Virksomheder tager fat på Danmarks produktivitetsudfordring

Af | @GitteRedder

Otte ud af ti jyske virksomheder har fokus på at forbedre produktiviteten for at øge deres indtjening. Både lønmodtagere og virksomhedsledere vil især ændre arbejdsgange og sikre mere uddannelse for at højne produktiviteten, viser ny undersøgelse. Formand for regeringens nye ’Produktivitetskommission’ kalder undersøgelsen opløftende.

Foto: Foto: Thinkstock

BUNDLINJEN Øget produktivitet og forbedret konkurrenceevne er ikke bare et uforståeligt makroøkonomisk begreb for danske virksomhedsledere. Otte ud af ti direktører har fokus på at forbedre produktiviteten for at øge deres indtjening og skabe flere arbejdspladser.

Det viser en ny undersøgelse blandt 494 virksomhedsledere, som Region Midtjylland og Teknologisk Institut har gennemført.

Virksomhedslederne mener især, at nye arbejdsgange, bedre ledelse og mere efteruddannelse til medarbejderne kan få produktiviteten i vejret.

Et repræsentativt udsnit af direktører for små og mellemstore virksomheder indenfor alle brancher er blevet stillet præcis de samme spørgsmål omkring produktivitet, som Ugebrevet A4 stillede til danske lønmodtagere i slutningen af 2011 – og resultatet er, at lederne stort set er enige med lønmodtagerne i, at vejen til øget produktivitet herhjemme går igennem nye måder at organisere arbejdet på samt mere uddannelse.  

Dermed giver undersøgelsen den første unikke mulighed for at se, hvor henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere mener, at der fremover skal sættes ind for at løse Danmarks produktivitetsudfordringer.

Opløftende resultat

Formanden for regeringens såkaldte ’Produktivitetskommission’, professor Peter Birch Sørensen, er glad for, at otte ud af ti danske virksomheder bruger kræfter på at øge produktiviteten, og at både ledere og lønmodtagere er parate til at arbejde smartere, klogere og mere effektivt for at øge produktiviteten.

»Umiddelbart er det opløftende, når 83 procent af virksomhedslederne angiver, at de har fokus på at øge produktiviteten. Men man kunne ønske sig, at alle virksomheder havde fokus på at skabe mere værdi per arbejdstime, fordi Danmark i den grad har brug for at styrke produktiviteten,« siger Peter Birch Sørensen.

Også i Region Midtjylland, der har stået for undersøgelsen, begejstrer det, at det store flertal af virksomheder har fokus på produktivitet. Midtjylland har ellers haft en kedelig bundplacering, når det gjaldt netop produktivitet som motor for vækst og arbejdspladser.

»Virksomhederne er øjensynligt blevet opmærksomme på produktiviteten som kilde til vækst, og det er glædeligt,« siger afdelingschef Bent M. Mikkelsen, Regional Udvikling i Region Midtjylland.

I tømrerfirmaet Madsen og Grangård i Tjele ved Viborg har administrerende direktør Tina Grangaard konstant fokus på, hvordan arbejdet udføres mest effektivt, så der ikke er dyrebare pauser, fordi en træleverance er forsinket, eller nogle maskiner og værktøj er defekte.

»Specielt i de her kriseår er det vigtigt at være vågne og se på, hvordan vi kan øge produktiviteten. Ændrede arbejdsgange er helt klart der, hvor der er den største mulighed for gevinst. Byggeprojekter er forskellige fra gang til gang, men overordnet vurderer jeg, at vi kunne blive fem procent mere produktive ved at ændre på nogle interne forhold og være bedre til at tilrettelægge arbejdet i dialog med vores bygherrer,« konstaterer hun.

Afgørende for fremtidens velstand

Produktivitetskommission skal næste år komme med konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark igen kommer op i superligaen, når det gælder produktivitet. Danmark er ifølge OECD sakket agterud de seneste ti år. Hvor dansk produktivitet i 1990’erne lå 30 procent over gennemsnittet for verdens rigeste lande, ligger vi nu kun 12 procent over. Og dertil kommer, at produktiviteten i Danmark fra 2000 til 2008 kun voksede med 0,5 procent i gennemsnit om året. Målt på den skala ligger vi dermed næstlavest blandt OECD-landene.

»Det er helt afgørende for udviklingen i vores velstand, at der sker markante fremskridt i vores produktivitet. De fleste andre lande har haft en stærkere vækst i produktiviteten end vi har, og det betyder, at vi rasler ned ad den internationale rangstige. En højere produktivitet vil give os flere resurser at fordele mellem privat forbrug og offentlig velfærd,« siger Peter Birch Sørensen.

Kommissionen skal med formandens egne ord prøve at finde årsagerne til den svage udvikling og komme med forslag, der kan styrke produktiviteten.

»Det kan blandt andet være forslag, der vedrører erhvervslivets rammevilkår som for eksempel konkurrencelovgivning, uddannelsessystem, infrastruktur, vilkår for opstart af nye virksomheder, forskning og udvikling og mange andre ting,« siger Peter Birch Sørensen.

Små firmaer sover i timen

Ifølge undersøgelsen er det især større virksomheder indenfor industri, videnservice, handel og transport, der har øjnene stift rettet mod at øge produktiviteten. Til gengæld har hver fjerde adspurgte direktør indenfor bygge- og anlægsbranchen ikke fokus på produktiviteten.

Små virksomheder med under 10 ansatte er generelt mindre optaget af at forbedre produktiviteten, mens ni ud af ti virksomheder med mere end tyve ansatte erklærer, at de har fokus på at forbedre produktiviteten.

Det får erhvervsøkonomisk chef i Dansk Industri, DI, Kent Damsgaard til at skrue bissen på overfor de små virksomheder.

»Hver eneste virksomhed, uanset størrelse, skal undersøge, hvordan man kan øge sin produktivitet ved at blive mere effektive, minimere spildtid, trimme omkostninger, indføre lean eller andet og så samtidig få nye ideer til at udvikle produkterne,« understreger han.

 »De små virksomheder indgår også i en benhård konkurrence, og de virksomheder der slet ikke arbejder med produktivitet, har vanskeligere ved at fastholde og skaffe kunder. Det er ikke sådan, at fordi man har under ti eller tyve ansatte har man nogle kunder, der vil give en højere pris for et ringere produkt. Der stilles samme krav om høj kvalitet og lav pris, og derfor vil vi opfordre til at også de mindre virksomheder arbejder grundigt med produktiviteten,«, fastslår Kent Damsgaard.

Bekymret minister

Også økonomiminister Margrethe Vestager (R) er bekymret over, at mindre virksomheder ikke i samme grad har fokus på produktiviteten som de store virksomheder. Erhvervslivet i Danmark består i høj grad af små- og mellemstore virksomheder, men ifølge ministeren bør dette ikke være ensbetydende med en svag produktivitetsudvikling.

»Indtil midten af 1990’erne var produktivitetsudviklingen i Danmark ganske tilfredsstillende, selv om der også dengang var mange små og mellemstore virksomheder. Men noget tyder på, at en lang periode med gode konjunkturer blev en sovepude for nogle virksomheder. Vi skal sikre, at der - uanset konjunktursituationen - er en skarp konkurrence mellem virksomhederne, så vi får brugt ressourcerne der, hvor de gør størst nytte. Det gælder også for de mange små virksomheder i byggeri og service,« skriver ministeren i en kommentar til A4.   

Nye arbejdsgange

Ifølge undersøgelsen mener 67 procent eller knap syv ud af ti direktører, at især ændrede arbejdsgange kan øge produktiviteten. Dermed er lønmodtagere og erhvervsledere bemærkelsesværdigt enige om, at det især er ved at organisere arbejdet på nye måder, at man øger produktiviteten. Ugebrevet A4 har nemlig i oktober 2011 i en undersøgelse blandt lønmodtagere spurgt om, hvilke metoder de mener, der skal til for at øge produktiviteten på deres arbejdsplads.

Udover at arbejdsgiverne og de ansatte er enige om, at nye arbejdsgange er vejen frem for at øge produktiviteten, peger de også samstemmende på, at bedre ledelse og mere uddannelse er nødvendig.

Hvor 61 procent af privat ansatte lønmodtagere mener, at mere uddannelse til medarbejderne er nødvendig for at fremme produktiviteten, mener 57 procent af direktørerne at uddannelse til medarbejderne er central.

Den største forskel mellem lønmodtagerne og virksomhedsledernes svar er betydningen af at mindske bureaukrati og stress. I A4-undersøgelsen blandt lønmodtagerne mener 53 procent, at det vil øge produktiviteten at mindske bureaukratiet internt. Men blandt direktørerne er det kun 37 procent, der mener, at det vil øge produktiviteten at mindske bureaukratiet.

Forskelligt syn på stress

Tilsvarende store forskelle er der, når det gælder stress som bremseklods for høj produktivitet. 52 procent af lønmodtagerne mener, at en af vejene til at forbedre produktiviteten er at mindske stress, mens det blandt direktørerne kun er 38 procent.

Endelig er der markante forskelle i synet på arbejdsmiljø. 51 procent af lønmodtagerne mener, at et forbedret arbejdsmiljø vil give sig udslag i højere produktivitet, mens det kun er 43 procent af direktørerne.

Når arbejdsgivere og lønmodtagere er enige i, at der først og fremmest skal nye arbejdsgange og mere uddannelse til for at øge produktiviteten, er der ifølge LO-sekretær Ejner K. Holst et rigtigt godt grundlag at arbejde videre med ude på de enkelte arbejdspladser.

Men han er ærgerlig over, at arbejdsgiverne slet ikke i samme grad som lønmodtagerne har fokus på at forbedre arbejdsmiljø og mindske stress som middel til at øge indtjeningen.  

»Arbejdsgiverne har guld til at ligge på fabriksgulvet, som de ikke samler op. Trivsel er afgørende for, at medarbejderne bidrager til øget produktivitet, og derfor bør enhver arbejdsgiver med ambitioner om at styrke virksomheden også skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og dermed også bliver både mere produktive og innovative,« siger Ejner K. Holst.  

Også erhvervsøkonomisk chef i Dansk Industri, DI, Kent Damsgaard, fremhæver på baggrund af undersøgelsen, at det er alfa og omega, at arbejdsgiverne lytter til medarbejderne på de områder, hvor de mener, at der kan handles.

»Hvis medarbejderne angiver, at stress hæmmer produktiviteten, skal man have en dialog og løse problemet, for stress ødelægger arbejdsglæden og motivationen, ligesom det hæmmer for at medarbejderne kommer med bud på, hvordan man kan gøre tingene smartere. Stress betyder jo, at man ikke har mulighed for måske at give den en ekstra skalle, når virksomheden er i spidsbelastning og har brug for, at medarbejderne yder en ekstra indsats,« siger han.

Hvis mange ansatte på en arbejdsplads oplever unødigt bureaukrati, er det ifølge Kent Damsgaard også vigtigt, at arbejdsgiveren undersøger, hvorfor de ansatte mener, at det er negativt.

»Det er en vigtig opgave for lederne at formidle til medarbejderne, hvad formålet med at registrere en given ting betyder. Medarbejderne skal kunne se formålet med at indberette bestemte ting, for ellers risikerer det at ødelægge motivationen og dermed ramme produktiviteten,« siger han.

Tina Grangaard tager hellere en snak for meget end en for lidt med sine 25 ansatte tømrere og snedkere i tømrerfirmaet Madsen og Grangård i Tjele ved Viborg, Det ærgrer den administrerende direktør, at hver fjerde virksomhed indenfor bygge- og anlæg kun i mindre grad eller slet ikke har fokus på at øge produktiviteten, og hun finder det helt afgørende at være i dialog med håndværkerne om at forbedre produktiviteten.  

»Det handler om at styre byggeprojekterne bedre og få tingene gjort i den rigtige rækkefølge, for ellers går der for meget tid til spilde ude på byggepladserne med at vente, og det koster rigtig mange penge,« siger Tina Grangård.

Kommission skal væk fra skrivebordet

I løbet af kort tid udpeger regeringen de uafhængige eksperter, der skal sidde med i Produktivitetskommissionen. Ud over at politikerne følger kommissionens arbejde tæt, vil arbejdsmarkedets parter også holde øje med kommissionen.

Kent Damsgaard fra DI understreger, at det er vigtigt, at kommissionen ikke bare laver skrivebordsarbejde men kommer ud på danske virksomheder og ved selvsyn oplever, hvordan arbejdsgangene fungerer.

»Kommissionens vigtigste opgave bliver at koble de økonomiske analyser med erfaringer fra virksomhederne. Mange af de her ting kan du ikke slå op i hårde statistikker i nationalregnskabet, men skal ud at undersøge på arbejdspladserne, Det er afgørende, at kommissionen kommer med konkrete forslag, der bygger på både makroøkonomiske analyser og undersøgelser på virksomhederne, som den Region Midtjylland og A4 har gennemført,«, siger han.

Også LO-sekretær Ejner K. Holst understreger, at Produktivitetskommissionens succes står og falder med, at den kommer ud i den virkelige verden.

»Det er vitalt for vores beskæftigelse, vækst og velfærd, at Danmark fortsat er et produktionsland. Og det vil være forkert, hvis kommissionen ikke i videst muligt omfang kommer ud på vidt forskellige virksomheder og brancher og ser, hvordan tingene foregår. Det her skal ikke kun handle om de store virksomheder, men om hvad også de mange små og mellemstore virksomheder kan gøre,« siger Ejner K. Holst.

Professor Peter Birch Sørensen forsikrer, at kommissionen udover at hente hjælp fra eksperter og sagkyndige også vil være i løbende dialog med både arbejdsgivere og fagbevægelse.

»Vi vil også bevæge os ud i verden, men vi har ikke mulighed for at forhøre os på hver enkelt virksomhed,« siger han.

Økonomiminister Margrethe Vestager oplyser i en skriftlig kommentar:

»Kommissionen skal komme med forslag til rigtige løsninger på rigtige problemer. Og kommissionen skal arbejde åbent og skabe dialog med dem, der kan belyse udfordringerne.«