afbud

Virksomheder gider ikke byde på offentlige millionkontrakter

Af

Ofte melder kun én virksomhed sig på banen, når det offentlige skal have bygget, udført opgaver eller købe varer for millioner. Dårlig konkurrence koster skatteborgerne millioner af kroner og øger risikoen for karteldannelse, mener Konkurrencestyrelsen. Byggebranchen gider ikke byde på uspændende offentlige opgaver, siger Dansk Byggeri.

En uspændende offentlig opgave? Kun én virksomhed viste interesse, da Aalborg Universitet udbød opgaven med at etablere en campus og stå for drift af kantinen. 

En uspændende offentlig opgave? Kun én virksomhed viste interesse, da Aalborg Universitet udbød opgaven med at etablere en campus og stå for drift af kantinen. 

Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Virksomheder takker i stor stil nej til offentlige opgaver.

Ofte melder ganske få sig på banen og giver et tilbud, når det offentlige skal have bygget, renoveret, rengjort eller købt ind fra alt fra computerudstyr til støttestrømper.

I otte procent af de store offentlige udbud byder kun en virksomhed på ordren. Og i ti procent af udbuddene kommer der kun tilbud fra to.

Få byder på offentlige opgaverTil hvert tredje offentlige udbud kommer der tilbud fra højst tre virksomheder. I otte procent af udbuddene melder kun en enkelt virksomhed sig på banen for at løse opgaven.
Kilde: Ugebrevet A4´s analyse af 1.424 danske og 7.592 tyske opgaver i EU´s udbudsdata TED fra juli 2013 til juli 2014. Der kan være usikkerhed ved opgørelsen, fordi ikke alle myndigheder noterer, hvor mange bud der er på opgaverne. Et udbud kan indeholde flere opgaver.

Det drejer sig ellers om store opgaver. For eksempel vandt Eurest A/S retten til kantinedrift og etablering af campus for Aalborg Universitet for 140 millioner kroner, hvor servicevirksomheden bød som den eneste.

E. Kallesøe Aut. El-installationsfirma A/S fik en opgave for Vejdirektoratet med at vedligeholde hovedveje til en værdi af næsten fire millioner kroner, uden at andre virksomheder gav et tilbud.

Og Energistyrelsen uddelte en kontrakt på 6,1 millioner kroner for at uddanne energikonsulenter og bolig-rådgivere til et konsortium, som vandt uden konkurrence fra andre virksomheder.

Det viser en analyse af 1.424 opgaver i EU's udbudsdatase TED fra juli 2013 til juli 2014, som Ugebrevet A4 har foretaget.

To bydende er ikke godt nok. Det er for svag en konkurrencesituation, og der er risiko for aftalt spil. Pierre Aagaard, udbudschef, Vejdirektoratet

Gennemgangen giver panderynken hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, som oplever, at det ikke er unormalt, at få byder på store kontrakter.

»Det er ikke godt for prisen. Får man ingen eller et enkelt bud, må det offentlige forhandle med virksomheden eller udbuddet gå om. Men forhandlingspositionen er vanskelig,« konkluderer kontorchef Kenneth Skov Jensen.

Hvert år køber det offentlige ind for omkring 300 milliarder kroner, og ifølge en analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen koster det mange skattekroner, når konkurrencen mangler.

Byder kun en virksomhed på opgaven, havner prisen i gennemsnit 2,5 procent under den vejledende pris i udbudsmaterialet. Byder to på opgaven, er besparelsen derimod 7 procent i forhold til den pris, som det offentlige regnede med.

Kommunerne er ikke begejstrede, når de kun modtager et enkelt tilbud.

»Det er ikke hensigtsmæssigt. På nogle markeder er der få spillere på banen,« siger Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen, som Kommunernes Landsforening og Erhvervsstyrelsen står bag.

To bejlere er for få

Vejdirektoratet ærgrer sig over de gange, et udbud kun tiltrækker få bejlere.

»To bydende er ikke godt nok. Det er for svag en konkurrencesituation, og der er risiko for aftalt spil. Vi gør meget for at tilrettelægge udbuddene, så flere virksomheder har interesse for dem,« fortæller udbudschef Pierre Aagaard.

Konkurrencen er hårdere i TysklandI gennemsnit byder 6,3 virksomheder i Danmark på offentlige udbud. I Tyskland er tallet 7,5.
Kilde: Ugebrevet A4´s analyse af 1.424 danske og 7.592 tyske opgaver i EU´s udbudsdata TED fra juli 2013 til juli 2014. Der kan være usikkerhed ved opgørelsen, fordi ikke alle myndigheder noterer, hvor mange bud der er på opgaverne. Et udbud kan indeholde flere opgaver.

Normalt stiler Vejdirektoratet efter mindst fire bud på opgaverne for at sikre en god pris. Det lykkes for det meste, men ind imellem kommer der færre bud.

Forklaringen kan være, at kun få virksomheder kan levere den ønskede teknologi, og så spiller tidspunktet for udbud også ind. Sidst på året kan virksomhederne have så travlt, at de holder lidt igen med at byde på nye opgaver.

Hvis der er flere store udbud på samme tidspunkt, kan Vejdirektoratet også trække nitten. Virksomhederne koncentrer sig om at byde på de andre opgaver, forklarer Pierre Aagaard.

Tilbud er ikke gratis

E. Kallesøe Aut. Elinstallationsfirma A/S løb som eneste virksomhed efter ordren hos Vejdirektoratet på knap fire millioner kroner. Det var et heldigt tilfælde, at der ikke var flere om buddet, mener adm. direktør Kim Haahr Jørgensen.

Jævnligt oplever virksomheden at dyste mod 10 til 30 andre, og det er ikke til at kende antallet af konkurrenter på forhånd.

»Der er uendelig hård konkurrence. Markedet er udpint, og jeg forstår ikke, at flere ikke har budt på opgaven. Vi synes, at det så spændende ud,« siger han.

Vi bruger ufatteligt mange penge på at lave tilbud. Helst vil vi undgå opgaver, hvor 30 byder, for det er spild af ressourcer. Kim Haahr Jørgensen, adm. direktør, E. Kallesøe Aut. Elinstallationsfirma

Det kan være et rent tilfælde, at konkurrencen om Vejdirektoratets udbud ikke var skrappere, mener Kim Haahr Jørgensen. Virksomhederne vurderer nøje, om man skal byde eller ej, for det koster at være med i opløbet om ordrer.

»Vi bruger ufatteligt mange penge på at lave tilbud. Beregningerne for Vejdirektoratet kostede 15-20.000 kroner. Helst vil vi undgå opgaver, hvor 30 byder, for det er spild af ressourcer, « siger han.

Dansk Byggeri oplever, at flere virksomheder har trukket følehornene til sig og ikke gider bruge krudt på tilbud, hvor vinderchancerne er små.

»Virksomheder er blevet mere professionelle og laver en større sortering i, hvad de vil byde på. Man skyder ikke på alt. Opgaven skal stå mål med den tid, man skal investere i den, og risikoen og kravene må ikke være for høje. Hvis der tegner sig en underskudsopgave, siger virksomhederne nej tak,« forklarer projektdirektør Henrik Fausing fra Dansk Byggeri.

Større vinderchancer giver bedre bud

Det offentlige kan skære mange bud væk på forhånd ved at prækvalificere for eksempel en håndfuld virksomheder, der som de eneste får lov til at byde. Det ødelægger ikke konkurrencen, men giver skarpere bud, mener Dansk Byggeri.

»Det kan være rigtigt dyrt at regne udbud igennem. Hvis virksomheder skal oppe sig, skal der også være rimelige chancer for at vinde,« mener Henrik Fausing.

Et enkelt tilbud kan i princippet være godt nok, hvis virksomheden vel at mærke ikke ved, at den er den eneste, som byder. Grith Skovgaard Ølykke, lektor, CBS

Også Udbudsportalen mener, det er fornuftigt, når kun indbudte virksomheder får lov til at byde.

»Hele branchen er interesseret i, at der ikke kommer alt for mange bud på opgaverne. Som virksomhed er det ikke interessant at give et bud, hvis man konkurrerer med 25 andre, så man vil gerne have snævret feltet ind. Som offentlig myndighed vil man gerne undgå at vurdere alt for mange tilbud. Kommunerne bruger meget krudt på udbud,« fortæller Rikke Thorlund Haahr, chef for Udbudsportalen.

Men selv når få virksomheder byder på opgaven, er det ikke sikkert, at det offentlige betaler overpris, forklarer Grith Skovgaard Ølykke, lektor og ekspert i udbudsret fra CBS, Copenhagen Business School.

»Et enkelt tilbud kan i princippet være godt nok, hvis virksomheden vel at mærke ikke ved, at den er den eneste, som byder. Hvis virksomheden på forhånd kan se, at kontrakten er lavet til den, har den ingen incitamenter til at give en god pris,« siger hun.

Karteller malker det offentlige

Få bud øger dog risikoen for, at virksomheder samarbejder og snyder bygherren, mener Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. For øjeblikket har styrelsen optrevlet en kartelsag, hvor over 30 virksomheder aftalte overpriser i 60 udbud inden for byggeriet.

»Der har for eksempel været den adfærd, at en gruppe satte sig sammen om det runde bord og fandt ud af, hvilken virksomhed, der skulle vinde opgaven, og fordelte penge efterfølgende. Der er ingen tvivl om, at jo færre virksomheder, der har lov til at byde, des større er risikoen for, at nogle taler sammen,« konkluderer kontorchef Peter Langkjær, der står bag efterforskningen af karteller i Konkurrencestyrelsen.

Jævnligt får styrelsen tip om, at der er mistanke om karteller. Nogle gange har det offentlige endda gjort det muligt for virksomhederne at samarbejde ulovligt.

»Hvis det offentlige afholder fælles besigtigelse og besvarer spørgsmål på byggepladsen, er der risiko for, at virksomhederne, der skal byde, kommer til at kende hinanden. Og hvis samme virksomheder bliver inviteret til at byde flere gange, øger det sandsynligheden for samarbejde,« siger kontorchefen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har dog ingen anbefalinger om, hvilke udbudsformer der er bedst, hvor mange der bør byde, eller om det er fornuftigt med fælles orienteringsmøder. Man skal blot være bevidst om risikoen for karteldannelse.

Kun én virksomhed er interessant

Når Danske Regioner køber hospitalsudstyr, hænder det jævnligt, at kun en enkelt virksomhed kommer med et tilbud. Men det kan dårligt være anderledes, mener Allan Aage Christensen, indkøbschef i Region Hovedstaden.

»Det er ikke et spørgsmål om, at der kun er én, som byder på opgaven. Det er et spørgsmål om, at kun én kan levere. Nogle gange er det udstyr, vi har behov for, patenteret teknologi. Andre gange har vi behov for hospitalsudstyr, der er magen til det, vi har i forvejen. Vi kan ikke acceptere andre løsninger, for det ville være uforholdsmæssigt dyrt at købe noget andet. Det udstyr, vi køber, skal passe ind i den samlede produktion, så hospitalerne fungerer effektivt,« siger han.

Aalborg Universitet endte med kun at få et bud på retten til kantinedrift til en værdi på140 millioner kroner. Der var tale om en ny aftaleform, der betyder, at universitetet ikke giver tilskud til kantinerne som normalt. I stedet skal de fungere på rene markedsvilkår.

I kontraktbetingelserne kan stå, at bygherren har alle rettigheder; entreprenøren alle pligter. Henrik Fausing, projektdirektør, Dansk Byggeri

Samtidig var madkonceptet nyt og inspireret af universiteter i England og USA med sandwichshop, Starbucks Café med videre.

I begyndelsen henvendte otte virksomheder sig for at høre om kantinedriften, men den nye model kan have afskrækket syv fra at byde.

»Virksomhederne har måske tænkt, at det var nyt, at de ikke kendte risikoen eller fik vederlag for kantinedriften. Men universitetet ville gerne afprøve et spændende madkoncept, hvor indtægterne kun kommer fra de spisende,« fortæller indkøbskonsulent Finn Westergaard Petersen.

Det offentlige fordyrer selv kontrakterne

Dansk Byggeri mener, at det offentlige mange gange selv er skyld i, at de modtager få bud, og opgaverne bliver dyrere end nødvendigt. Forarbejdet og udbudsmaterialet er ikke godt nok.

»I kontraktbetingelserne kan stå, at bygherren har alle rettigheder; entreprenøren alle pligter. Nogle gange står der modstridende ting i udbudsmaterialet, og hvis tingene er tvetydige, siger man, at entreprenøren skal regne med den dyreste løsning. Det øger risikoen for virksomhederne og gør det mindre attraktivt at byde på opgaven,« siger projektdirektør Henrik Fausing.

Han har set eksempler på, at tidsfristerne for byggeriet også kan være urealistiske. For eksempel skulle dele af byggeriet være færdigt hurtigere, end fabrikken kunne levere betonelementerne. Når tidsplanen er urealistisk, regner virksomheder dagbøder ind i tilbuddet.

Andre gange fraviger kommuner standardkontrakter, og det giver panderynker hos entreprenører, som har sværere ved at vurdere risikoen.

Konkurrencestyrelsen anbefaler, at det offentlige nøje vurderer, om de krav, man stiller i udbuddene, virkelig er nødvendige, eller om man uforvarende begrænser konkurrencen.

»Det offentlige skal stille få mindstekrav. På den måde kan så mange virksomheder som muligt komme på banen. Høje krav til for eksempel soliditet og virksomhedens kapital kan gøre det vanskeligt for nye virksomheder i branchen at byde,« mener kontorchef Kenneth Skov Jensen.

I Vejdirektoratet arbejder man hele tiden på, hvordan udbud bliver så interessante, at mange har lyst til at byde på dem.

»Vi vil gerne have afsat vores udbud, og så må produktet tilrettes efter kundernes smag. Vejdirektoratet taler løbende med brancheorganisationer og markedet for at finde ud, hvad der er interessant for virksomheder at byde på og under hvilke betingelser,« siger udbudschef Pierre Aagaard.