Virksomheder taler med to tunger om integration

Af Tonni Vinkel Sørensen, freelancejournalist

Danske virksomheder erkender et ansvar for at skaffe nydanskere i job. Men i stedet for at udvikle socialt ansvar og tolerance, stirrer de sig blinde på love og regler. Det holder nydanskerne ude, konkluderer en undersøgelse af 199 danske virksomheder.

07Virksomheder i Danmark siger ét, men gør noget andet – i hvert fald når det handler om integration.

To ud af tre mener, at det er deres ansvar at skaffe nydanskere i job. Men i dagligdagens beslutninger betyder tolerance over for »de anderledes« stort set ingenting. Derfor er døren lukket for nydanskere.

Det konkluderer adjunkt Jeanette Lemmergaard fra Institut for Organisation og Ledelse på Syddansk Universitet i sin Ph.d. afhandling »Tolerance for Ambiguity«, som kan oversættes til »Tolerance over for forskellighed«.

Jeanette Lemmergaard har i 2002 undersøgt det etiske klima i 199 af Danmarks største private service- og produktionsvirksomheder.

Her har virksomhedsledere og personalechefer svaret på knap 250 spørgsmål, som spænder over konkret viden om særlige jobordninger for nydanskere, etnisk personalepolitik samt arbejdspladsens sociale værdier, og hvordan de hænger sammen med beslutningsprocessen.

Undersøgelsen viser, at mindre end hver fjerde virksomhed har en minoritetspolitik. Stor set ingen kender eller bruger de særlige jobordninger for nydanskere, og få har en etnisk personalepolitik.

Virksomheder elsker regler

En af forklaringerne på de gode intentioner og de magre resultater findes i de værdier, som reelt styrer virksomhedernes beslutninger.

Økonomi, gældende lovgivning og branchekodeks spiller en afgørende rolle, når virksomheder handler. Til gengæld er værdier om diversitet – eller forskellighed på gammeldags dansk – overordnet socialt ansvar og fælles interesser fraværende.

»Når det etiske og psykologiske klima i en virksomhed kredser om love og regler, afføder det ikke de normer om tolerance og fleksibilitet, som skaber et gunstigt klima for diversitet. Derfor kan den ensidige fokus på regler forklare, hvorfor så få nydanskere er i arbejde,« siger adjunkt Jeanette Lemmergaard.

Sådan forholder det sig ikke i lande som USA, Holland, Japan, Frankrig og Canada. Her står overordnede hensyn til social ansvarlighed højt på listen af værdier, når virksomheder handler og beslutter.

»Også i udlandet spiller økonomi, love og regler en stor rolle. Men social ansvarlighed i forhold til minoriteter er en langt mere integreret del af beslutningsprocessen. Derfor kan udenlandske virksomheder også lettere se fordelene ved at ansætte folk fra andre lande,« siger Jeanette Lemmergaard.

Nydanskere i sort og hvid

Danske virksomheder belønner den medarbejder, som følger regler, organisatoriske principper, tjeklister og anvisninger. Men ikke den medarbejder, som forfølger principper om sociale hensyn.

citationstegnMange virksomheder ser nydanskere i sort-hvide termer. Enten kan de lide dem, eller også kan de ikke. Når virksomheder blot følger regler uden at tage overordnede sociale hensyn, skaber det ikke en konstruktiv og nuanceret praksis for, hvordan virksomheden kan få flere nydanskere i job. Jeanette Lemmergaard, adjunkt ved Syddansk Universitet

I kampen mellem regler og sociale hensyn, vinder reglerne stort set altid, konkluderer Jeanette Lemmergaard i sin undersøgelse.

Derfor betyder det i realiteten ikke ret meget, når over 70 procent af virksomhederne erklærer sig helt eller delvist enige i, at medarbejderstaben skal afspejle samfundet.

Jagten på regler har en tendens til at udelukke åbenhed, nuancer og fleksibilitet, påpeger Jeanette Lemmergaard.

»Mange virksomheder ser nydanskere i sort-hvide termer. Enten kan de lide dem, eller også kan de ikke. Når virksomheder blot følger reg-ler uden at tage overordnede sociale hensyn, skaber det ikke en konstruktiv og nuanceret praksis for, hvordan virksomheden kan få flere nydanskere i job,« siger hun.

Lovgivning eneste løsning

Værdier som venskab, interesse for at arbejde i team og social ansvarlighed tæller derimod højt i andre lande som USA, Holland, Japan, Frankrig og Canada, viser adskillige undersøgelser af virksomhedernes etiske klima i disse lande.

Men selv om det specielle »caring climate« – eller sociale miljø – i høj grad driver de udenlandske virksomheders moral, etik og værdier, har for eksempel USA indført lovgivning, som sikrer integration.

I Danmark findes ingen lovgivning, der binder virksomheder op på et ansvar i forhold til integration. De faglige organisationer, Dansk Industri og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration nøjes med at henstille, opfordre og oprette særlige ordninger.

»Det er et paradoks. Danske virksomheder er ganske enkelt ikke parate til frivillige henstillinger om socialt ansvar. Derfor er lovgivning den eneste løsning,« siger Jeanette Lemmergaard.

Få kender jobordninger

Tørre tal fra undersøgelsen viser, hvor små resultater frivilligheden indtil videre har medført:

  • Færre end hver fjerde virksomhed har en etnisk personalepolitik.
  • Omkring 40 procent kender ikke arbejdsformidlingernes særlige ordninger for etniske konsulenter.
  • 48 procent kender ordningerne, men bruger dem ikke.
  • Knap 39 procent kender ikke isbryderordningerne. For knap halvdelen er brobyggeordningerne ukendte. Og over halvdelen kender ikke eksistensen af »Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet«, som blev stiftet maj 1998.

Danske virksomheders mangel på social ansvarlighed og ukendskab til de særlige ordninger for nydanskere er formentlig langt større, end undersøgelsen umiddelbart afslører.

Jeanette Lemmergaard har spurgt 700 af landets største virksomheder. Af de 199, som har svaret, har ni ud af ti nydanskere blandt deres ansatte.

»Det er jo helt atypisk. I landet som helhed er tallet langt lavere. I et mere repræsentativt udsnit af de danske virksomheder ville kendskabet til integrationsordningerne formentlig være langt lavere,« siger Jeanette Lemmergaard.