Virksomheder drukner i useriøse jobansøgninger

Af Jonas Fruensgaard

Virksomhederne er trætte af at bruge ressourcer på at gennemgå stakke af useriøse jobansøgninger fra de ledige. Flere virksomheder frygter, at de overser de seriøse ansøgninger og derfor ikke finder den bedste til jobbet. A-kasserne mener, at Beskæftigelsesministeriet presser de ledige til at søge for mange job. Nu lover beskæftigelsesministeren at se på reglerne.

JOBPRES Bunker af useriøse jobansøgninger frustrerer virksomheder over hele landet. Når de ledige skal dokumentere overfor både jobcenter og a-kasse, at de er aktivt jobsøgende, tvinger det dem til at sende ansøgninger til job, som de hverken gider eller er kvalificerede til. Og det giver virksomhederne ekstra arbejde med at gennemgå hundredevis af ansøgninger, hvoraf størstedelen er lige til skraldespanden.

I en rundringning til 25 virksomheder, som Ugebrevet A4 har gennemført, svarer 14 virksomheder, at mange eller næsten alle jobansøgninger, som de har modtaget, var useriøse. Kun seks virksomheder modtog få useriøse ansøgninger, da de havde opslag på jobcentrenes elektroniske jobportal, jobnet.dk, viser rundringningen.

Garn- og stofkæden Ulrikkas ejer Lise-Lotte Jensen blev næsten væltet omkuld af jobansøgninger, da hun i september som så ofte før annoncerede efter arbejdskraft på Jobnet.

»Ansøgningerne var dybt, dybt useriøse. Af 200 ansøgere kunne jeg kun tage fem til samtale. Resten var lige til skraldespanden. Mange sender blot deres CV eller gamle jobansøgninger,« siger Lise-Lotte Jensen.

Hun er overbevist om, at mange ledige ikke er interesseret i jobbet, men udelukkende søger for at dokumentere, at de er jobsøgende over for jobcentrene og a-kasserne.

»Én ringede og sagde, at han ikke ville have jobbet, men om han måtte bede om en kvittering på, at han havde søgt jobbet. En skrev i sin ansøgning, at hun altid havde drømt om at arbejde i en delikatesse-butik. Men vi sælger stof,« siger Lise-Lotte Jensen.

Samme problem har de i Vikarbureauet MatchMind, der finder medarbejdere for virksomhederne, og løbende har adskillige opslag på Jobnet. Bookingleder Thomas Schnell vælger ofte kun at have opslagene liggende en dag eller to.

»Ellers drukner vi i ansøgninger, vi ikke kan bruge til noget. Det er selvfølgelig ærgerligt, fordi jo længere tid, vi har dem liggende, desto flere kvalificerede ansøgere får vi. Men med mængden af useriøse ansøgere kan det ikke betale sig,« siger Thomas Schnell.

De fleste af de adspurgte virksomheder mener, at omfanget af useriøse ansøgninger skyldes, at jobcentrene og a-kasserne presser arbejdsløse til at søge job, der ligger uden for deres kvalifikationer, jobområde og interessefelt. Som reglerne er i dag, skal de ledige både dokumentere over for jobcentrene og a-kasserne, at de er jobsøgende.

Chef i Horsens Jobcenter Kurt Nygaard erkender, at de presser de ledige til konstant at søge job.

»Det er grundpillen i beskæftigelsessystemet, at de ledige skal være aktivt jobsøgende. Som situationen er nu, er spørgsmålet, om der er tilstrækkeligt med job at søge med de kvalifikationer, som de ledige nu engang har,« siger han.

Jobcentrene overvåges af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der kontrollerer, at jobcentrene lever op til Beskæftigelsesministeriets målsætninger. Job-centre, der er effektive til at få de ledige i arbejde, får refunderet en del af deres udgifter af staten, mens ineffektive jobcentre pålægges nye regler og målsætninger.

Beskæftigelsesministeriet har lovet at lempe reglerne. Det har betydet, at kravet om, at de ledige skal søge fire job per uge, er trukket tilbage. Men i A-kassernes Samvirke, der er brancheorganisation for danske a-kasser, mener de ikke, at der er sket de store ændringer i bureaukratiet og kravene til de ledige.

»Reglerne baseres på mistillid og kontrol af vores medlemmer. I forvejen er det en psykisk belastning og svær social situation at blive ledig. Omfanget af regler er kun med til at forværre situationen og hjælper ikke de ledige,« siger Morten Kaspersen, formand for A-kassernes Samvirke.

Hvis en ledig ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet eller har søgt job nok, skal a-kasserne selv udbetale overførselsindkomster til de ledige, som de ellers får refunderet af staten. A-kasserne mener, at reglerne tvinger dem til at presse de ledige unødigt hårdt.

Derfor sendte A-kassernes Samvirke i juni 30 forslag til, hvordan der kan gøres op med de bureaukratiske regler. Her foreslår de at gøre op med reglen om, at de ledige hver uge skal bekræfte, at de aktivt søger job på jobnet, fordi det betyder alt for mange irrelevante jobansøgninger, der belaster jobnet.

»Regeltyranniet stresser de ledige til at søge job, der ikke er der, eller presser dem ind i ofte meningsløs aktivering. De skal hjælpes med langsigtede jobplaner og efteruddannelse,« siger Morten Kaspersen.

Forældede regler

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Thomas Bredgaard mener, at det er rimeligt at motivere de ledige til aktiv jobsøgning.

»Det er ikke holdbart for samfundet, hvis de ledige bare kan gå rundt på overførselsindkomster og vente på, at krisen går over. Så er de pludselig langtidsledige, og så bliver de rigtig svære at få i arbejde igen,« siger Thomas Bredgaard.

Omvendt mener han også, at Beskæftigelsesministeriets regler er forældede og baseret på tider med højkonjunktur.

»Før krisen var der jo mangel på arbejdskraft, så der var det oplagt at presse de ledige. Men det er som om reglen om de fire job per uge stadig hænger ved, og realiteten er, at der er rekord mange ledige og meget få job. Det er medvirkende til, at der er så mange useriøse jobansøgninger på Jobnet,« konstaterer Thomas Bredgaard.

Beskæftigelsesministeriet bør ifølge arbejdsmarkedsforskeren lempe på kravene over for jobcentrene og a-kasserne, der til gengæld skal sikre, at jobansøgningerne bliver mere målrettede. Han peger også på, at et af problemerne i dag er at mange arbejdspladser i industrien bliver udsluset til udlandet.

»Det givet ikke mening, at de ledige hovedløst presses til at søge nyt arbejde eller bare bliver masseaktiveret, når de ufaglærte job forsvinder. Der skal alle parter blive bedre til at hjælpe de ledige over i andre sektorer, hvor de har en fremtid,« siger Thomas Bredgaard.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener, at reglerne overvejende er gode, som de er, og at de både fungerer under høj- og lavkonjunktur.

»Selvom der er lavkonjunktur, er der stadig 10.000 danskere, der skifter job hver uge, hvilket er ret mange. Derfor er det ekstremt vigtigt, at de ledige fortsat søger mange job,« siger Inger Støjberg.

Hun vil dog se på forslagene fra a-kasserne og jobcentrene og komme med udspil til, hvordan der kan lempes på bureaukratiet. Men beskæftigelsesministeren vil ikke sætte dato på, hvornår udspillet er klar.

En af de virksomheder, der håber, at reglerne snart ændres er tøjkæden Vero Moda. Her oplever man nemlig, at de useriøse ansøgninger går ud over kvaliteten i deres ansættelser. For et par måneder siden modtog Vero Moda over 600 ansøgninger, da de søgte nye ekspedienter. Langt de fleste af ansøgningerne var ifølge indehaveren Henrik Bottke ubrugelige.

»Det kræver tid og penge at gennemgå så mange ansøgninger. Derfor er vi ofte nødt til at skimme dem hurtigt igennem. Vi frygter at overse de få seriøse ansøgninger, når vi får så mange dårlige,« siger han.