Vikarer er tabere i EU-strid

Af

Vikarerne i EU må indtil videre pænt affinde sig med deres ansættelsesforhold, efter at de europæiske arbejdsministre i juni måtte opgive at nå til enighed om et vikardirektiv. Danmark var med til at blokere, og det kritiserer fagforbundet HK skarpt. Men heller ikke i fagbevægelsen er der entydig opbakning til direktivet.

»No,« »nej,« »nein,« »no.«

De var afleveret på forskellige sprog, men meldingerne var ikke til at tage fejl af, da arbejds- og beskæftigelsesministrene fra Storbritannien, Danmark, Tyskland og Irland en tidlig juni-dag i Bruxelles blokerede for EU’s vikardirektiv. Dermed satte de fire ministre et foreløbigt punktum for direktivet, der skulle sikre vikarer samme ansættelses- og arbejdsvilkår som de fastansatte i den virksomhed, vikarerne arbejder i.

Siden EU-Kommissionen fremlagde sit første forslag til direktivet i foråret 2002, har det gennemgået adskillige forandringer på sin vej gennem EU-systemet. Selv om det daværende græske formandskab kæmpede bravt – med blandt andet flere kompromisforslag i den sidste fase – lykkedes det ikke at få de modstridende ender til at mødes. Dermed må det stigende antal vikaransatte i Europa foreløbig se i vejviseren efter EU-hjælp til bedre ansættelsesforhold.
Det er noget nær en offentlig hemmelighed, at direktivets fald blandt andet skyldes, at Tyskland og Storbritannien indgik en af de studehandler, som er herostratisk berygtede i EU-systemet.

Aftalen gik på, at Tyskland hjalp Storbritannien med at blokere for vikardirektivet, mens briterne til gengæld forhindrede et direktiv om overtagelse af aktier, som tyskerne frygtede ville gøre de tyske bilfabrikker til lette ofre for udenlandske overtagelser. Aktiedirektivet betød ikke så meget for briterne, som til gengæld for enhver pris ville forhindre vikardirektivet. Storbritannien er nemlig det EU-land, der har suverænt flest vikarer, og briterne mener, at strammere regler for vikaransættelser ville ramme det britiske erhvervsliv hårdt.

I Danmark er antallet af vikarbureauer mere end fordoblet på ti år. Fagforbundet HK er stærkt utilfreds med, at direktivet indtil videre er faldet til jorden. Overenskomstdækningen inden for vikarbranchen er nemlig ringere end på resten af arbejdsmarkedet, og selv om HK har overenskomst med de fleste større vikarbureauer, arbejder en del vikarer fra de mindre bureauer uden overenskomst.

Vikarer uden pension

Direktivet skulle dels sikre, at vikarer uden overenskomst fik den samme løn og de samme vilkår som deres fastansatte kolleger, men også forbedre forholdene for de vikarer, der allerede arbejder på en overenskomst. Sagen er nemlig, at for eksempel pension, løn under barsel og opsigelsesvarsler oftest er betinget af, at man har været på en virksomhed i en længere periode, og derfor kommer vikarerne i klemme i dag.

»Der bliver flere og flere vikarer, og derfor ville vikardirektivet betyde, at en lang række af vores medlemmer ville få bedre forhold. Derfor er jeg meget utilfreds med, at direktivet nu er blevet ofret i et politisk spil,« siger formanden for HK/Service, Karin Retvig.

Hun langer også kraftigt ud efter den danske regering, som hun mener, har lænet sig alt for meget op ad arbejdsgiverorganisationerne i denne sag. Beskæftigelsesministeren gik imod direktivet med den begrundelse, at det ville øge de administrative byrder for virksomhederne og skade fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked.

I Dansk Handel & Service, som ifølge organisationen selv organiserer cirka tre fjerdedele af vikarbureauerne, lægger ansættelsesretschef Laurits Rønn da heller ikke skjul på sin tilfredshed med, at vikardirektivet blev skudt ned i denne omgang:

»Det ligger jo i det at være vikar, at man arbejder på én virksomhed den ene dag og på en anden dagen efter. Derfor ville det blive et komplet administrativt kaos, hvis vikarbureauet skulle sørge for, at vikarens løn hver eneste dag svarede til lønnen i den virksomhed, som vikaren arbejdede på.«

Rønn mener, at det, ganske som i alle andre brancher, er op til arbejdsgivere og lønmodtagere i vikarbranchen at forhandle sig frem til arbejdsvilkårene for de ansatte. Og det er op til fagbevægelsen at kræve overenskomster med de vikarbureauer, som ikke er overenskomstdækket i dag.

Strid blandt socialdemokrater

Karin Retvig skælder ikke kun ud på regeringen. Hun er også forundret over, at oppositionen og Socialdemokraterne ikke har lagt et større pres på regeringen i forhold til direktivet. Og det er en undren, som også findes blandt Socialdemokraterne. Midt i juli dukkede der således et lille læserbrev op i Berlingske Tidende, hvor Socialdemokraternes EU-parlamentariker Helle Thorning-Schmidt kritiserede Danmarks modstand mod direktivet og opfordrede sit eget og Folketingets øvrige partier til »at mande sig op og tænke lidt mere på vikarerne«.

Og Helle Thorning-Schmidt, der har været med til at behandle direktivforslaget i EU-Parlamentets beskæftigelsesudvalg, holder fast i kritikken i dag:

»Mit eget parti burde have en mere aktiv holdning. Men det er typisk for holdningen i Danmark, hvor man ikke mener, at der er nogen særlige problemer med vikararbejde,« siger Thorning-Schmidt.

Hun mener, at der er god brug for fælles EU-regler, fordi vikararbejde er i kraftig vækst, og at man meget vel kan forestille sig, at også vikarer ansat af udenlandske vikarbureauer vil trænge ind på det danske arbejdsmarked.

Socialdemokraternes formand for Folketingets Europaudvalg, Claus Larsen-Jensen, »har respekt for, at Helle Thorning-Schmidt vil kæmpe for sagen og derfor måske bliver lidt utålmodig«, men han vil ikke vedkende sig, at Socialdemokraterne i Folketinget har været for passive. Han skyder derimod kritikken tilbage til Karin Retvig og fagbevægelsen:

»Fagbevægelsen har haft forskellige synspunkter i denne sag, og vi har gjort, hvad vi kunne for at finde en balance. Og vi kan jo heller ikke ændre på det flertal, der nu engang er i Folketinget.«

CO-Industri er kritisk

Det er da heller ingen hemmelighed, at mens HK har været en varm tilhænger af vikardirektivet, har resten af LO-fagbevægelsen været væsentligt mere passive og for nogles vedkommende endda noget kritiske. Det gælder blandt andet i byggeriet og i industrikartellet CO-Industri, hvor man har været bekymrede for, at direktivet kunne gå hen og decideret svække forholdene for vikarerne i industrien. Her er der nemlig i industrioverenskomsten en særlig aftale om, at virksomhederne også er forpligtede til at sørge for, at vikarer på virksomheden arbejder på overenskomstvilkår og dermed er sikret den samme løn som deres fastansatte kolleger fra den første dag, de er på virksomheden.

Og i CO-Industri frygter sekretariatsleder Verner Elgaard, at direktivet kan underminere den aftale. Direktivet kan nemlig komme til at indeholde en karensperiode, hvor vikarer først efter eksempelvis seks ugers ansættelse skal behandles på lige fod med de fastansatte på virksomheden. Ganske vist har den danske beskæftigelsesminister tidligere forsikret, at en karensperiode ikke kan komme til at forringe de vikar-ansattes vilkår, men Elgaard er ikke overbevist.

citationstegnDer bliver flere og flere vikarer, og derfor ville vikardirektivet betyde, at en lang række af vores medlemmer ville få bedre forhold. Derfor er jeg meget utilfreds med, at direktivet nu er blevet ofret i et politisk spil.
Karin Retvig, formand for HK/Service

»Vi kan ikke være sikre på, hvordan et direktiv bliver implementeret i den danske lovgivning, uanset hvad ministeren siger. Det er jo en borgerlig-liberal regering, og vikarbranchen er om noget et liberalt erhverv. Derfor er vi direkte modstandere af direktivet, hvis det indeholder en karensperiode,« siger Verner Elgaard.

Diskussionen om karensperiode og hvor lang den i givet fald skal være, er noget af det, der gjorde det umuligt for EU-landene at nå et kompromis om vikardirektivet. Og nu er vikardirektivet altså skudt til hjørnespark, mens EU-landene, fagforbundene og arbejdsgiverne spændt venter på, hvad det nye italienske formandskab vil stille op med direktivet. De færreste forventer dog, at vikarernes forhold vil blive højt prioriteret af italienerne, som hidtil ikke har vist synderlig interesse for direktivet. Derfor kan vikarerne komme til at vente længe på at høre »yes«, »ja«, »jah«, og »yes« til at forbedre deres arbejdsvilkår.