Vikarer får endelig deres eget EU-direktiv

Af Poul Smidt, Bruxelles

Meget tyder på, at EU’s arbejdsministre i dag kan nå til enighed om retningslinjer for de otte millioner europæiske vikarers arbejdsforhold. Direktivet har været mange år undervejs.

GENNEMBRUD Det er med håbet om endelig at kunne lægge en gammel sag bag sig, når EU-landenes arbejds- og socialministre i dag, 9. juni, sætter hinanden stævne i Luxembourg. Det såkaldte vikardirektiv har ligget på forhandlingsbordet i flere år, men fire lande – Storbritannien, Tyskland, Irland og Danmark – har hidtil blokeret for direktivet. Muligheden for at nå til enighed om vikardirektivet er opstået, fordi der i Storbritannien er indgået en aftale mellem arbejdsgivere og fagbevægelse om regulering af vikarers arbejdsforhold.

Mens den britiske Labour-regering i årevis har ment, at vikarer måtte finde sig i op til et års forskelsbehandling i forhold til fastansatte på løn, arbejdstid og ferie, så er der nu en britisk aftale, som siger, at vikarerne skal have ret til de samme arbejdsvilkår efter 12 ugers ansættelse i en virksomhed.

Det oprindelige EU-udspil arbejdede med ligebehandling fra dag ét. Det gør det sådan set stadig, men med mulighed for fravigelser godkendt af arbejdsmarkedets parter i hvert land. Det slovenske EU-formandskab har formuleret, hvad man kan kalde vide rammer for fravigelser fra ligebehandlingen, hvis parterne i det enkelte land vil det.

På den måde får briterne den nødvendige frihed til fravigelsen på 12 uger, og det ser dermed ud til, at direktivet kan blive vedtaget. Dermed får vikaransættelser også for første gang EU’s »blå stempel« som ansættelsesform. Direktivet understreger dog, at målsætningen for arbejdskontrakter på det europæiske arbejdsmarked fortsat er ansættelser uden tidsbegrænsning.

Direktivet vil betyde, at det vil blive ulovligt for vikarbureauer at binde de otte millioner europæiske vikarer til sig. Når vikaren er kommet ind på en arbejdsplads, skal han eller hun have mulighed for at søge ledige stillinger på denne arbejdsplads.

Danmark har hidtil været en del af det mindretal, der blokerede for vikardirektivet. Men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har i denne omgang mandat fra et flertal i Folketingets Europaudvalg, der giver ham mulighed for at medvirke til et kompromis.

Med i lommen til mødet i Luxembourg har Claus Hjort Frederiksen også et brev fra de tre lønmodtagerorganisationer LO, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) og Akademikernes Centralorganisation (AC).

Formændene for de tre organisationer, henholdsvis Harald Børsting, Bente Sorgenfrey og Sine Sunesen, skrev til ministeren i tirsdags. I brevet minder de ministeren om, at vikarbranchens faglige organisationer på europæisk plan netop har indgået en aftale, der siger ligebehandling af vikarer og fastansatte fra vikarens første ansættelsesdag. Og ifølge den samlede danske fagbevægelse er der ikke brug for så vide rammer for undtagelser fra den regel, som direktivteksten nu lægger op til.

Den europæiske aftale er indgået mellem arbejdsgiverne i Euro-Ciett og lønmodtagerne i Uni-Europe. Euro-Ciett har blandt andre den danske arbejdsgiverorganisation Dansk Erhverv som medlem og dermed deltager i aftalen. På lønmodtagersiden finder man blandt andre de store danske LO-forbund HK, Fagligt Fælles Forbund (3F), Dansk Metal samt Dansk El-Forbund og FTF-organisationen Finansforbundet.

Diplomater i Bruxelles siger i øvrigt, at der under dagens forhandlinger meget vel kan opstå en kobling mellem det nye vikardirektiv og ændringsforslaget til det såkaldte arbejdstidsdirektiv. I arbejdstidsdirektivet er stridens kerne, hvordan man skal opgøre arbejdstiden for tilkaldevagter eller tilstedeværelsesvagter, hvor lønmodtageren står til rådighed, men alligevel ikke bliver kaldt på arbejde. Her er der nu et kompromisforslag på bordet, som imidlertid møder stærk modstand fra både fagbevægelse og Europa-Parlamentet.