Virksomheder er gået i chok

Af | @JanBirkemose

De danske virksomheder melder om akut krise netop nu. Kredittørken breder sig og trækker massefyringer og tabt udviklingspotentiale med sig. Men allerede om et år tror mange virksomhedsledere, at deres firma har det bedre. Det er en forbavsende optimisme, lyder det fra økonomiprofessor. Han tvivler på, at krisen slutter allerede i 2010.

KRISE »Det er ren apati. Alle opfører sig, som om de har været ude for et uheld. De sidder tavst og venter på at blive reddet. Det er, som om alle har fået granatchok.«

Nej, det er ikke en øjenvidneberetning fra Gaza eller Darfur. Den malende beskrivelse dækker derimod den oplevelse, som direktør Jimmy Binderup Andersen fra Dao Aviation har af banker og forretningsforbindelser gennem de seneste måneders økonomiske krise.

Og ifølge en helt ny undersøgelse af de frostkolde tilstande i de danske virksomheder er det ikke sært, hvis erhvervslivet er sunket ned i et kollektivt mismod. Undersøgelsen, der er foretaget blandt 350 danske virksomheder af analysefirmaet Kaas & Mulvad for Ugebrevet A4, dokumenterer, at de herskende begreber på direktionsgangene netop nu er massefyringer, svigtende efterspørgsel og frem for alt ekstremt fornærede bankforbindelser.

Hele to ud af tre virksomheder, der har haft brug for finansiering, er inden for de seneste tre måneder løbet ind i vanskeligheder, når banken skulle have checkhæftet frem. En af de ramte virksomheder er netop Dao Aviation, der fra sin placering i Roskilde Lufthavn lever af at vedligeholde og sælge flymotorer til mindre fly i hele verden.

Ifølge direktør Jimmy Binderup Andersen har kreditmulighederne i flere måneder været så stramme, at virksomheden knap har haft penge til at købe reservedele, så den kan gennemføre de opgaver, der står i ordrebogen.

»Vi føler virkelig, at vi er gået helt på grund. Før kunne vi sagtens få bevilget et overtræk i et par dage mellem, at vi skulle betale en stor regning, og vi fik penge fra vores kunder. Men nu er der lukket fuldstændig ned,« siger Jimmy Binderup Andersen.

Banker forværrer krisen

Han betegner selv sin virksomhed som en »sund forretning med et kapitalintensivt behov«. Virksomheden har eksisteret i 30 år, og omsætningen er de seneste fem år steget fra 31 millioner kroner til 46 millioner kroner om året. Direktøren er derfor tydeligt bitter, når han fortæller om, hvordan de strandede finansieringsmuligheder både tvinger virksomheden til at opsige medarbejdere, sende andre på deltid og vanskeliggøre en helt ny stor ordre.

»I begyndelsen af krisen mente jeg, at det var medierne, der talte krisen op. Men jeg må sandelig sige, at bankerne siden har gjort deres. De deler paraplyer ud i solskin og inddrager dem i regnvejr,« siger Jimmy Binderup Andersen.

Arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv har også netop spurgt til deres medlemmers kreditsituation. Her har lidt flere end hver fjerde virksomhed oplevet, at der er kommet nye betingelser for deres kassekreditter og eksisterende lån. Den mest almindelige stramning er højere renter og kortere betalingsfrister.

Konsekvensen for virksomhederne i Dansk Erhvervs undersøgelse er, at de i stor stil har sat ekspansion og udvikling i stå.

Det samme billede tegner A4’s undersøgelse. Her oplyser hele 6 ud af 10 virksomheder med svigtende finansiering, at firmaets udviklingsmuligheder derfor ikke bliver udnyttet. To ud af tre taber omsætning, og næsten halvdelen har været nødt til at foretage fyringer.

Politisk-økonomisk direktør Jens Brendstrup fra Dansk Erhverv betegner situationen som alvorlig.

»Der er ingen tvivl om, at virksomhedernes manglende likviditet er årsag til et utrolig stort tab i vækst. Hele økonomien og virksomhedsklimaet er blevet hastigt afkølet. Det går simpelthen ned ad i en fart, som vi ikke har oplevet før,« siger Jens Brendstrup.

Små firmaer hårdest ramt

Han henviser til, at det især er de små virksomheder, som lider under de manglende kreditter fra bankerne.

»Små virksomheder er i større omfang afhængige af bankerne. Store virksomheder kan lettere skaffe kredit ved enten at udstede virksomhedsobligationer eller gå på det internationale marked,« siger Jens Brendstrup.

Og det er netop, hvad Dao Aviation har tænkt sig at gøre. For at skaffe kapital til at gennemføre en ny stor ordre, hvor firmaet fast skal servicere et flyselskab, har ledelsen besluttet at lade en amerikansk investor købe sig ind i firmaet, der indtil i dag har været medarbejderejet.

»Vi kan ikke drive vores forretning videre, hvis ikke vi søger private investorer. Så enkelt er det, når bankerne ikke vil,« siger direktør Jimmy Binderup Andersen.

Økonomisk vismand og professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen fra Københavns Universitet mener, at det er svært at afgøre, hvad bankernes tilbageholdenhed skyldes. Er det, fordi de ikke mener, at virksomhedernes projekter kan overleve i den aktuelle konjunktur? Eller er det, fordi den såkaldte ”kreditklemme” tvinger bankerne til at holde igen med udlånene, så de kan få egenkapitalen til at fylde mere på den samlede balance?

»Der er blevet strammet så meget op, at man nok godt kan regne med, at bankerne i en vis grad også siger nej til sunde projekter, som de normalt ville have sagt ja til. Men det er svært at sige præcis, hvor stor en del af tilbageholdenheden der skyldes kreditklemmen, og hvor stor en del der skyldes en strammere kreditvurdering og mindre risikovillighed som følge af de dårlige økonomiske tider,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Af samme årsag advarer han mod at tro, at den såkaldte bankpakke 2, der blev aftalt af et bredt flertal i Folketinget i forrige weekend til en værdi på 100 milliarder kroner, vil være mirakelmedicin på virksomhedernes likviditetsproblemer.

»Bankpakke 2 vil kun afhjælpe den type afslag, der skyldes hensyn til bankens balance. De afslag, der skyldes strammere kreditvurdering og mindre risikovillighed, ændrer bankerne næppe ret meget på,« siger den økonomiske vismand.

Virksomheder tror på fremtiden

Likviditetsproblemerne rammer også de kunder, som vil købe af virksomhederne. Knap hver anden virksomhed i A4’s undersøgelse oplever, at deres kunder har større problemer end tidligere med at få finansieret deres ordrer. Og næsten 6 ud af 10 virksomheder har inden for de seneste tre måneder oplevet en faldende efterspørgsel.

En af de virksomheder, der mærker den faldende efterspørgsel, er Dansteel i Frederiksværk – tidligere kendt som Stålvalseværket. Finansieringsproblemer i det yderste led hos kundernes kunder har tvunget selskabet til at afskedige 25 medarbejdere ud af den 475 mand store medarbejderstyrke.

»Selv om skibsværfterne, som er en af vores kundegrupper, har ordrebøgerne fyldt op, hjælper det ikke meget, når deres kunder ikke kan få finansieret deres køb. Det mærker vi tydeligt ved, at vi får færre ordrer. De bestiller simpelthen ikke i samme omfang som tidligere,« siger økonomichef Tom Bantz fra Dansteel.

Han er dog ligesom mange andre virksomhedsrepræsentanter i under-søgelsen moderat optimistisk for frem-

tiden. De kommende seks måneder vil krisen fortsætte, men derefter lysner det, mener han.

»Vi skal nok om på den anden side af sommerferien, før det vender. Der er mange i vores branche, som er optimistiske.«

Undersøgelsen viser, at der generelt er opbakning til det synspunkt. Mens 6 ud af 10 beretter om faldende efterspørgsel de seneste tre måneder, tror kun knap hver anden, at det vil forsætte i de kommende tre måneder. Og ser man et år frem, forventer kun hver femte virksomhed, at efterspørgslen er lavere end i dag.

Med hensyn til antallet af medarbejdere på virksomhederne tegner der sig det samme billede. En fjerdedel af virksomhederne mener, at de vil have færre medarbejdere end nu om både tre måneder og om et år. Men en voksende gruppe virksomheder mener samtidig, at de vil øge antallet af medarbejdere, som tiden går. Helt præcist tror 14 procent af virksomhederne på flere medarbejdere om tre måneder, og 28 procent tror, de vil have flere folk om et år.

En af dem, som tror, at krisen vil vende i det kommende år, er Jimmy Binderup Andersen fra Dao Aviation. Han har ellers ikke underspillet krisens alvor i undersøgelsens øvrige spørgsmål.

»Jeg ser positivt på fremtiden. Krisen betyder, at der vil blive øget behov for den type mindre flyvemaskiner, som vi leverer motorer til. Derfor tror jeg, at markedet kan bære en udvidelse af vores virksomhed,« siger Jimmy Binderup Andersen.

Urealistisk optimisme?

For vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen kommer virksomhedernes beherskede optimisme som en overraskelse.

»Det er sådan set en forbavsende optimisme. Som Roosevelt (tidligere amerikansk præsident, red.) sagde: »Det, vi skal frygte mest, er frygten selv«. Altså at folk af frygt for nedgang begynder at gøre alt det, der skaber nedgang. For erhvervslivet vil det betyde, at man undgår investeringer og ansættelser af nye medarbejdere, fordi man forventer, at det alligevel vil gå helt galt,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og pointerer, at det netop går galt, når virksomhederne holder op med at investere og ansætte.

I Dansk Erhverv er der også glæde over virksomhedernes positive forventninger til fremtiden. Politisk-økonomisk direktør Jens Brendstrup er enig i, at økonomien så småt vil begynde at lysne om et års tid.

»Vi forventer, at 2009 er et år, som bare skal hives ud af kalenderen og glemmes. Fra 2010 vil vi opleve en lille positiv vækst. Det vil sige, at det begynder at gå fremad igen,« siger Jens Brendstrup.

Den samme optimisme er dog svær at genfinde hos Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. I vismændenes prognose bider krisen sig fast i noget længere tid, end virksomhederne forventer. Men Hans Jørgen Whitta-Jacobsen understreger, at så snart prognoser ser mere end et år frem, er de præget af stor usikkerhed.

»Jeg vil meget nødig sige, at virksomhederne tager helt fejl. Vi skal fokusere på, at det er gode nyheder, at virksomhederne trods alt har den optimisme,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Her og nu har krisen dog også skabt en god nyhed for alle virksomhederne. Nemlig at der ikke længere er mangel på arbejdskraft. Mens 62 procent af virksomhederne i undersøgelsen har oplevet problemer med at skaffe den rigtige arbejdskraft i de senere år, har kun 18 procent det problem i dag.