Virksomheder forsvarer børnearbejde

Af Marie Preisler, freelancejournalist

Børnearbejde er ikke altid fy-fy, mener en række virksomheder, der vedkender sig, at de gør brug af børns arbejde i den tredje verden. Red Barnet er enig og efterlyser, at også medier og forbrugere ser mere nuanceret på børnearbejde. Dansk fagbevægelse kan ikke finde sit ben at stå på. Den tænker for meget på egne interesser, mener lektor.

Flere danske virksomheder og brancheorganisationer erkender åbent, at de bruger visse former for børnearbejde. Det er noget nær umuligt at undgå, mener de, og derfor gælder det om i stedet at skelne mellem det gode og dårlige børnearbejde. Den holdning deler Red Barnet, som efterlyser et mere nuanceret syn på børnearbejde hos forbrugere og medier. Fagbevægelsen har flere forbehold.

citationstegnJeg vil kalde det vestlig kulturimperialisme, hvis man siger, at børn slet ikke må arbejde. For hvem skal så forsørge de 40 procent af børnene, der er blevet hjemløse på grund af aids i Malawi? Birgitte Henrichsen, informationschef i Skandinavisk Tobakskompagni

Børn arbejder på tobaksplantagerne i Malawi, som leverer tobak til Skandinavisk Tobakskompagni, og børn hjælper også til på kakao-marker i Vestafrika, der leverer råvarer til danske chokoladeproducenter. Stadig flere virksomheder vælger åbent at fortælle, at de har en politik for børnearbejde, der ikke nødvendigvis forbyder alt børnearbejde, vurderer Torkild Justesen, chef i Ledernes Hovedorganisations afdeling for forretningsudvikling.

»Det er efterhånden noget nær umuligt at garantere forbrugerne, at der ikke har været anvendt børnearbejde, og derfor er virksomhederne nødt til at udvikle politikker, der definerer, hvilke typer børnearbejde der er acceptable. Og det vil stadig flere virksomheder vælge at gøre, for det er et konkurrenceparameter at kunne fortælle kunden, om varen er produceret af børn og under hvilke forhold,« siger han.

Hjælp men ikke udnyttelse

Blandt dem, der åbent erkender brug af børnearbejde under visse forhold, er Hans Rysgaard, præsident for sammenslutningen af verdens chokoladeproducenter, International Confectionery Association. Ifølge bogen »Hårdt arbejde til små hænder«, som Red Barnet netop har udgivet, arbejder hundredtusindvis af børn på kakaomarkerne.

»Vi mener ikke, man skal sige til kakaofarmerne, at deres børn ikke må hjælpe til i landbruget.

Det er en del af kulturmønsteret, at børn arbejder eller hjælper med i landbrug over hele verden. På engelsk kan man fint skelne. Her siger man, at det er i orden at hjælpe – »do child work«.

Men det, vi er imod, er »child labour«, den organiserede og udnyttende form for børnearbejde,« siger Hans Rysgaard i bogen, som er en hjælp til virksomheder, der ønsker en politik for børnearbejde.

Skandinavisk Tobakskompagni har også en politik, der tillader visse former for børnearbejde i forbindelse med tobaksproduktion i udviklingslande.

»Vi lavede en politik, der lægger vægt på, at børn har ret til uddannelse og til ikke at udføre hårdt arbejde eller farligt arbejde med for eksempel sprøjtemidler. Det er således ikke alt arbejde, børn har, der skal være forbudt. Vi er nødt til at se på sammenhængen med fattigdom, og at mange børn arbejder på familiens gård ... Jeg vil kalde det vestlig kulturimperialisme, hvis man siger, at børn slet ikke må arbejde. For hvem skal så forsørge de 40 procent af børnene, der er blevet hjemløse på grund af aids i Malawi,« siger informationschef i Skandinavisk Tobakskompagni, Birgitte Henrichsen i bogen.

Alternativet er værre

Både Skandinavisk Tobakskompagni og chokoladeindustrien har oplevet at blive fremstillet i medierne som grove udnyttere af børns arbejdskraft. Den ubehagelige erfaring fik dem til at vedtage politikker for børnearbejde. Politikker, der fastslår, at børn ikke må have arbejde, der forhindrer dem i at gå i skole eller truer deres liv og sundhed. Samtidig betaler både Skandinavisk Tobakskompagni og chokoladeindustrien nu til udviklingsprojekter, der blandt andet skal sikre børnene adgang til skolegang.

Coop, der driver supermarkedskæderne Kvickly, Brugsen, Fakta og Irma, accepterer også visse former for børnearbejde, oplyser underdirektør i Coop Danmark, Mogens Werge. Coop har som led i sin etikpolitik formuleret på skrift, at børnearbejde er et komplekst problem.

»Vi synes, at det er svært at forholde sig entydigt til børnearbejde, fordi emnet ikke bare er sort/hvidt. Det er klart, at vi tager afstand fra de værste former for børnearbejde, og vi vil aldrig tolerere at samarbejde med en leverandør, der ikke respekterer dette. Der er imidlertid tilfælde, hvor vi accepterer, at børn arbejder eller hjælper til, fordi alternativet ville være endnu værre. I sådanne situationer vil vi se nærmere på den enkelte sag,« siger Mogens Werge i Red Barnets bog.

Red Barnets generalsekretær, Mimi Jakobsen, roser virksomhederne for at skelne mellem forskellige former for børnearbejde og efterlyser et tilsvarende nuanceret syn på børnearbejde hos forbrugere og medier.

»Det er meget modigt af virksomhedsledere at stå åbent frem om deres politik, for børnearbejde er uhyre følsomt, og mange virksomheder er tilbøjelige til at sige, at børnearbejde vil de slet ikke vide af, fordi de frygter reaktionen fra forbrugere og medier. Vi så naturligvis helst, at alle børn fik lov til bare at lege og gå i skole, men de barske realiteter er, at mange millioner børn ikke ville overleve uden at arbejde. Af hensyn til deres tarv er vi nødt til at acceptere børnearbejde under ordentlige forhold,« siger Mimi Jakobsen.

Generalsekretæren beder indtrængende vestlige forbrugere, fagforeninger og politikere om ikke at bruge boykot som våben mod virksomheder og lande, der afsløres som udnyttere af børnearbejde.

»Undlad for enhver pris boykot. Det gavner kun den vestlige forbrugers samvittighed. Nok tvinger boykot børnene ud af fabrikkerne. Men de havner typisk i ringere job,« siger hun.

Sådan gik det blandt andet i Bangladesh i 1990’erne, hvor en trussel om amerikansk handelsboykot tvang millioner af børn ud fra tekstilindustrien. Senere undersøgelser viste, at under en femtedel af de fyrede børnesyersker i stedet kom i skole. Hovedparten endte i værre job til dårligere løn. Mange tusind blev prostituerede og gældsslaver.

Fagbevægelse i dilemma

Den danske fagbevægelse er mindre begejstret for tendensen til at skelne mellem godt og dårligt børnearbejde. Danske virksomheder bør ikke acceptere nogen former for børnearbejde, mener bistandsorganisationen Ulandssekretariatet, der drives af LO og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF).

»Vi bryder os ikke om den form for skelnen. Børnearbejde er uacceptabelt. Arbejde er for voksne, mens børn skal lege og have en uddannelse. Derfor bør danske virksomheder principielt ikke acceptere nogen former for børnearbejde. Heller ikke hos underleverandører i udviklingslande.

Men virkeligheden er jo nogle gange en anden. Derfor må vi kræve, at virksomhederne medvirker til, at børnearbejde begrænses mest muligt ved at give forældrene en ordentlig løn og ved at give børnearbejdere på deres virksomhed mulighed for at komme i skole,« siger Mads Bugge Madsen, der er konsulent i Ulandssekretariatet.

Nøglen til at afskaffe børnearbejde har regeringerne i de lande, hvor børnearbejdet forekommer, vurderer Mads Bugge Madsen. De fleste lande har regulering af børnearbejde, men mange steder håndhæves den ikke.

Specialarbejderforbundet (SiD) er mindre afvisende over for at skelne mellem forskellige typer børnearbejde.

»Vi vil også alt børnearbejde til livs, men det ville give store sociale problemer at smide alle børnearbejdere på gaden fra den ene dag til den anden. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder medvirker til en proces, der kan minimere børnearbejde. De skal sikre, at børnearbejde overholder den internationale arbejdstagerorganisation ILO’s konventioner og bør støtte sociale programmer og uddannelsesprogrammer for børnene,« siger Sune Bøgh, international sekretær i SiD.

Han mener, at danske virksomheder bør forpligte sig til at inddrage den lokale fagbevægelse og regering i indsatsen for at begrænse børnearbejdet.

Den danske fagbevægelse har flere gange brugt en opfordring til boykot som middel over for virksomheder, og Sune Bøgh er ikke til sinds at opgive dette våben, selv om han erkender, at boykot af børnearbejde sjældent gavner børnene.

»Det er rigtigt, at boykot risikerer at kaste børnearbejdere ud i noget værre, men det er fair, at vi går ud og anbefaler boykot, hvis vi ikke kan komme i dialog på anden måde. Det plejer at lede til en forhandling, så boykot ikke bliver aktuel,« siger han.

FN’s børnekonvention forbyder kun børnearbejde, der er hårdt, farligt eller forhindrer børn i at få en uddannelse. Den internationale arbejdstagerorganisation ILO sondrer også mellem forskellige typer børnearbejde. I en konvention fra 1999, som Danmark og 142 andre lande har ratificeret, udpeger ILO de værste former for børnearbejde, nemlig brug af børn i krig, sex- og narkoindustri samt ethvert job, der ødelægger børns helbred, sikkerhed og moral.

Beskytter egne interesser

Alligevel fastholder fagbevægelsen i både Danmark og resten af de industrialiserede lande sin principielle modstand mod alle former for børnearbejde. Det er ude af trit med holdningen i ILO, påpeger lektor og Ph.D. Lynn Roseberry, som forsker i international handel og arbejdsret på Handelshøjskolen i København. Hun undrer sig over fagbevægelsens holdning om, at alt børnearbejde er dårligt:

»Det afspejler ikke holdningen i ILO, hvor fagbevægelsen selv har været med til at nuancere begrebet børnearbejde. Jeg tror, det hænger sammen med fagbevægelsens generelle skepsis over for liberalisering af handel og et ønske om at beskytte egne lønmodtagerinteresser,« siger hun.

citationstegnUndlad for enhver pris boykot. Det gavner kun den vestlige forbrugers samvittighed. Nok tvinger boykot børnene ud af fabrikkerne. Men de havner typisk i ringere job.
Mimi Jakobsen, generalsekretær i Red Barnet

Red Barnet skelner ligesom FN og ILO mellem forskellige typer børnearbejde. At børn arbejder på kemikaliefabrikker, i stenbrud og miner og med vævning af tæpper er dybt forkasteligt og bør stoppes prompte, mener organisationen. At hjælpe til hos grønthandleren eller hjemme på gården er derimod direkte gavnligt, fordi det giver børnene nødvendige kvalifikationer, så de kan forsørge sig selv, typisk når de er 14-15 år. Mellem disse yderpunkter er en stor gråzone af job, som ikke er farlige, og som Red Barnet finder acceptable, forudsat at børnene også får uddannelse og kun arbejder et begrænset antal timer.

Uddannelse af børnearbejderne og børn af ansatte er derfor også et centralt element i de politikker for børnearbejde, som Red Barnet anbefaler til danske virksomheder med produktion eller underleverandører i tredjelande.