Vinterkulde mellem fagbevægelsen og regeringen

Af Iver Houmark Andersen

To magtfulde mænd sidder på hver deres kontor i København og skumler. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er skuffet over, at fagbevægelsen ikke ville være med til en reform af dagpengene. LO-formand Harald Børsting er vred over, at regeringen giver kommunerne hele ansvaret for jobcentrene. Begge forudser, at det varer længe, før de kan tage store skridt sammen.

SAMARBEJDE Claus Hjort Frederiksen står på sit ministerkontor med hænderne i lommen og kigger ud ad vinduet. »Nu regner det vist igen,« bemærker han og ser gennem novembermørket over på Christiansborg. Stedet hvor han for nylig skulle have landet en stor reform af dagpengene. Men fagbevægelsen og Socialdemokraterne ville ikke være med. »Nu må vi så fintune beskæftigelsespolitikken hen ad vejen,« konkluderer han og kigger ned.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har her i efteråret – med Arbejdsmarkedskommissionen som rambuk – forsøgt at få skåret den maksimale periode for dagpenge ned fra de nuværende fire til to år. Men det fik han ikke samlet et politisk flertal for.

»Min lære af det her forløb er, at Socialdemokraterne har valgt at stikke hovedet i busken og ikke tage diskussionen i forhold til, hvordan vi fremover skal få hænder nok til ældreplejen, til sygehusene og så videre. Vi sidder rent konkret med den opgave, at fra 2007 til 2015 er der 66.000 flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer ind,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Set gennem ministerens briller er den kuldsejlede dagpengereform ikke bare Socialdemokraternes skyld. Fagbevægelsen stod skulder ved skulder med Socialdemokraterne i forløbet. Eksempelvis beskyldte 3F i helsidesannoncer statsministeren for at komme som en tyv om natten og bryde løfter om ikke at forringe dagpengene.

Små tre kilometers københavner-trafik fra Beskæftigelsesministeriet, i LO’s domicil på Amager, vil LO-formand Harald Børsting ikke finde sig i at få sorteper stukket i hånden af beskæftigelsesministeren.

»Det er fuldstændig uværdigt, hvis den fordums så stærke strateg og nu Venstres beskæftigelsesminister går i sort over, at man ikke kan lokke fagbevægelsen og Socialdemokraterne med på at sable dagpengesystemet ned. At tro, at vi ville medvirke til ensidige forringelser og klask i røven til alle ledige og kommende ledige, det er da så talentløst, at det skriger til himlen,« siger Harald Børsting og fortsætter:

»Jeg havde aldrig regnet med, at en mand af Hjorts kaliber skulle gå i sort over at få skudt en reform ned.«

Claus Hjort Frederiksen bedyrer, at han nok skal klare modgangen, men han bryder sig ikke om signalerne fra Socialdemokraterne:

»Jeg er bedrøvet over den udvikling, der er med Socialdemokraterne. De ville ikke være med til dagpengereformen, og de ville heller ikke med i det forrige forlig, jeg lavede i februar, om jobplanen (den rummer blandt andet nedskæring af de supplerende dagpenge, red.). Da valgte de også at vende ryggen til problemerne,« siger ministeren og fortsætter:

»For én, der er vokset op i den tradition, at det for fagbevægelsen og Socialdemokraterne er vigtigt at være med i arbejdsmarkedspolitikken, er det en noget overraskende udvikling, at socialdemokraterne vælger frivilligt ikke at være med i større ændringer.«

Venstre-ministeren oplever, at Socialdemokraterne og fagbevægelsen er ét fedt:

»Jeg kan konstatere, at fagbevægelsen på centralt plan lægger alle sine æg i kurven hos Socialdemokraterne.«

Harald Børsting bekræfter, at fagbevægelsen havde drøftelser med Socialdemokraterne om dagpengereformen, men der var jo også drøftelser med regeringen, påpeger Børsting.

»Claus Hjort Frederiksen er fuldstændig galt afmarcheret, hvis han slår Socialdemokraterne og fagbevægelsen i hartkorn. Det er en antagelse, som han ikke har en skid belæg for,« siger Harald Børsting.

Formanden for LO har heller ikke ligefrem nydt det politiske efterår. For han ville gerne have haft en reform af dagpengene, så det var blevet mere attraktivt for LO-medlemmer at forsikre sig. Og humøret i LO-huset røg helt ned i kælderen for præcis 14 dage siden, da Beskæftigelsesministeriet udsendte en pressemeddelelse om, at kommunerne næste år overtager ansvaret for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Statens medarbejdere i jobcentrene har i dag ansvaret for de ledige, der er forsikret via medlemskab af en a-kasse. De cirka 1.300 statsansatte i jobcentrene overgår fra 1. august 2009 til at være ansat i kommunerne.

A-kasser i farezonen

Umiddelbart kan det ligne en uskyldig systemændring, når staten trækker sig ud af jobcentrene. Men sådan opfatter Harald Børsting det absolut ikke.

»Beslutningen trækker yderligere i retning af, at kommunerne overtager opgaverne fuldt og helt i forhold til de ledige. Næste skridt kan meget vel være, at man tager a-kassernes opgaver og lægger dem over i kommunerne. Altså mere eller mindre gør a-kasserne overflødige,« siger Harald Børsting.

Mister fagbevægelsen a-kasserne, vil det være næsten som at miste det ene ben. Nedlæggelse af a-kasserne er der dog ikke udsigt til, beroliger Claus Hjort Frederiksen. Vel er han utilfreds med a-kassernes virke og siger: »A-kasserne skal have mere fokus på at få folk i arbejde end at sikre medlemmerne lange dagpengeperioder«, men a-kasserne har en berettigelse:

»Det er historisk betinget, at vi har a-kasserne, og at folk forsikrer sig i private foreninger. Det er sådan set et meget godt system,« siger ministeren.

Ud over a-kassernes fremtid er Harald Børsting meget bekymret for, at de ledige skal blive ofre for kommunal kassetænkning og ringe hjælp.

»Vi har dokumenteret, at mange kommuners indsats i forhold til de ledige halter. Eksempelvis tilbyder man i den kommunale del af jobcentrene i mindre grad opkvalificering til de ledige end i den statslige del. Det vil sige, at kommunerne ikke tager fat i det grundlæggende problem, at folk mangler kompetencer for at kunne få job,« siger Harald Børsting.

Claus Hjort Frederiksen mener, at jobcentrene i det store hele fungerer udmærket og udlægger sammenlægningen af de kommunale og statslige dele af jobcentrene som »sund fornuft«, der blandt andet handler om at fusionere personale- og administrationssystemer.

»Der ligger ikke noget beskæftigelsespolitisk i at gøre jobcentrene enstrenget. De ledige har fortsat deres rettigheder i kraft af lovgivningen, som giver dem minimumsrettigheder til kontakt, aktivering, løntilskud og så videre. De lediges rettigheder står uantastet,« fastslår ministeren.

Forløbet op til det politiske forlig om jobcentrenes fremtid falder også LO-formanden for brystet.

»Forliget blev strikket sammen uden nogen form for høring af arbejdsmarkedets parter. Det er en amatøragtig måde at lave arbejdsmarkedspolitik på. Beslutningen er ydermere helt hen i hampen i betragtning af, at der var en klar aftale om en grundig evaluering før den eventuelle beslutning,« siger Harald Børsting.

Claus Hjort Frederiksen så derimod ingen grund til at udskyde en beslutning til 2010 – efter den planlagte evaluering – når regeringen allerede nu føler sig sikker på konklusionen: Der er så få ledige, at det ikke giver mening med to systemer.

Beskæftigelsesministeren kæder dog også de mislykkede forhandlinger om dagpengereformen sammen med den nye ændring af jobcentrene.

»Når fagbevægelsen vælger, at de politiske forhandlinger skal føres med Socialdemokraterne, så vælger fagbevægelsen at stå last og brast med Socialdemokraterne. Når Socialdemokraterne så ikke vil være med til at ændre på dagpengene, så må både Socialdemokraterne og fagbevægelsen leve med, at de heller ikke kommer med til at ændre på jobcentrene,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Harald Børsting tolker ministerens udmelding som hævn.

»Det lyder som en skoledreng, der har fået taget bolsjerne, og så skal han lige tage nogle nye i bytte. Sådan noget er ikke en politiker – og slet ikke en minister – værdigt,« siger Harald Børsting.

Politisk dødvande

Claus Hjort Frederiksen tilhører inderkredsen omkring statsminister Anders Fogh Rasmussen. Alligevel tør han ikke komme med bud på, hvornår han igen vil forsøge sig med store tiltag a la dagpengereformen.

»Vi må løse opgaverne hen ad vejen,« konstaterer ministeren.

I stedet for store reformer vil han nu eksempelvis arbejde på, at de ledige efter seks måneder skal have tilbud om praktik, uddannelse eller anden form for aktivering. I dag skal arbejdsløse først aktiveres efter ni måneders lediggang.

Et andet mindre tiltag i ministerens politiske kalender hænger sammen med Arbejdsmarkedskommissionens slutrapport, der kommer midt på sommeren næste år. Her ligger det i kortene, at regeringen vil gøre det sværere for unge at komme på førtidspension, samt at nye førtidspensionister må indstille sig på, at deres pension bliver tidsbegrænset på den måde, at de skal have deres helbred vurderet igen efter en periode.

Hvor langt regeringen kommer i forhold til førtidspension er meget usikkert. Formanden for den næststørste hovedorganisation på lønmodtagersiden FTF, Bente Sorgenfrey, har i et brev meddelt statsministeren, at hun ikke kan se nogen grund til videre drøftelser med regeringen på baggrund af de kommende anbefalinger fra Arbejdsmarkedskommissionen. Forløbet med dagpengereformen har ifølge hende givet det indtryk, at »regeringen ikke tager os alvorligt.«

LO-formand Harald Børsting ser heller ikke mange muligheder for større aftaler i beskæftigelsespolitikken foreløbig, og »det kan regeringen kun takke sig selv for med den måde, sagen om dagpengene blev håndteret på.«

I det seneste år er der kun indgået én større aftale mellem fagbevægelse, arbejdsgivere og regeringen: Aftalen om at nedbringe sygefraværet. Adspurgt om regeringen kun vil have arbejdsmarkedets parter med, når det kan betale sig, siger Claus Hjort Frederiksen:

»Næh, for jeg går ud fra, at vi har fælles mål, og vi har opnået store resultater sammen. Jeg ærgrer mig bare over, at vi med en reform af dagpengene kunne have hjulpet endnu flere mennesker i arbejde i stedet for, at de skal gå ledige,« som mener, at dele af fagbevægelsen stadig sætter automatpiloten på i forhold til en borgerlig regering.

»En række fagforeninger vælger stadigvæk bare den nemme udvej og peger på ham beskæftigelsesministeren og siger: ”Han er et dumt svin og er skyld i alle problemer”. Jeg synes sådan set, at vi har haft – og har – en historisk chance for at hjælpe nogle mennesker ind på arbejdsmarkedet. Derfor er der stadig brug for, at vi taler sammen.«

Dialog er Harald Børsting også med på:

»Jeg hører ikke til dem, der bærer nag. Jeg går ud fra, at regeringen fortsat er interesseret i at gøre forretninger med fagbevægelsen.«