Villa, to biler og job i IT-branchen

Af
| @MichaelBraemer

Shoko Kumar voksede op på Nørrebro, men har skiftet stenbroen ud med dyr adresse ved Damhussøen i Vanløse.

Integration Uddannelse, uddannelse og uddannelse. Det er den indiske indvandrer Shoko Kumars opskrift på, hvordan indvandrere bliver integreret i Danmark og får succes på arbejdsmarkedet.

»Det er den eneste måde at komme frem på. Diskrimination eller frygten for den kan man ikke indrette sig efter. Der er virksomheder, der ikke vil have indvandrere. Men også virksomheder, der gerne vil, fordi de ved, at det er god arbejdskraft. Men forudsætningen er en uddannelse. Har man taget den, er man også ude over sprogproblemerne,« siger den 38-årige marketingskoordinator i et IT-firma.

Han selv har kun oplevet diskrimination et par gange i Danmark – sidste gang, da han for over 20 år siden forgæves søgte et sommerferie-arbejde.

Shoko Kumar er del af den voksende gruppe af nydanskere, som det i al ubemærkethed er gået rigtig godt for. Med stor villa tæt på Damhussøen i Vanløse og med rigtig pæne biler af tysk fabrikat i carporten er han langt fra det billede af en arbejdsløs på overførselsindkomst, der ofte præger mediernes fremstilling og dermed også danskernes opfattelse af indvandrere.

Han kom til Danmark som toårig. Faderen var gæstearbejder – eller fremmedarbejder, som det dengang hed. Familien boede på Nørrebro.

»Det var også dengang et hårdt kvarter med en blanding af danske arbejdere og indvandrere.

Man var ikke glad for indvandrerne, og der var tit ballade,« husker Shoko Kumar.

På grund af forældrenes frygt for chikane kom Shoko Kumar i første omgang i en international privatskole, men blev senere flyttet til Sjællandsgade Skole. Den er senere blevet kendt for en koncentration af indvandrerelever på op mod 100 procent. I Shoko Kumars skoletid var procentdelen allerede omkring 30, og Shoko Kumar husker den som meget larmende.

Larmen afholdt ham imidlertid ikke fra at passe lektierne og gå videre på handelsskolen og derefter handelshøjskolen, hvor han tog HD i marketing. Bagefter havde han ingen problemer med at få arbejde.

Shoko Kumar mener, at der er sket en større adskillelse mellem danskere og indvandrere. Det beklager han, for det modarbejder integrationen. Selv havde han i sin barndom en blandet vennekreds, og ikke mindst forholdet til vennen Peter betød meget for ham.

»Ved at komme i hans hjem lærte jeg for eksempel, hvordan man som forælder skal tage sig tid til at gøre sjove ting med sine børn. Det kendte jeg ikke hjemmefra, men har taget med i forholdet til mine egne børn,« fortæller han.

For meget fokus på problemer

Shoko Kumar har et blandet forhold til det billede, medierne og den løbende debat skaber af indvandrerne. På den ene side mener han, at der er alt for meget fokus på problemerne:

»Hvorfor hører man aldrig om Ali, der måske har skabt en virksomhed med 25 ansatte og på den måde giver noget tilbage til samfundet. Eller Hassan, der arbejder 22 timer i døgnet. I Sverige har man været langt bedre til at løse de problemer, der måtte være, i stedet for at snakke om dem hele tiden.«

På den anden side kan han godt se, at der er problemer med en gruppe af unge indvandrere, der optræder i kliker og laver ballade.

»De mangler opdragelse. Det er, som om deres forældre tror, at de vokser op og finder sig til rette i samfundet af sig selv. Nogle har brug for et skub for at komme i gang,« siger Shoko Kumar.

Selv lægger han vægt på effektiv skolegang, og hans søn går i privatskole, der løbende måler resultaterne af undervisningen. Han vil gøre alt for, at det skal gå ham godt i samfundet, og frygter ikke, at diskrimination vil stå i vejen for ham, som har en blandet vennekreds af danskere og indvandrere.

Hvor han selv blev gift med en inder, fordi det var forældrenes forventninger, vil han heller ikke have problemer med, at de til den tid finder en dansk ægtefælle.

»Jamen, hvis det er det, de vil, hvad skulle jeg så have imod det,« siger Shoko Kumar.