Virksomhedspraktik virker kun på hver syvende

Af | @IHoumark

Regeringen vil have titusindvis af ledige i virksomhedspraktik. Men nu viser en ny opgørelse, at kun hver syvende af de svage arbejdsløse har gavn af virksomhedspraktik. Nogle kan ligefrem tage skade af de fire uger på en arbejdsplads, mener ekspert.

VIRKNINGSLØS Hvor mange af de ledige har gavn af at komme fire uger i ulønnet praktik på en arbejdsplads? Det har hverken beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) eller hendes ministerium indtil videre kunnet give et fyldestgørende svar på. Nu leverer nye tal et interessant delsvar.

Siden juni 2009 har Arbejdsmarkedsstyrelsen haft en kampagne, som skal få mange flere modtagere af kontanthjælp ud på en arbejdsplads i virksomhedspraktik eller i job med løntilskud. Kampagnen har fokus på de ledige, som har flere problemer end ledighed. Eksempelvis at de er psykisk syge, misbrugere eller har en skrantende fysik.

De nyeste tal fra kampagnen viser, at 14 procent af de arbejdsløse klarer sig selv en måned efter, at de har afsluttet et forløb med virksomhedspraktik eller løntilskud. Kampagnens mål er ellers, at mindst 20 procent skal være i job, uddannelse eller klare sig uden offentlig støtte efter at have snuset til hverdagen på en arbejdsplads.

Tallene vidner om en noget fejlslagen indsats, mener næstformand for LO-fagbevægelsen Lizette Risgaard.

»De her tal viser, at virksomhedspraktik virker alt for dårligt. Den form for aktivering er langt fra altid den rigtige indsats for de ledige,« siger Lizette Risgaard.

Tallene bliver læst på samme måde af Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Torben Hansen, som siger:

»Når omkring 85 procent af de svage ledige ikke får noget ud af aktivering i en virksomhed, så er det for mange. Eller for nu at sige det på jysk: Vi er ikke imponerede over effekten.«

Risikerer et knæk

Lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen fra Aalborg Universitet har svært ved at vurdere, om 14 procent er en succes eller ej, når der ikke er en kontrolgruppe at sammenligne med. Han gør imidlertid opmærksom på, at virksomhedspraktik ikke blot kan være virkningsløs. Den kan være et mareridt. For eksempel for den ledige der gik ned med stress på sin tidligere arbejdsplads og stadig slås med følgevirkningerne, når han bliver sendt i virksomhedspraktik.

»En hel del ledige er ikke gearet til virksomhedspraktik, og det betyder i bedste fald, at de ingenting får ud af det, og i værste fald, at de får endnu et knæk,« siger Flemming Larsen.

Når aktivering i en virksomhed virker på 14 procent, er det faktisk meget godt. Det mener arbejdsmarkeds-politisk chef fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Henrik Bach Mortensen. Han pointerer, at tallet gælder svage ledige, der ofte er tæt på at falde helt ud af arbejdsmarkedet.

»For mange mennesker i denne her gruppe er alternativet, at de havner på førtidspension. Så hver gang blot én af dem kommer i job, er det en succes,« siger Henrik Bach Mortensen.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener, at »man sikkert godt kan komme højere op end de 14 procent«, men gør samtidig opmærksom på, at der er tale om en gruppe af ledige, som kræver opmærksomhed.

Lizette Risgaard fra LO glæder sig også over hver eneste ledig, som bliver i stand til at klare sig selv. Men hun mener, at jobcentrenes ’medicin’ bør virke på flere end hver syvende. Hun hæfter sig ved, at regeringen siden årsskiftet har givet kommunerne en stor økonomisk gulerod til at sende så mange ledige som muligt i virksomhedspraktik eller løntilskud. Det betyder, at inden for det seneste år er antallet af ledige, som er sendt i aktivering i en virksomhed, vokset med ikke mindre end 49 procent. Fra 35.500 i marts 2010 til 52.900 i marts 2011, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.

»Når aktivering på arbejdspladser har så ringe effekt, virker det helt fejlagtigt, at regeringen presser voldsomt på for at få endnu flere ledige den vej,« siger Lizette Risgaard.

Inger Støjberg ser intet behov for at træde på bremsen, når det gælder virksomhedspraktik og løntilskud.

»De fleste ledige har rigtigt godt af at være på en arbejdsplads med rigtige kolleger og rigtige arbejdsopgaver. Og man kan jo tage mange hensyn til den enkelte for eksempel ved, at de kun skal være i praktik nogle få timer hver uge, eller at praktikken kombineres med andre tilbud,« siger Inger Støjberg.

For få redskaber

Socialdemokraterne er skeptiske overfor, at regeringen satser så voldsomt på virksomhedspraktik og løntilskudsjob frem for andre former for aktivering som kurser og såkaldte afklaringsforløb.

»Vi skal have en mere individuelt rettet indsats til de ledige i stedet for som nu, hvor alle stort set bliver skåret over en kam. Vi skal have gjort op med regeringens politik om, at ’one size fits all’,« siger Torben Hansen.

Som det er nu, kan det være svært for sagsbehandlerne i jobcentrene at bevilge andre former for indsatser end virksomhedsrettet aktivering. Regeringen har nemlig siden nytår skruet systemet for refusioner til kommunerne sådan sammen, at kommunerne kun får refunderet 30 procent af udgifterne til kontanthjælp eller dagpenge, hvis den ledige kommer på korte kurser eller afklaringsforløb. Virksomhedspraktik og løntilskud derimod giver 50 procents refusion. Da kommunerne har en meget stram økonomi, går mange af dem målrettet efter ’guldet’: de 50 procents refusion.

Det nye system for refusion giver en større risiko for, at flere svage ledige tabes på gulvet. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen og siger:

»Kommunernes økonomi er så stram, at de er pisket til at agere ud fra de tilskyndelser, de får fra staten. Derfor vil ledige over en meget bred kam nu blive sendt i virksomhedspraktik, uanset om det er den rette løsning for dem eller ej.«

Socialdemokrat Torben Hansen er også bekymret:

»Vi har advaret regeringen om, at man med det ensidige fokus på virksomhedsrettet aktivering risikerer, at endnu flere svage ledige bliver tabt af systemet og havner på førtidspension,« siger Torben Hansen.

Han lover, at hvis Socialdemokraterne vinder det forestående folketingsvalg, vil der blive bedre mulighed for, at svage ledige kan få hjælp til eksempelvis at komme på antabus, få psykolog-hjælp, få vejledning om kost eller få en mentor.

»Vi vil indrette systemet for refusion sådan, at kommunerne langt bedre kan tage udgangspunkt i den enkelte lediges situation. Derudover skal opkvalificering og uddannelse fylde langt mere i aktiveringen,« lover Torben Hansen.

Inger Støjberg afviser, at kommunerne af økonomiske grunde er låst til især at aktivere ledige i virksomheder.

»Der er rig mulighed for, at kommunerne kan skræddersy aktivering til den enkelte og kombinere indsatserne,« siger Inger Støjberg og fortsætter:

»Hver eneste gang en kommune via en eller anden form for aktivering får den ledige til at blive selvforsørgende, så kan det på længere sigt betale sig for kommunen. Og det er uanset, om refusionen fra staten er 30 eller 50 procent.«

Esbjerg versus Aalborg

Dykker man ned i tallene for, hvor mange af de svage ledige der bliver selvforsørgende, finder man store forskelle kommunerne imellem.

Ifølge de seneste tal for kampagnen rettet mod svage modtagere af kontanthjælp kan hver fjerde deltager – 25 procent – fra jobcentret i Esbjerg klare sig selv efter endt forløb i virksomhedspraktik eller løntilskud. I en af de andre større jyske byer, Aalborg, bliver kun hver sjette – 16 procent – selvforsørgende.

Den store forskel siger noget om, at jobcentrene langt fra er lige gode til at tage hånd om de svageste ledige. Det mener Henrik Bach Mortensen fra DA:

»Der er nogle jobcentre, som bør lære af de jobcentre, der er gode til at håndtere gruppen af svage ledige professionelt. Det er en speciel gruppe, som det kræver en håndholdt indsats at få i arbejde,« siger Henrik Bach Mortensen.

Konsulentfirmaet DISCUS har netop for Arbejdsmarkedsstyrelsen evalueret projekt ’Virksomhedsindsats’, hvor syv jobcentre har haft til opgave at forbedre deres arbejde for de svageste ledige. Af evalueringen fremgår, at 17 procent af de ledige er blevet i stand til at klare sig selv efter praktik i et såkaldt virksomhedscenter. Men tallet dækker over store udsving. Fire af jobcentrene har formået at gøre 21 til 26 procent af de svage ledige selvforsørgende, mens de tre andre jobcentre kun har haft succes med 6 til 8 procent af de ledige.

»De kommuner, som sætter stor fokus på bestemte typer af ledige, kan virkelig flytte noget. Derfor bruger jeg gerne tid på at fremhæve de gode kommuner frem for at være efter de dårlige,« siger Inger Støjberg.

Halter med dokumentation

Mens aktivering på arbejdspladser altså er en succes for hver syvende af de svage ledige, er spørgsmålet, hvordan ser det ud for hele gruppen af ledige? Det korte svar er: Det vides ikke.

Da beskæftigelsesminister Inger Støjberg ved årsskiftet trykkede speederen i bund i forhold til at bruge virksomhedspraktik over for ledige, bad blandt andre LO om, at der løbende blev målt på effekterne af satsningen.

»Beskeden fra Inger Støjberg var imidlertid, at der ikke ville blive nogen grundig måling. Det, synes vi, er meget forkert og uforståeligt,« siger Lizette Risgaard fra LO.

Inger Støjberg erindrer ikke at have afvist grundig opfølgning på udbredelsen af virksomhedspraktik. 

»Vi får hele tiden indberetninger og ny viden på området, og jeg kan garantere for, at det er noget, vi følger tæt op på,« sige Inger Støjberg.

I Arbejdsmarkedsstyrelsen ved man ikke – i hvert fald officielt – i hvor høj grad de ledige bliver selvforsørgende efter endt virksomhedspraktik. De nyeste tal på styrelsens side Jobindsats.dk dækker kun seks procent af dagpengemodtagerne og kun 53 procent af kontanthjælpsmodtagerne, viser Ugebrevet A4’s beregninger. Med andre ord er tallene ubrugelige til at sige noget generelt om effekterne for alle ledige.

Professor og arbejdsmarkedsforsker Michael Svarer fra Aarhus Universitet oplyser, at der er meget ringe viden om effekterne af virksomhedspraktik.

»Der er ingen nyere, offentligt tilgængelig forskning i virksomhedspraktik,« siger Michael Svarer.

Han går gerne i rette med Inger Støjberg, som blandt andet har sagt, at »virksomhedsrettet aktivering er den bedste form for aktivering«.

»Det er for unuanceret at sige, at virksomhedsrettet aktivering er den bedste. Eksempelvis viser talrige undersøgelser, at der er stor forskel på, om man bliver ansat med løntilskud i det offentlige eller det private,« siger Michael Svarer.

Regeringen er i en ungepakke kommet med et forslag om, at modtagere af dagpenge under 30 år skal kunne komme 13 uger i virksomhedspraktik mod i dag højst fire uger. Socialdemokraterne er skeptiske over for det forslag.

»Hvis vi skal gå med til det ønske, så skal vi have dokumentation for, at virksomhedspraktik har en stor effekt. Men den dokumentation tror jeg ikke, ministeren kan fremskaffe,« siger Torben Hansen.

Inger Støjberg oplyser, at ministeriet ikke har nogen aktuelle planer om at få udarbejdet videnskabelig dokumentation af effekterne.

Gentagelse af fiasko?

I oktober 2010 kom Rigsrevisionen med en rapport, hvor aktiveringen af svage modtagere af kontanthjælp blev sønderlemmende kritiseret. Rigsrevisionen fandt ud af, at de 9,4 milliarder kroner, aktiveringen havde kostet, i bedste fald ingen virkning havde haft, og i værste fald havde haft en direkte negativ virkning på de svage ledige. Rigsrevisionen konkluderede:

»De aktiverede kom i selvforsørgelse eller beskæftigelse en mindre del af tiden end de ikke-aktiverede i perioden 2006-2009.«

Med andre ord var der større effekt af at lade de ledige være i fred end at koste dem ud i alskens former for aktivering. I april svarede Inger Støjberg afvisende på Rigsrevisionens kritik, hvilket fik rigsrevisor Henrik Otbo til at irettesætte hende i et usædvanligt skarpt notat til Folketingets statsrevisorer.

På baggrund af kommunernes stærkt stigende brug af virksomhedspraktik over for svage ledige, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Larsen:

»Der er en risiko for, at Rigsrevisionen igen vil kunne komme efter Beskæftigelsesministeriet for dårlig aktivering.«