Vismænd blåstempler omstridt dagpengemodel

Af

I gode tider kan dagpengeperioden være helt ned til et år – men i gennemsnit skal den være to år. Vismændene anbefaler at ændre den nuværende dagpengemodel, fordi det kan give mere velfærd og en lavere gennemsnitlig ledighed. Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) kalder ideen »interessant«. Men både Margrethe Vestager (R), LO og Dansk Industri er lorne overfor at ændre dagpengesystemet.

Foto: Illustration: Carsten Bundgaard, Polfoto

DAGPENGEBALLADE De økonomiske vismænd kastede i går benzin på det dagpengebål, som efterhånden har ulmet på Christiansborg i månedsvis.

I deres efterårsrapport anbefaler vismændene, at politikerne gør dagpengeperioden og eventuelt også genoptjeningskravet afhængigt af de økonomiske konjunkturer – i stedet for som i dag, hvor vi har en fast toårig dagpengeperiode. I gode tider bør dagpengeperioden nå helt ned på et år ifølge vismændene, mens det i dårlige tider kan være lidt højere.

»I gennemsnit skal den gerne ligge på to år,« sagde overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen på et pressemøde i går i København.

Dagpengespørgsmålet eller rettere skæbnen for de mennesker, der til nytår falder ud af dagpengesystemet, er trods to akutpakker stadig en betændt del af det politiske liv på Christiansborg. Senest opstod der uro i regeringen i forbindelse med SF’s formandsvalg, da den ene kandidat - den senere vinder og nuværende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen – også havde tanker om at gøre dagpengelængden fleksibel og afhængig af landets økonomiske tilstand.

I dag understreger Annette Vilhelmsen i en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4, at regeringsgrundlaget ligger fast på dette spørgsmål - alligevel kalder hun vismændenes tanker for »interessant«, og hun vil hilse en eventuel debat om en fleksibel dagpengeperiode velkommen.

»De (vismændene, red.) har argumenter, som jeg synes er værd at lytte til. I debatten kunne blandt andet drøftes, hvornår man har en højkonjunktur, hvornår man har en lavkonjunktur, og hvor kort og lang dagpengeperioden skal være i de to tilfælde. Djævlen ligger jo i høj grad i detaljerne,« skriver Annette Vilhelmsen i en mail til Ugebrevet A4.

God økonomi i fleksibilitet

I rapporten konkluderer vismændene lige ud, at der er god økonomi i at gøre dagpengereglerne fleksible efter nogle forudbestemte regler eller parametre:

»Samlet set vil et system, hvor dagpengeperioden er relativt lang i lavkonjunkturer og relativt kort i højkonjunktur, skabe mere velfærd og en højere strukturel beskæftigelse end et system med en konstant gennemsnitlig dagpengeperiode.«

Efterfølgende fremhævede overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen da også dette element, som den afgørende årsag til, at vismændene spiller ud med forslaget, som de godt ved er politisk betændt lige nu.

Anbefalingen fra vismændene glimrede dog ved sit fravær af konkrete forslag til at måle høj- og lavkonjunktur, men overvismanden slog fast, at både dagpengelængde, genoptjeningskravet og eventuelt også dagpengeydelsen kunne gøres afhængigt af konjunkturerne. Hvordan en model kan skues sammen vil vismændene – måske - på et senere tidspunkt spille ud med.

»Det kan være svært at skrive konkrete regler ned på dette område, statistikker er jo ofte forsinkede. Så vi kan ikke afvise, at det er svært at få ned på papir,« erkendte Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Arbejdsmarkedskommission fandt på det

I virkeligheden er forslaget om at gøre dagpengeperioden fleksibel i forhold til de økonomiske konjunkturer opfundet af den tidligere regerings Arbejdsmarkedskommission, der i 2009 foreslog en toårig dagpengegrænse med mulighed for at forlænge perioden med to gange seks måneder, hvis den gennemsnitlige bruttoledighed oversteg henholdsvis syv og ni procent.

Daværende formand for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Søndergaard, der er direktør i SFI – det nationale forskningscenter for velfærd, fortæller, at kommissionens udgangspunkt var, at dagpengesystemet skal opfylde to formål:

• Skabe et incitament til at ledige søger job.

• Men samtidig skabe økonomisk tryghed for ledige, mens de søger job.

»Det er en ret simpel logik, der siger, at hvis der er gode konjunkturer, skal der mere fokus på incitamentssiden, og hvis der er dårlige konjunkturer, skal indkomsttrygheden vægtes højere. Det rummer de to aspekter i sig, og det er logisk at tænke, at de to ikke skal have den samme relative vægtning i forskellige konjunkturer. Vi kiggede også lidt ud i verden, og det er noget, de har i både USA og Canada. Så vi blev ligesom bestyrket i, at det godt kan laves, så det kan administreres,« siger Jørgen Søndergaard i dag.

Reelt er de virkelige bagmænd dog – formentlig – de to økonomiske professorer på Aarhus Universitet, Michael Svarer og tidligere overvismand Torben M. Andersen. 

De to blev bestilt til at belyse emnet i et baggrundsnotat til Arbejdsmarkedskommissionen, og deres anbefaling lå til grund for kommissionens slutforslag.

Fast grænse er for simpel model

I dag betegner Torben M. Andersen den nuværende dagpengemodel med en fast grænse på to år som for simpel.

»Fordi det ikke tager hensyn til arbejdsmarkedssituationen. Og behovene og effekterne kan være meget forskellige afhængig af, om man har høj eller lav ledighed,« siger han og henviser til det canadiske dagpengesystem, som Torben M. Andersen kalder »meget avanceret«.

»Der er variation i dagpengenes længde, dagpengeniveauet og genoptjeningskravet. Alle tre dimensioner er i spil – og det er den regionale ledighedsrate, der er den udløsende faktor. Det er bare for at sige, at det her findes i den virkelige verden. Det er ikke kun en teoretisk diskussion. USA har det også, det er bare ikke så avanceret som i Canada,« siger han og udpeger to fejl ved den danske dagpengemodel:

»Man har sat forsikringen forkert i forhold til, om behovet er stort eller lavt. Det andet er, at de analyser, vi lavede, viste, at hvis man har et system, der er skruet sammen med et konjunkturafhængigt system, vil gennemsnitsarbejdsløsheden være lavere, end hvis man har et system, der ikke er. Skadesvirkningen er, hvis folk ikke søger efter et arbejde i en periode, hvor det er relativt nemt at finde et arbejde.«

Dansk Arbejdsgiverforenings blad, Agenda, offentliggjorde i går en beregning, der viser, at hvis man overførte den canadiske model til en gennemsnitslønmodtager lige nu, ville det betyde, at dagpengeperioden ville være 38 uger – altså lidt mere end et halvt år.

Både Torben M. Andersen og Jørgen Søndergaard peger da også på, at man ikke skal kaste sig hovedløst over et nyt dagpengesystem, bare fordi det umiddelbart synes smart. Skal dagpengeperioden eksempelvis forlænges en måned før den ledige falder ud af systemet – eller tre måneder før? Der er gode spørgsmål at stille. Som er svære at svare på, påpeger Jørgen Søndergaard.

»Der er nogle detaljer i det her, som er meget vigtige at få arbejdet igennem, også mere grundigt end vi kunne gøre i Arbejdsmarkedskommissionen,« erkender han.

LO og DI kølige

Hovedorganisationen for offentligt ansatte, FTF, der organiserer 450.000 lønmodtagere, udsendte i går en rasende pressemeddelelse, hvori vismændenes forslag kaldes en provokation, fordi vismændene vil have en dagpengeperiode helt ned til et år. I stedet bør fokus rettes på genoptjeningskravet, påpeger formand Bente Sorgenfrey.

Hos to af arbejdsmarkedets øvrige parter modtages forslaget en kende mere afdæmpet.

LO-formand Harald Børsting, der som medlem af Det Økonomiske Råd har haft lejlighed til at kommentere rapporten personligt overfor vismændene, siger:

»Det er en sympatisk tanke, der er god logik i den, men jeg tror ikke, det er praktisk at håndtere. Vismændene skriver, at under de nuværende konjunkturer vil man ikke få en længere dagpengeperiode. Så man skal ikke tro, at vi snart får en længere dagpengeperiode, end vi har i dag. Men hvis vi nu forestiller os, at de, der bliver ledige i dag, får toethalvt års dagpenge. Så vil ham, der blev ledig i går, sige: Hva’ fanden er det, der foregår her!? Det er bare for at sige, at det er svært at gøre det retfærdigt,« siger Harald Børsting.

Direktør i Dansk Industri, Karsten Dybvad, der også er medlem af Det Økonomiske Råd, kalder direkte forslaget for »en dårlig ide«.

»Forslaget flytter fokus væk fra det, vi synes, er det vigtigste, nemlig at få arbejdsmarkedssystemet til at virke bedre,« siger Karsten Dybvad, der heller ikke tror, at en fleksibel dagpengeperiode vil øge velfærden og sænke den gennemsnitlige arbejdsløshed.

»Nej, debatten vil fokusere alt for meget på, hvad det er for et system - hvornår skal dagpengeforlængelsen udløses? Det er et ufærdigt forslag, og jeg tror, det er forkert at fokusere på det. Vi kan få meget mere ud af at fokusere på det system, vi har, og hvordan får vi mere effekt ud af det,« siger han og vil således ikke anbefale politikerne at tage ideen videre.

Det vil LO-formand Harald Børsting på en måde godt. Der er bare behov for at rette fokus hen, hvor der er mest brug for det.

»Jeg synes stadig, der er brug for at kigge på genoptjeningskravet og supplerende dagpenge. Og så må vi ikke miste hovedfokus, der handler om at sikre folk et job,« siger Harald Børsting.

Lytter Radikale altid til økonomer?

Den radikale leder, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, betegnes ofte som regeringens stærke dame i den økonomiske politik. Samtidig har partiet et slogan, der hedder: Vi lytter. Også til økonomer. Så hvad siger Margrethe Vestager til forslaget fra landets førende økonomer?

»Jeg hæfter mig ved to ting i vismændenes forslag: I den nuværende periode skal dagpengeperioden være på de to år, den er. Og hvis konjunkturerne bedres, skal den være kortere, ned til et år. Det må jeg indrømme, det har jeg svært ved at se for mig. Jeg synes, en dagpengeperiode på to år er passende. Selv i en højkonjunktur kan der være mennesker, der har brug for en lidt længere dagpengeperiode,« siger hun og understreger, at hun ikke vil tage fat i sine to regeringskolleger, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og SF’s Annette Vilhelmsen, og drøfte spørgsmålet på baggrund af vismændenes anbefaling.

»Hvis nogen vil drøfte forslaget, står det dem frit for, men nu har vi jo en dagpengereform, som har en række positive effekter, når den slår fuldt igennem. Og vi har en regering, der har som mål at skabe beskæftigelse for folk, så de kommer ind på arbejdsmarkedet. Det, synes jeg, er det vigtigste.«

Annette Vilhelmsen lyder som om, det er en debat, der er værd at få op og flyve – det er du ikke enig i?

»Det er ikke noget, vi har drøftet internt. At der er brug for en ny debat. Og den anden ting, jeg læser i vismandsrapporten, er, at der er brug for noget stabilitet og sikkerhed for, hvad det er for et system, vi har, og hvad man skal forholde sig til. Det tillægger jeg værdi. Vismændene har lagt en skitse frem, og der synes jeg, det er vigtigt at holde fokus på at skabe beskæftigelse for folk, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet.«

Så når I siger, I lytter til økonomer, er det ikke altid, I tager det for gode varer?

»Vi lytter altid til økonomer. Og så bruger vi vores politiske holdninger til at finde ud af, hvad der er det rigtige at gøre. Jeg synes altid, det er en god ide at lytte. Det var det for fem år siden, det er det nu, og det vil det være i fremtiden. Men det er en god ide at bruge sine politiske holdninger til at finde ud af, hvad vil man så gøre med de problemer, der bliver påpeget, og de løsninger, der lægges på bordet,« siger Margrethe Vestager.

Vismændenes argumenter for et fleksibelt dagpengesystem har mildest talt heller ikke gjort det store indtryk på finansminister Bjarne Corydon (S), der i går udtalte sig til Ritzau:

»Konjunkturbestemte dagpenge er et gammel sysnpunkt fra vismændene. At man teoretisk set finder det nyttigt. Det er helt legitimt, at man har den teoretiske diskussion.«