Virksomheder kan gå fri af miljøkontrol i 11 år

Af

Beskæftigelsesministerens udspil til en arbejdsmiljøreform betyder, at virksomheder med et blot nogenlunde arbejdsmiljø kan slippe for kontrol i op til 11 år. Det fjerner virksomhedernes motivation til en ekstra indsats for at opnå arbejdsmiljøcertifikat, mener LO. Certifikatet betyder nemlig kontrol – for egen regning – hvert tredje år. Ministeren afviser kritikken.

Det er fornuftigt at belønne virksomheder med et godt arbejdsmiljø og kun straffe de virksomheder, hvor medarbejderne er tvunget til at møde på arbejde i et dårligt fysisk eller psykisk klima. Men det er »ravruskende galt«, når de middelmådige virksomheder på arbejdsmiljø-området slipper nemmere igennem end de rigtig gode virksomheder.

Og det vil ifølge LO blive resultatet, hvis det udspil til en arbejdsmiljøreform, som beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) præsenterede i sidste uge, bliver til virkelighed. Udspillet indebærer nemlig, at Arbejdstilsynet i en 11-årig periode fra 2005 til 2015 skal gennemføre en screening af arbejdsmiljøet på samtlige danske virksomheder. Ét besøg af gennemsnitlig halvanden times varighed på hver virksomhed vil tage 11 år og skal være basis for en inddeling af virksomhederne i to kategorier: Dem med arbejdsmiljøproblemer og dem uden.

De dårlige bliver underkastet mere omfattende kontrol og kan blive tvunget til at betale for ekstern rådgivning, mens dem uden større problemer kan forvente at blive fri for yderligere besøg fra Arbejdstilsynet i op til 11 år. For først når alle virksomheder er besøgt én gang, har Arbejdstilsynet tid til igen at kontrollere de gode virksomheder, medmindre der decideret sker ulykker, eller medarbejderne selv klager.

Det er denne periode helt uden kontrol fra myndighederne, som LO finder alt for lang. Det betyder nemlig, at disse virksomheder behandles langt blidere end de virksomheder, der opnår det såkaldte arbejdsmiljøcertifikat. Certifikatet gives til virksomhederne i arbejdsmiljøets »superliga«, som skal leve op til en lang række høje krav. Certifikatet vil koste fra 25.000 kroner og op til en halv million kroner – afhængigt af virksomhedens størrelse – og skal fornyes ved en ny omfattende og kostbar kontrol mindst hvert tredje år.

»Regeringen fjerner en væsentlig del af incitamentet for, at virksomhederne skal gøre en særlig indsats for arbejdsmiljøet og få arbejdsmiljø-certifikatet. Mange virksomheder vil formentlig agere efter devisen »Den, der lever skjult, lever godt«, og for dem er ministerens udspil jo lige sagen. Men det er et nederlag for arbejdsmiljø-indsatsen. Vi skal sikre, at virksomhederne prioriterer forebyggelse,« siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

Ingen økonomisk gulerod

Arbejdstilsynets direktør, Jens Jensen, kan godt følge LO’s argumenter, men han tror dog ikke på, at det vil afholde virksomheder fra at stræbe efter et certifikat:

»Mit eget billede er, at de virksomheder, som vil have et certifikat, er styret af, at de vil vise, at de har orden i deres ting. De tænker først og fremmest på deres image og deres muligheder for at rekruttere medarbejdere fremover. Samtidig finder de meget hurtigt ud af, at der er penge at spare ved at få et certifikat og dermed få gennemgået deres arbejdsprocesser,« siger Jens Jensen.

Det var den tidligere SR-regering og arbejdsminister Ove Hygum (S), der indførte arbejdsmiljøcertifikatet, som den borgerlige regering altså har holdt fast i. Men allerede kort efter sin tiltræden fjernede Claus Hjort Frederiksen det direkte økonomiske incitament til at få certifikat. Med virkning fra 1. juli i år kan virksomheder nemlig ikke længere få tilskud til at opnå certifikatet og heller ikke få refunderet arbejdsmiljøafgiften.

Arbejdsmiljøafgiften er ganske enkelt afskaffet for alle virksomheder, og dermed er der ikke længere nogen besparelse at hente for de gode virksomheder. Arbejdsmiljøafgiften kunne nemlig ofte udgøre op mod 400.000 kroner om året, som certificerede virksomheder altså slap for at betale i modsætning til virksomheder uden certifikat. Og dermed har certifikatet i mange tilfælde været en decideret god forretning.

Kun 15 virksomheder med certifikat

I dag rummer Arbejdstilsynets officielle liste kun 15 virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat, men på grund af skæringsdatoen 1. juli arbejder en del virksomheder i øjeblikket på at blive certificeret, så de kan få refunderet arbejdsmiljøafgiften for de seneste to år. Det giver travlhed hos blandt andre Niels-Christian Dalstrup, certificeringschef i Dansk Standard – et af de tre selskaber, som er godkendt til at udstede certifikater herhjemme.

Når først sveden er tørret af panden efter 1. juli, er Niels-Christian Dalstrup spændt på at se, hvordan det vil gå med tilgangen til certifikat-ordningen. Ikke alene forsvinder den direkte økonomiske fordel, men den kommende reform kan altså også betyde, at virksomheder uden certifikat og med et blot rimeligt arbejdsmiljø slipper for kontrolbesøg i op til 11 år:

»Jeg kan godt følge bekymringen for, at incitamentet til at få et certifikat bliver mindre, og man kunne godt lægge mere vægt på certifikatet i reformudspillet. Men jeg er optimist og tror på, at mange virksomheder alligevel vil have certifikatet, fordi det dokumenterer over for både medarbejdere og samarbejdspartnere, at man har styr på arbejdsmiljøet,« siger Niels-Christian Dalstrup.

Dorthe Ulsø er kvalitets- og miljøansvarlig på Semco Maritime i Esbjerg, som blandt andet producerer sikkerheds-, navigations- og ventilationssystemer til skibsfarten og olie- og gasindustrien. Semco Maritime er en af de få virksomheder, der allerede har arbejdsmiljøcertifikat, og ifølge Dorthe Ulsø skyldes det først og fremmest, at virksomheden ønsker at være på forkant med kundernes krav. Og hun er overbevist om, at et godt arbejdsmiljø på et tidspunkt også vil blive et krav fra især de udenlandske kunder.

»Men jeg kunne godt forestille mig, at der var mange virksomheder – måske specielt virksomheder, der kun handler i Danmark – som ville miste motivationen, hvis de kan slippe for tilsyn uden at blive certificeret,« siger Dorthe Ulsø.

Rimeligt med fortrin

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er imidlertid ikke bekymret for, at virksomhederne vil miste motivationen for at få arbejdsmiljø-certifikatet, og han satser på, at de virksomheder, der allerede har certifikat i dag, vil blive frontløbere i en positiv udvikling. Dels kan de presse på for, at deres samarbejdspartnere også bliver certificeret, og dels kan andre virksomheder se, at det rent faktisk kan betale sig.

»Når man er ude ved de virksomheder, der er certificerede, kan de dokumentere for os, at det udover at være godt for arbejdsmiljøet også er godt for virksomhedernes indtjening,« siger ministeren.

LO er ellers generelt positiv over for beskæftigelsesministerens tankegang om, at kræfterne først og fremmest skal sættes ind mod de virksomheder, der har problemer med arbejdsmiljøet. Men landsorganisationen mener, at kategoriseringen bør ske over langt kortere tid end de 11 år, som ministeren lægger op til. Derfor opfordrer LO til, at regeringen tilfører Arbejdstilsynet en større ekstrabevilling end de 40 millioner kroner til screenings-processen, som ministeren lægger op til. Samtidig ser LO gerne, at certificerede virksomheder tilgodeses ved for eksempel udbud af offentlige opgaver.

Det ønsker beskæftigelsesministeren ikke at tage stilling til, men kravet støttes til gengæld af Per Bach Nielsen, der er administrerende direktør i den engelske kedelkoncern Baxis danske afdeling. Baxi har også arbejdsmiljø-certifikat, og Per Bach Nielsen finder det kun rimeligt, hvis virksomheder med certifikat tilgodeses ved offentlige udbud:

»Hvis virksomheden har gjort en indsats, og samfundet har en interesse i et bedre arbejdsmiljø, synes jeg da også, det er rimeligt, at de virksomheder får et fortrin.«