Virksomheder påtager sig nyt ansvar

Af

Det betaler sig at give medarbejderne flere kompetencer og mere indflydelse på deres eget arbejde, viser erfaringer fra projekt Den Bæredygtige Arbejdsplads, som 15 virksomheder deltager i.

30 sygedag på ét år. Så højt sygefravær havde rengøringsassistenterne i Esbjerg Kommunes rengøring i gennemsnit for to år siden. Rengøringen var forinden udliciteret med fiasko, og kommunen måtte tage opgaven tilbage. Samtidig var jobbet ensomt. De 260 ansatte i rengøringen arbejder på i alt 173 forskellige lokaliteter i kommunen, og kun få kendte hinanden.

I dag mødes rengøringsassistenterne regelmæssigt efter fyraften til vandgymnastik, madlavningsaftener om sund mad og styrketræning – betalt af arbejdspladsen. Samtlige medarbejdere har fået kortlagt deres personlige sundhedsprofil. Mange af dem har også været på gratis efteruddannelseskurser i emner som stresshåndtering og konfliktløsning sammen med kolleger, og på længere sigt skal alle af sted på kursus. Samtidig er sygefraværet faldet med knap 14 procent.

Medarbejder i centrum

Esbjergs kommunale rengøring har fået økonomisk og praktisk støtte til sundheds- og efteruddannelsesindsatsen ved at deltage i LO-projektet »Den Bæredygtige Arbejdsplads«, der hjælper virksomheder til større bæredygtighed og sanfundsansvar i form af bedre trivsel, arbejdsmiljø, læring, miljø og større socialt ansvar. De 15 virksomheder, der deltager i projektet, mødes til seminarer og får konsulentbistand og tilbud om kurser for medarbejderne. Et af kravene er nemlig, at medarbejderne inddrages og får større beføjelser eller kompetencer.

Hanna Simonsen, fællestillidsmand for rengøringsassistenterne i Esbjerg Kommune, ser indsatsen for sundhed og efteruddannelse som væsentlig årsag til den forbedrede trivsel.

»I rengøringsbranchen er der ikke tradition for at komme på kursus i andet end rengøring, men pigerne er helt vilde med både vandgymnastik og madlavningsholdene, og efteruddannelsen har givet dem nye redskaber, så de tør sige til og fra. Det vigtigste er dog, at de har opdaget, at de har kolleger, som de kan grine sammen med. At de ikke er Palle alene i verden,« siger Hanna Simonsen.

Rengøringschef i Esbjerg Kommune, Jens Christoffersson, er overrasket over, at så få kommuner og virksomheder arbejder målrettet med trivsel og kompetenceudvikling. Det undrer ham også, at de ansatte ikke presser mere på.

»Alle siger, at det lyder spændende, men der bliver ikke gjort nok,« siger han.

Jens Christoffersson har allerede søgt flere fonde om midler til at realisere næste fase i sit trivselsprojekt: Alle rengøringsassistenter skal have kortlagt deres kompetencer og have en selvstændig uddannelsesplan.

Den nødvendige demokratisering

En anden arbejdsplads i projekt »Den Bæredygtige Arbejdsplads« er kabelfabrikken NKT Cables i Asnæs i Nordsjælland, som gennem de seneste ti år har uddelegeret stadig større ansvar og beføjelser til de menige medarbejdere. Det er hidtil sket via detaljerede aftaler om, hvordan opgaverne skulle løses.

Sådan er det ikke længere. En ny skriftlig rammeaftale opstiller kun de overordnede principper, som de 470 medarbejdere herefter selv har omsat til konkrete spilleregler for hver deres produktionsgruppe. For at løse den opgave har alle produktionsgrupper været to døgn på eksternt seminar.

Medarbejdernes udstrakte indflydelse forpligter blandt andet produktionsgrupperne til selv at reagere ved atypisk fravær hos kollegerne, de skal finde aflastning til ældre eller sygdomsramte kollegaer, og grupperne har ansvar for oplæring og lægger selv vagt- og ferieplaner. Hvordan det konkret løses, er deres egen afgørelse.

Uddannelseschef på NKT Cables, Finn Dahl, ser den stigende demokratisering af virksomheden som en nødvendighed.

»Hvis vi skal overleve i kabelbranchen i Eu-ropa, er vi nødt til at være mere geniale end de andre, og det er vi, fordi vi er en mere demokratisk arbejdsplads. Samtidig gør indflydelsen det til et sjovere sted at arbejde med større fleksibilitet i forhold til familieliv, og det er også en nødvendighed. Her er kønt i Asnæs, men det er ikke nok til at tiltrække medarbejdere til at lave kabler i fremtiden, når vi heller ikke er lønførende,« siger han.

Fællestillidsmand på NKT Cables, Jørgen Bjergskov Nielsen, vurderer, at inddragelsen af medarbejderne kræver mod og modning hos alle parter.

»Forhindringerne i denne proces findes i hovedet på os alle. Medarbejderne skal turde påtage sig ansvar, og ledelsen skal turde afgive kompetence. Ellers skal man slet ikke gå i gang med en demokratiseringsproces,« siger han.

Diffust projekt

Også fjerkrævirksomheden Danpo er i gang med at øge medarbejderindflydelsen med støtte fra LO-projektet.

Danpos ansatte savnede information og dialog med den nærmeste chef. Samtidig ville virksomheden være bedre til at integrere Danpos mange ansatte med anden etnisk baggrund end dansk. Derfor har virksomheden styrket introduktionen af nye medarbejdere, opstillet et PC-informationssystem i produktionen og etableret såkaldte miniteams, hvor afdelingslederen holder møder med to til fire medarbejdere ad gangen. Det har dog vist sig at være svært at få de ansatte i selve produktionen involveret i teamarbejdet – især den halvdel af medarbejderne, der har anden etnisk baggrund end dansk, erkender Per Klitte, fabrikschef hos Danpo.

Han vurderer imidlertid, at det har været meget nyttigt for Danpo at deltage i projektet. Ordet »bæredygtighed« har fået ny og reel betydning på virksomheden.

»Fra at være en langhåret miljøbetegnelse er bæredygtighed blevet et ord med indhold, som vi forholder os til, og som har gjort os bedre til at tage beslutninger og begrunde dem,« siger han.

Derimod har Per Klitte ikke oplevet den grad af udveksling af erfaringer mellem virksomhederne i projekt »Den Bæredygtige Arbejdsplads«, som han havde håbet. Han mener, at de deltagende virksomheder i projektet er for forskellige, definitionen på bæredygtighed for uklar og kompliceret at forholde sig til, og at for mange konsulenter, eksperter og andre procesovervågere har været involveret.

Henrik Lund er en af disse procesovervågere. Han er ph.d-studerende på Roskilde Universi-tetscenter og forsker i, hvad fagbevægelsen kan få ud af projekt »Den Bæredygtige Arbejdsplads«. Og det er meget, mener han.

Henrik Lund fremhæver, at LO med projektet om bæredygtighed påtager sig en helt ny rolle som virksomhedsfornyer. Projektet forsøger at udvikle medarbejdernes deltagelse på arbejdspladserne. Det kan ligefrem bære nøglen til fornyelse af fagbevægelsen, forudser han.

»Fagbevægelsen har hidtil løbet efter frontløberne i erhvervslivet, når det gælder bæredygtighed, mens medlemmerne ikke har følt, at fagbevægelsen har varetaget deres interesser. Men der er fantastiske muligheder for at gøre bæredygtighed til springbræt for en stærk selvstændig faglig profil i fagbevægelsen, hvis den formår at knytte bæredygtighed til lønmodtagernes hverdag og arbejdsliv, sådan som det forsøges i dette projekt,« siger Henrik Lund.