Virksomheder punkterer myte om bureaukrati

Af | @JanBirkemose

Regeringen tager fejl i, at de små virksomheders forsøg på at forbedre arbejdsmiljøet ved at gennemføre arbejdspladsvurderinger skaber unødige administrative problemer. Ny Gallup-undersøgelse viser, at 81 procent af de små virksomheder oplever APV-kravet som problemfrit.

15Mens regeringen er i gang med et nyt forsøg på at afskaffe arbejdspladsvurderingerne – de såkaldte APV – for de mindste virksomheder, viser en ny Gallupundersøgelse, at virkeligheden ude på arbejdspladserne er væsentlig anderledes, end regeringen tror.

Arbejdspladsvurderingerne er de servicetjek af sikkerhed og arbejdsmiljø, som virksomhederne er pålagt at gennemføre hvert tredje år. Tanken bag APV er, at eventuelle problemer med for eksempel farlige maskiner, støj, værktøj eller kemiske produkter på arbejdspladsen bedst kan opdages og løses, hvis medarbejdere og ledelse i fællesskab kortlægger situationen. 

Alligevel ønsker regeringen ikke, at de mindste virksomheder med færre end ti ansatte skal være omfattet af kravet. Begrundelsen er, at APV-kravet tapper de mindste virksomheder for unødigt store administrative kræfter. I en rapport fra Erhvervs- og Økonomiministeriet betegnes arbejdspladsvurderingerne ligefrem som erhvervslivets femte største administrative byrde, der trækker flere kræfter ud af virksomhederne end for eksempel skatteregnskaber, kørselsregnskaber og indberetning og betaling af afgifter.

Ingen tidssluger

Men i en omfattende Gallup-undersøgelse, der er foretaget for LO, afviser erhvervslivet regeringens argumenter. Undersøgelsen, der bygger på interview med ledelserne i 700 virksomheder, viser, at regeringens argumenter langt fra harmonerer med virksomhedernes oplevelser:

  • De mindste virksomheder bruger meget kort tid på at gennemføre APV’erne. Otte ud af ti af de mindste arbejdspladser har hverken oplevet administrative eller andre problemer i forbindelse med at leve op til reglerne om at gennemføre en APV hvert tredje år.
  • Kun fem procent af de virksomheder, der endnu ikke har gennemført en APV, oplyser, at det er, fordi det er for ressourcekrævende.
  • Fire ud af ti af de små virksomheder forventer, at de næste gang vil bruge endnu kortere tid, mens kun tre procent tror, at det vil tage længere tid næste gang.
  • Halvdelen af ledelsesrepræsentanterne finder APV så god, at de anbefaler at fortsætte arbejdet, selv om lovkravet skulle blive fjernet.
  • Udbyttet af arbejdet med APV er også stort. Langt de fleste virksomheder mener, at APV har været en hjælp til at løse problemer med arbejdsmiljøet, og kun fire procent mener, at arbejdet har haft negativ betydning. 30 procent mener dog, at APV-arbejdet ikke har haft nogen betydning.
  • Undersøgelsen viser dog også, at APV’en i sin nuværende form ikke er god til at kortlægge psykisk dårligt arbejdsmiljø.

De nye tal viser desuden, at APV nu for første gang er ved at vinde indpas på de små arbejdspladser. Tidligere undersøgelser i 2001 viste, at kun 30 procent af de mindste virksomheder på det tidspunkt havde gennemført en APV. I de nye tal er andelen steget til 71 procent. I alt har 77 procent af alle virksomheder gennemført en APV.

Grundet i ideologi

Virksomhedernes tilfredshed med APV’en kommer ikke bag på professor Per Langå Jensen, Danmarks Tekniske Universitet, der i sin tid var med til at udarbejde reglerne for APV, og som i det daglige forsker i arbejdsmiljø. At regeringen alligevel ønsker at afskaffe kravet til de mindste virksomheder, skyldes derfor alt andet end rationelle hensyn, mener han.

»De nye tal overrasker mig på ingen måde. APV’en er en god støtte til virksomhedernes arbejde med arbejdsmiljø, og generelt er der ikke tale om administrative belastninger. Men regeringen ønsker af ideologiske årsager at give erhvervslivet nogle administrative lettelser, og så har de kigget rundt og fået øje på APV’en. Både den nye undersøgelse og tidligere undersøgelser viser, at både ledelser og medarbejdere er glade for ordningen,« siger professor Per Langå Jensen.

De nye Gallup-tal får ikke beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) til at ændre sin opfattelse.

»Nu har APV-kravet jo eksisteret en tid, og der er udfoldet store bestræbelser på at give virksomhederne nogle redskaber, så de kan komme lettere igennem APV’en. Derfor er arbejdet med APV efterhånden nok ren rutine mange steder. Så i det lys undrer resultatet mig ikke.«
»Men jeg synes, det er meget mere vigtigt at se på, om der er behov for en skriftlig APV i de små virksomheder, og om det gør en forskel. Og der hæfter jeg mig ved, at 40 procent af de virksomheder, der ikke har lavet APV, siger, at det er, fordi virksomheden er så lille, at arbejdsmiljø er noget man taler om løbende i dagligdagen,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Han hæfter sig desuden ved, at 30 procent af virksomhederne ikke mener, at APV har haft nogen betydning for arbejdsmiljøet.

I strid med EU-regler

Regeringens første forsøg på at komme APV-kravet for de mindste virksomheder til livs faldt til jorden, fordi ændringen er i strid med EU’s regler om ens konkurrencevilkår for alle virksomheder.  Men nu forsøger regeringen altså igen at få fjernet lovkravet om APV for de mindste virksomheder. EU-kommissionen har indvilget i at optage APV-kravet for de mindste virksomheder på EU’s »rullende regelforenklingsprogram«. Og meget tyder derfor på, at regeringen på denne måde kan komme APV’en til livs.

I LO håber man, at de nye tal kan medvirke til, at regeringen dropper sine tanker om at begrænse kravene om APV.

»Nu kan vi underbygge vores fornemmelser og dokumentere, at de virksomheder, der bruger APV, har stor gavn af det, og at deres ressourcer i forhold til udbyttet er forsvindende små. Det er meget glædeligt, at 50 procent af virksomhederne vil fortsætte, selv om det ikke skulle være lovpligtigt. Det skaber rimelighed for vores krav om, at APV fortsat skal være lovpligtigt for alle,« siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

Venstres arbejdsmiljøordfører Charlotte Antonsen mener derimod, at undersøgelsen bekræfter tesen om, at en APV kan skrives på et stykke kaffefilter, og at den derfor ligeså godt kan afskaffes.

»Der er mulighed for at gennemføre APV’en forskelligt, og derfor er der nogen, der kan gøre det på en dag. Men så er spørgsmålet, hvor stor effekt det har. For mig at se er en dag lang tid at bruge på en lempelig APV. Den tid kunne bruges bedre på at forbedre arbejdsmiljøet,« siger Charlotte Antonsen.

Selv om tallene klart viser, at seks ud af ti små virksomheder klarer APV’en på en dag eller mindre, får det ikke LO-sekretær Marie-Louise Knuppert til at anerkende Venstres synspunkt. Hun henviser til, at ledelserne i mere end syv ud af ti virksomheder mener, at APV’en har hjulpet med til at forbedre arbejdsmiljøet.

»APV skal ikke måles i tid, men i indholdets kvalitet. Det centrale er, at APV’ens metode er med til at skærpe virksomhedernes bevidsthed om arbejdsmiljøet. Hver virksomhed finder sin måde at gennemføre APV’en på, og om det tager kort eller lang tid, har ikke den store betydning,« siger Marie-Louise Knuppert.

Hun pointerer dog, at det psykiske arbejdsmiljø bør indarbejdes bedre i APV’en. Omkring hver femte virksomhed peger nemlig på, at det ikke er lykkedes i dag.

Endnu en byrde

Den konservative ordfører på området, Charlotte Dyremose, lader sig ikke imponere over, at kun fem procent af de virksomheder, der ikke har gennemført en APV, siger, at det skyldes, at APV’en er for ressourcekrævende:

»Det er et udtryk for, at virksomhederne i dag har så mange bureaukratiske problemer, at de bare opfatter APV’en som endnu en byrde. Men der er ingen grund til at pålægge de mindste virksomheder den unødige bureaukratiske byrde, når de løbende kan tale om problemerne.«
Charlotte Dyremose mistænker også det lave tidsforbrug blandt de små virksomheder for at resultere i overfladiske arbejdspladsvurderinger.

citationstegnFor mig at se er en dag lang tid at bruge på en lempelig APV. Den tid kunne bruges bedre på at forbedre arbejdsmiljøet. Charlotte Antonsen (V), arbejdsmiljøordfører

 

»Dem, der virkelig har glæde af APV, er dem, der også ønsker at gøre noget ved arbejdsmiljøet. Og uanset om de er tvunget til det eller ej, vil de gøre det. Resten laver bare en overfladisk APV. De gode skal ikke straffes med at få en bureaukratisk dyne ned over sig, og de useriøse kan der bedre tages vare på ved at lade Arbejdstilsynet fokusere på dem.«

Lene Garsdal fra SF er glad for de nye tal, der bekræfter de oplevelser, hun har haft i sit job som læge i Arbejdstilsynet.

»Undersøgelsen harmonerer jo slet ikke med regeringens begrundelse om, at APV’en skaber en masse administrativt bøvl. Derimod harmonerer den fint med de erfaringer, jeg har haft igennem mit tidligere job. Der var det mit klare indtryk, at de små virksomheder var glade for APV’en som et værktøj til at forbedre arbejdsmiljøet,« siger Lene Garsdal.

Undersøgelsen viser desuden, at 82 procent af virksomhederne anvender tjeklister, når de gennemfører deres APV. De mest populære er listerne fra Bedriftssundhedstjenesten, BST.

Gallup har også stillet medarbejderrepræsentanterne i de 700 virksomheder de samme spørgsmål om APV’en. I det store og hele er de enige med ledelserne. For overskuelighedens skyld har Ugebrevet kun anvendt ledelserne svar i denne artikel.

Læs LO's notat på www.lo.dk