Viljen til fællesskabet

Af Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand for SID

FAGLIGT TALT LO vil fornyelse. Og fornyelse er vel noget, vi alle synes lyder godt. Så problemet er ikke fornyelse i sig selv, men hvordan den reelt skal se ud.

LO skærer de økonomiske bånd til Socialdemokraterne. Vi har i SiD bakket op om denne beslutning, men også understreget, at vi som forbund træffer vor egen afgørelse med hensyn til partistøtte. Og så længe arbejdsgiverorganisationerne og virksomhederne fortsat massivt støtter de borgerlige partier – en støtte vi som forbrugere af virksomhedernes produkter ikke kan fravælge eller få indsigt i – må andre end LO skabe den nødvendige balance. Med afsæt i forbundets arbejdsprogram opfatter vi fortsat Socialdemokraterne som vores helt naturlige samarbejdspartner. Det udelukker naturligvis ikke kontakt til andre partier; men er der nogle, der i fornyelsens navn måtte glemme fagbevægelsens og Socialdemokraternes fælles ideologiske udgangspunkt og samarbejde, så er det gået for vidt.

Det største stridsemne op til den ekstraordinære kongres er spørgsmålet om grænsekonflikter mellem forbundene. I diskussionens hede kan man næsten få det indtryk, at alle forbund som udgangspunkt er utilfredse med de nuværende regler. Derfor er det vel på sin plads at nævne, at oplæg til nye regler tager sit udgangspunkt i, at et enkelt forbund har meddelt, at de ikke vil følge kendelserne fra grænseudvalget. Og det er ikke os i SiD.

Principperne for løsning af grænsestridigheder, som fremgik af LO’s første oplæg, og som vi i SiD meget tidligt afviste som helt uacceptabelt, fremgår fortsat af det oplæg, kongressen skal tage stilling til.

Vi har i SiD taget afstand fra de fremlagte principper og derfor fremsat et alternativt forslag. Det har vi gjort ud fra, at de foreslåede ændringer vil svække den samlede fagbevægelse. Styrken i den danske fagbevægelse er blandt andet, at det gennem årene har været veldefineret, hvilke faglige organisationer der over for arbejdsgiverne har haft forhandlingsretten, men også forpligtigelsen til at varetage det samlede sæt af problemer inden for området i forhold til medlemmerne.

Nu lægges der blandt andet op til dobbelt medlemskab, fælles overenskomster, og medlemsafstemning, der kan medføre paralleloverenskomster.

24bMen det er at stikke medlemmerne blår i øjnene at påstå, at en afstemning om, hvilket forbund de helst vil stå som medlemmer af, med et slag gør den overenskomst, som den pågældende arbejdsgiver allerede har indgået med et fagforbund, ugyldig.

A4 har fundet, at det i den nuværende debat er relevant at så tvivl om SiD’s vilje til fællesskabet i LO; ikke mindst i forhold til de mange fusioner vi gennem de sidste 10 år har gennemført, samt den vi i øjeblikket drøfter med KAD og TIB.

Når vi i SiD sammen med andre forbund gennem årene har set ideen i fusioner, skyldes det, at vi gennem stordrift kan holde kontingentet i ro og samtidig udbygge og løbende forbedre servicen over for vore medlemmer. Det har vi rent faktisk indtrykket af, at vore medlemmer er meget tilfredse med.

Og det med viljen til fællesskabet, ja… så betalte vi rent faktisk 85 millioner kroner i kontingent til LO sidste år. Og vort træk på fællesskabets muligheder når meget langt fra dette tal.