UDDANNELSE

Virksomheder bliver mere kritiske overfor AMU

Af
| @MariaJeppesen

Ny rapport afslører stigende utilfredshed hos virksomhederne med AMUs kurser, der skal være mere fleksible og med et mere tidssvarende kursusudbud. Men arbejdsmarkedsforsker vender kritikken mod virksomhederne selv: De skal ikke sidde og pege fingre. De har selv et ansvar, lyder det.

Foto: Scanpix

Stigende utilfredshed med AMU. Det er konklusionen i undersøgelsen 'Virksomhederne og AMU' fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, der netop er blevet offentliggjort.

Kritikken går både på form og indhold:

AMU-systemet skal være nemmere at have at gøre med, og det skal fokusere mere på, hvad der er brug for i virksomheden. Og så skal det modsvare det teknologiske niveau i virksomhederne, som også efterspørger, at AMU bliver mere opsøgende.

På Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) mener man, at der er tale om kritiske resultater som parterne, skolerne og ministeriet er nødt til at forholde sig til.

»Der har løbende været forskellige vurderinger af AMU, men nu har vi dokumentation for at udviklingen går den forkerte vej på centrale områder,« lyder det fra Michael Andersen, chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut og en af hovedkræfterne bag den tilbagevendende undersøgelse, der også blev lavet i 2007 og 2011. 

Kritiske røster 

Det er ved at sammenligne med tallene fra 2007 og 2011, at EVA kan konstatere, at virksomhederne har skruet op for de kritiske røster i år. Således var der 60 procent af virksomhederne, der i 2011 vurderede, at udbuddet af AMU i høj eller i nogen grad var tilstrækkeligt. I 2015 er dette tal faldet til 55 procent. Hertil kommer, at en stigende andel af virksomhederne peger på bestemte barrierer for at bruge AMU: Fx var det i 2015 31 procent af virksomhederne, der syntes, at AMU fokuserer for meget på generelle kompetencer og for lidt på, hvad der er brug for i virksomhederne. I 2011 var det tal 24 procent. Så selv om flertallet fortsat er positivt, er tendensen klar: AMU får stadigt flere hug.

»Selvom mange virksomheder fortsat vurderer AMU positivt, er der er tale om en klar tendens, hvor en stigende andel af virksomhederne peger på væsentlige barrierer for at bruge AMU. Der er tale om ny viden, som må få nogle alarmklokker til at ringe. Den ny viden kan bruges til at kvalificere diskussionen om, hvordan AMU også fremadrettet kan fungere som et helt nødvendigt bindeled mellem virksomhederne og uddannelsessystemet,« siger Michael Andersen.

Se infografikken: Disse barrierer oplever virksomhederne

Den stigende utilfredshed afspejler de sidste års dalende aktivitet på AMU-området. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af AMU-kursister er faldet med 34 procent siden 2011.

Arbejdsmarkedsforsker: Stop med at pege fingre

Noget af kritikken er dog lige lovlig letkøbt. Det er i hvert fald synspunktet hos arbejdsmarkedsforsker og professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet, der synes, at virksomhederne slipper for billigt. For ham at se er det ikke AMU alene, der bærer et ansvar. I alle de branche- og fagudvalg, der er etableret rundt om i Danmark, der er sat til at tilpasse og udvikle AMUs kursusudbud, er alle arbejdsmarkedets parter repræsenteret - også arbejdsgiverne. Virksomhederne skal derfor »stoppe med at pege fingre af AMU og tage et selvstændigt ansvar«, lyder det fra Henning Jørgensen.

»I stedet for at surmule kunne de også selv komme ud af starthullerne,« lyder opfordringen fra Henning Jørgensen, der mener, virksomhederne har et dobbelt ansvar:

»Udover at de i højere grad kunne have sat en mere klar retning for AMU, har virksomhederne også et samfundsansvar. Så ja, AMU skal tage kritikken til sig og komme i gear, men at tørre den af på AMU selv er for unuanceret,« lyder det fra Henning Jørgensen.

Dansk Erhverv: AMU rammer skævt

I Dansk Erhverv kommer rapportens konklusioner dog ikke som nogen synderlig stor overraskelse. Kritikken stemmer overens med de tilbagemeldinger, som Chefkonsulent Louise Sommer får fra medlemmerne.

»Der er i nogle sammenhænge et mismatch mellem det udbud det er, og de behov, virksomhederne har,« lyder det fra Louise Sommer.

Hun fortæller, at hvor de større virksomheder måske har en rutine med at bruge AMU-systemet - »og har folk til administrere det bureaukrati, der følger med AMU«, som hun siger - så kniber det med de små og mellemstore virksomheder:

»For dem er det svært at finde det på hylderne, de har brug for, hvilket både skyldes indhold og de tekniske og administrative rammer omkring AMU,«lyder det fra Louise Sommer.

Medlemmerne går derfor i stigende grad til private udbydere, der kan skræddersy kurser med netop den længde og det indhold, den enkelte virksomhed har brug for. Private udbydere er hurtige, fleksible og præcise. Efter krisen, hvor virksomheden skar ned til netop den medarbejderstab, man havde brug for, er man blevet særdeles kritisk, når man køber efteruddannelse.

»Her er AMU udfordret,« lyder det fra Louise Sommer.

LO: Skyl ikke barnet ud med badevandet

I LO synes man, at hele AMU-systemet skal tænkes om. Men der er grænser for, hvor skræddersyede kurserne kan tillade sig at blive. Det er tænkt som et system, der skal opkvalificere de generelle kompetencer. Ikke være »deciderede virksomhedsrettede efteruddannelser,« lyder det Ejner K. Holst, næstformand i LO med ansvar for arbejde- og uddannelsespolitikken.

»Selvfølgelig skal AMU kurserne passe til efterspørgslen. Men skræddersyede forløb må virksomhederne selv betale for. Det skal ikke være for offentlige midler, for så er vi jo ude i statsstøtte. Det går ikke,« lyder det fra Ejner K. Holst, der efterlyser, at virksomhederne kommer mere på banen.

»Luk munden op,« lyder opfordringen.

»Virksomhederne bliver nødt til at være mere konkrete med, hvad det er, de vil have. Der er lokale uddannelsesudvalg i landet. Her kan de komme med deres input. Husk på, at når man peger fingre, så er der mindst tre, der peger tilbage mod en selv,« siger Ejner K. Holst, der generelt maner til besindighed i forhold til kritikken af AMU-systemet.

»AMU er et unikt system. Et offentligt uddannelsessystem, der efteruddanner faglærte og ufaglærte. Man skal tænke sig meget grundigt om før man skyller barnet ud med badevandet,« pointerer Ejner K. Holst.

Galimatias

Næstformanden i LO bliver bakket op af Henning Jørgensen, der ikke kun ser kritikken i rapporten som et udtryk for et faldende behov fra virksomhedernes side. Det er også et spørgsmål om økonomi. I årevis er AMU systemet blevet ‘udsultet’ lyder kritikken fra Henning Jørgensen. Konsekvenserne ser vi nu, mener Henning Jørgensen.

»Den økonomi, AMU kan fremvise lige nu, er alt for dårlig til at matche fremtidens behov,« lyder vurderingen fra Henning Jørgensen.

Ugebrevet A4 har tidligere beskrevet, hvor slemt det står til med økonomien i landets AMU-centre. Således analyserede vi tilbage i september 2015 regnskaberne for ni store uddannelsesområder gennem Undervisningsministeriets Regnskabsportal. De skoler, der havde sværest ved at få økonomien til at hænge sammen var AMU. Her havde hver tredje AMU-uddannelse i gennemsnit haft underskud de sidste tre år. For AMU Syd lød underskuddet på sammenlagt 11,8 millioner kroner i perioden 2011-2014. Dengang sagde direktør fra AMU Syd Mogens Jensen til Ugebrevet A4, at det var »galimatias.« I forbindelse med konklusionerne i den nye undersøgelse fra EVA, erkender Mogens Jensen, at »vores risikovillighed kan ligge et meget lille sted.« Dog har de forsøgt sig med de såkaldte 'åbne værksteder', der er mere fleksible end andre AMU-kurser. Her kan virksomhederne sende det antal, de har brug for i det antal dage, de har behov for. Men eksperimenterne forbliver i det små.

»For vi har simpelthen ikke økonomi til udvikling,« lyder det fra direktøren fra AMU Syd.

Brug for AMU

Ærgerligt, lyder kommentaren fra Henning Jørgensen. For der er faktisk brug for AMU. Indenfor en ganske kort årrække er det vurderingen, at der bliver behov for kvalificeret ufaglært og faglært arbejdskraft: Danmark skal blandt andet have en femern-forbindelse. Der skal bygges letbaner i hele landet. De arbejdspladser kan vi risikere at tabe på gulvet.

»Hvis vi ikke skruer et ordentligt og kvalificeret AMU tilbud sammen, så ryger godt 30.000 arbejdspladser på udenlandske hænder,« siger Henning Jørgensen.

»Det er jo dumt. Når vi nu rent faktisk har et system, der, indtil nu i hvert fald, har været virkelig godt,« konstaterer Henning Jørgensen.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby erkender, at der er brug for nytænkning af AMU.

»Evalueringen viser, at der er behov for at se på ændringer i systemet. Vi har fra regeringens side i vækst-udspillet fremlagt, at vi sammen med arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan AMU-systemet kan gøres mere målrettet og fleksibelt,« udtaler Ellen Trane Nørby i en mail til Ugebrevet A4 og hentyder til de kommende trepartsforhandlinger, der forventes at blive skudt i gang efter nytår.

Hos LO ser næstformand Ejner K. Holst frem til at drøfte AMU-systemet med de øvrige arbejdsmarkedsparter.

»Så må vi her kigge nærmere på, om der er noget administrativt, der kan laves om. Og om vi kan nærme os virksomhedernes behov. For vi kan ikke leve med en situation hvor færre og færre bruger AMU. Det er det for godt til,« fastslår han.

HVAD ER AMU

Arbejdsmarkedsuddannelserne er kortere kurser målrettet faglærte og ufaglærte. Formålet er at dække medarbejdernes behov for de erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden.

Systemet skal sikre et fleksibelt arbejdsmarked ved at fastholde og videreudvikle arbejdsstyrken.

Virksomheder kan sende ufaglærte og faglærte medarbejdere på forholdsvis billige AMU-kurser, der er delvist finansieret af staten. Derudover kompenserer voksen- og efteruddannelsesmidler, den såkaldte VEU-godtgørelse, for medarbejderens løn.

 

HVAD ER AMU

Arbejdsmarkedsuddannelserne er kortere kurser målrettet faglærte og ufaglærte. Formålet er at dække medarbejdernes behov for de erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden.

Systemet skal sikre et fleksibelt arbejdsmarked ved at fastholde og videreudvikle arbejdsstyrken.

Virksomheder kan sende ufaglærte og faglærte medarbejdere på forholdsvis billige AMU-kurser, der er delvist finansieret af staten. Derudover kompenserer voksen- og efteruddannelsesmidler, den såkaldte VEU-godtgørelse, for medarbejderens løn.