anklage regeringens økonomiske politik for at være »hullet som en si.«

»Vismændenes klare beregninger og konklusion viser, at Claus Hjort Frederiksens såkaldte tilbagetrækningsreform bygger på kviksand. Der er et kæmpe hul. Dernæst skal man være opmærksom på, at forudsætningen for, at 2020-planen hænger sammen, er, at der skal skabes cirka 120.000 nye arbejdspladser i 2020. Og med svag vækst og stigende arbejdsløshed er det jo bare endnu en understregning af, hvor meget kviksand, den her reform står på,« siger Morten Bødskov.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Dansk Folkeparti, der modstræbende gik med til efterlønsforringelserne med udsigt til et bidrag på 18 milliarder kroner og ikke 14 milliarder kroner, som vismændene påpeger. (Se note nederst, red).

Note: Vismænd ændrer beregning

Efter artiklen blev offentliggjort fredag den 2. september affødte den en voldsom debat. Selvom det fremgår af Vismandsrapporten – side 279 nederst - at gevinsten af tilbagetrækningsreformen i 2020 er ¾ procent af BNP, svarende til 14,4 milliarder kroner, og at Vismandsinstitutionen havde godkendt et citat med denne oplysning i Ugebrevet A4, har Vismændene efterfølgende fundet frem til en ny beregning, der ligger tættere på regeringen. Ifølge Vismændene er der nu tale om en gevinst i 2020 på 17 milliarder kroner – hvilket fortsat er lavere end regeringens oplysninger om, at tilbagetrækningsreformen forbedrer den offentlige saldo med 18 milliarder kroner i 2020. Ugebrevet A4.

Se pressemeddelelse fra Vismandsinstitutionen: http://www.dors.dk/graphics/Synkron-Library/Blandet/Pressemeddelse_2_09_2011.pdf