Vikarer drømmer om fast arbejde

Af

Ny undersøgelse viser, at HK-vikarer er vikarer af nød og ikke af lyst. De vil langt hellere have en fast ansættelse og håber, at vikararbejdet kan føre til et fast job. Vikarerne føler, at de har en ringere position på arbejdspladserne end de fastansatte. Lønnen er lavere, og de bliver udelukket fra møder og sociale arrangementer med de fastansatte kolleger.

»De frie fugle« er ikke så frie endda. I hvert fald er det ikke frivilligt, at vikarerne på HK-området arbejder som vikarer. Det viser en ny undersøgelse af vikarers arbejdsforhold, som konsulentfirmaet Oxford Research har gennemført for HK/Privat.

Oxford Research har udførligt interviewet i alt 35 vikarer, som er tilknyttet vikarbureauer og udfører vikararbejde inden for kontor og administration, plus fem repræsentanter for bureauerne, og hovedkonklusionerne er følgende:

  • Samtlige interviewede er vikarer af nød. De ville hellere have et fast job, og de fleste har forgæves søgt traditionelt arbejde. Derfor bruger de nu vikararbejdet som alternativ indgang til arbejdsmarkedet og håber, at det hen ad vejen kan skaffe dem en fast ansættelse.
  • Kun ganske få fremhæver lystbetonede motiver til at blive vikar og kun som sekundær begrundelse. Nogle fremhæver »friheden som vikar« og muligheden for at sige nej til en opgave, men andre påpeger, at friheden ikke er reel, fordi de er afhængige af stabil beskæftigelse og indkomst.
  • Også vikarbureauerne fortæller, at hovedparten af vikarerne ønsker fastansættelse og fodfæste på arbejdsmarkedet. Lystbetonede motiver og aktivt tilvalg af arbejdet fylder dog langt mere end i vikarernes udsagn.
  • Vikarerne føler, at de har en anden og ringere position på arbejdspladserne end de fastansatte. Konkret betyder det for eksempel, at vikarer ikke deltager i møder i arbejdstiden og udelukkes fra sociale arrangementer i og uden for arbejdstiden.
  • Vikarerne har beskedent kendskab til deres rettigheder og overenskomster. De tror, at de har færre og dårligere rettigheder end de fastansatte, uanset om de reelt har det eller ej. Følelsen af dårligere rettigheder forstærkes af, at vikarerne ikke ved, om de skal henvende sig til vikarbureauet eller den virksomhed, hvor de har et vikariat. Og de frygter, at utilfredshed forringer deres muligheder for at blive fastansat i virksomheden eller få flere vikariater i bureauet.
  • Usikkerheden om fremtidig beskæftigelse og indkomst hviler som et tungt pres på flere af vikarerne, fordi de savner sikkerhed i ansættelsen og vished om varigheden af vikariaterne. En del fortæller, at de ofte ikke ved, hvor længe de skal være i virksomheden, fordi de ansættes på kortvarige kontrakter, som forlænges gentagne gange. Og vikaren får som regel først besked få dage, før kontrakten udløber.
Knock out til myte

Formanden for HK/Privat, Karin Retvig, mener, at undersøgelsen er en regulær knock out til myten om de »frie fugle«, der elsker vikararbejdets fleksibilitet og skiftende udfordringer:

»Den her undersøgelse gennemhuller illusionen om, at folk selv søger friheden ved at være vikarer. Vi har måske også været lidt for tilbøjelige til at tro, at vikarerne selv har valgt det, og vi er jo fra arbejdsgivernes side blevet tudet ørerne fulde med, at det hang sådan sammen,« siger Karin Retvig.

Mange af vikarerne i undersøgelsen har oplevet deres alder som en hindring for at få fast arbejde, enten fordi de er over 50 år, eller fordi de er yngre kvinder i den fødedygtige alder. Og andre oplever manglende erfaring som problem, fordi de er nyuddannede eller har meget branchespecifik erfaring. Derfor er vikariater en mulighed for at komme til at kende arbejdsgivere på en måde, som kan bryde barriererne ned. Vikarerne ser ofte vikariaterne som en form for »prøvetid«, der måske kan give fastansættelse i virksomheden, og hvor man i hvert fald får gjort sig langt mere synlig end via en almindelig jobansøgning. Samtidig betyder vikararbejdet, at vikarerne undgår uheldige huller i det cv, som ofte er afgørende, når man skal have et fast job.

Ifølge vikarbureauerne fører hver tiende vikariat til en fastansættelse.

Karin Retvig er positiv over for, at man gennem vikararbejdet bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, men hun er bekymret over den stigende brug af vikarer. Hun ser blandt andet en tendens til, at virksomheder fyrer fastansatte medarbejdere for i stedet at hyre vikarer. Det gør det lettere for virksomheden at skrue op og ned for arbejdsstyrken alt efter, hvor meget der er at bestille, og overlader den besværlige personaleadministration til vikarbureauet. For vikarerne betyder det imidlertid ofte, at de får mindre i løn end de fastansatte kolleger på virksomheden og har ringere vilkår i forhold til pension og løn under sygdom.

»Vikarerne er nutidens daglejere, som må finde i at arbejde på dårligere vilkår end de fastansatte. Det er desværre god latin for vikarerne at finde sig i hvad som helst, og det skal vi have gjort op med. De skal have nogle anstændige arbejdsvilkår,« siger Karin Retvig.

Provinsvikarer savner fællesskab

HK har ganske vist overenskomst med mange vikarbureauer, men det betyder ikke nødvendigvis, at vikarerne får lige så meget i løn som deres fastansatte kolleger i de virksomheder, de arbejder i. Og da mange vikarer har skiftende vikariater og perioder uden noget at bestille, optjener de ikke lige så meget i pension som fastansatte.

HK har da også sat bedre forhold for vikarerne på dagsordenen ved de igangværende overenskomstforhandlinger med Dansk Handel & Service, men forbundet havde hellere set, at EU-kommissionen var kommet igennem med det vikardirektiv, som Tyskland, Storbritannien, Irland og Danmark blokerede for i sommer. Direktivet havde betydet, at vikarer skulle have samme vilkår som deres fastansatte kolleger.

citationstegnDen her undersøgelse gennemhuller illusionen om, at folk selv søger friheden ved at være vikar. Vi har måske også været lidt for tilbøjelige til at tro, at vikarerne selv har valgt det, og vi er jo fra arbejdsgivernes side blevet tudet ørerne fulde med, at det hang sådan sammen. Karin Retvig, formand for HK/Privat

Karin Retvig erkender dog, at undersøgelsen også viser, at HK har en stor opgave i at rette op på vikarernes ringe kendskab til deres rettigheder. Og så skal vikarerne bakkes op, så de tør kræve at få, hvad de har ret til. Det er imidlertid ikke altid så ligetil for fagforeningen at finde frem til vikarerne, som jo netop er kendetegnet ved, at de ofte skifter arbejdsplads. HK/Privat vil også arbejde for at etablere flere klubber og fællesskaber, hvor vikarerne kan udveksle erfaringer og blive klogere på deres rettigheder. En del af de københavnske vikarer nævner vikarklubben i hovedstaden som et positivt initiativ, og flere vikarer fra provinsen siger, at de godt kunne tænke sig sådan en klub.

Undersøgelsen fra Oxford Research beskæftiger sig kun med vikarer inden for kontorområdet, og konklusionerne kan derfor ikke umiddelbart overføres til andre vikargrupper. Den største vækst i vikarbureauernes omsætning de seneste år er sket inden for sygepleje og sundhed, som i 2002 udgjorde mere end en tredjedel af omsætningen. Og blandt eksempelvis læger og sygeplejersker skyldes vikararbejdet næppe, at de ikke kan finde fast job. Ledigheden i sygeplejerskernes a-kasse var i november på blot 0,7 procent mod til sammenligning 7,8 procent blandt HK’ere.

Sygeplejersker som overklasse

Arbejdsmarkedsforsker Steen Scheuer fra Roskilde Universitetscenter mener imidlertid, at de attraktive faggrupper i sundhedsvæsenet udgør den absolutte »overklasse« i vikarbranchen, og at den nye undersøgelse giver et godt billede af, hvorfor man typisk bliver vikar:

»Vikararbejde er bedre end ingenting, og derfor er der typisk mange unge nyuddannede, der begynder som vikarer. I mange brancher er det også en meget almindelig måde at komme i gang på, enten som vikar ansat af virksomheden eller gennem et vikarbureau. Nyuddannede sygeplejersker kan derimod gå lige ud i fast arbejde, så for dem er det et spørgsmål om fleksibilitet og frihed, når de vælger at blive vikarer. Men det kræver jo, at beskæftigelsessituationen er god,« siger Steen Scheuer.

I arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel & Service, der organiserer vikarbureauer, er erhvervspolitisk konsulent Annette Skjoldager enig i, at sygeplejerskerne formentlig har lidt gunstigere forudsætninger for en vikartilværelse end en kontorassistent. Men hun mener nu ikke, at undersøgelsen er helt dækkende for, hvorfor kontorpersonale bliver vikarer:

»Min opfattelse er lidt mere nuanceret. Jeg mener også, at nogle vikarer inden for kontorbranchen søger fleksibiliteten. Som vikar kan man jo for eksempel vælge at blive hjemme en dag eller en periode, og man kan bruge vikararbejdet til at finde ud af, hvad man vil fremover,« siger Annette Skjoldager.

Adecco er det største vikarbureau herhjemme og har blandt andet vikarer inden for sygepleje og kontorbranchen, men marketing- og kommunikationschef Nikolaj Henum mener ikke, at man kan sige noget generelt om de to grupper:

»Det er meget individuelt, hvorfor man bliver vikar. Og det er vores opfattelse, at billedet ikke er så sort-hvidt, som undersøgelsen blandt kontorvikarerne giver udtryk for. For ti år siden var der måske mere om, at man blev vikar, hvis man havde vanskeligt ved at finde fast arbejde. Men i dag er det meget mere accepteret, og jeg taler med mange, der nyder friheden som vikar. De har muligheden for at vælge arbejdet fra i en periode og for eksempel tage ud at rejse. Og de kan også få et frisk pust ved at beskæftige sig med noget andet, end de plejer, i en periode,« siger Nikolaj Henum.