Vikarbureauer lægger ansatte i lænker

Af | @CarstenTerp

Virksomheder skal betale store beløb, hvis de fastansætter vikarer. Beløbene holdes hemmelige. Dermed blokerer de både vikarernes muligheder for fast arbejde og forringer deres retsstilling, mener LO og FTF. Enhedslisten kræver, at regeringen skaber åbenhed om honorarerne.

Foto: Foto: Jakob Boserup, Scanpix

HEMMELIGE HÅNDJERN Vikarbureauer lægger deres mange tusinde medarbejdere i usynlige lænker. Bureauernes kontrakter med virksomhederne indeholder nemlig en klausul, der sikrer bureauerne mange tusinde kroner, hvis virksomheden skulle få lyst til at fastansætte vikaren. Aftalerne indgås bag ryggen på vikarerne, og det krænker deres rettigheder, mener de faglige hovedorganisationer LO og FTF.  

»Den slags jobklausuler er yderst betænkelige, fordi de selvsagt hæmmer vikarens muligheder for at få fast arbejde. Men også, fordi vikaren tit er uvidende om klausulen,« siger næstformand i LO Lizette Risgaard.

Selv når vikarerne kender til klausulens eksistens, ved de ikke, hvor mange penge der skifter hænder ved en fastansættelse. Det betyder ifølge FTF, at man sjakrer med vikarernes rettigheder – uden at give dem mulighed for at kræve en økonomisk kompensation.

»Et vikarbureau og en virksomhed laver en aftale, der vedrører en vikars muligheder for varig beskæftigelse. Men det er vikarbureauet, der bliver kompenseret for tabet af nogle rettigheder, der i virkeligheden tilhører den ansatte,« siger overenskomstchef i FTF Klaus Matthiesen.

Til skade for samfundet

Samtidig er klausulerne til skade for samfundet, fordi de mindsker mobiliteten på arbejdsmarkedet, mener FTF.

»Der er ingen tvivl om, at jobklausuler er af det onde – både for lønmodtageren, som ikke får det job, som vedkommende gerne vil have, og for de virksomheder, som afskæres fra at få den rigtige medarbejder til jobbet,« siger Klaus Matthiesen.  

Økonomisk krise og stigende arbejdsløshed har fået mange lønmodtagere til at prøve lykken som vikarer. Ifølge Vikarbureauernes Brancheforening svarer den samlede beskæftigelse hos bureauerne til 17.600 fuldtidsstillinger. Både LO og FTF mener, det er uhyre vigtigt for de mange vikarer at få ret til at kende størrelsen på det beløb, bureauerne opkræver. For hvis beløbet er for højt, er klausulen ugyldig.

Derfor forsøger de faglige organisationer netop nu at få ændret loven. Samtidig har LO anlagt en konkret sag for at få Arbejdsrettens ord for, at vikarerne har ret til at kende prisen på deres hoveder.

Klausul blokerede for fast job

Jesper Nielsen fra Ryomgård på Djursland fik tilbudt et fast job, men så snublede han i en jobklausul.

Igennem vikarbureauet JKS var Jesper Nielsen udsendt som ufaglært industriarbejder til Norway Seafoods, det tidligere Thorfisk i Grenaa. Han havde intet besvær med at følge med de andre pakkeriarbejdere. Men egentlig ledte han efter fast arbejde. Derfor søgte han andre job ved siden af. 

Norway Seafoods ville imidlertid gerne beholde ham, så i december sidste år fik han et mundtligt tilbud om fastansættelse fra 9. januar. Alligevel fortsatte vikarbureauet med at booke ham til arbejde på fabrikken. Det fik Jesper Nielsen til at gå til sin chef.

»Aftalen var jo klar nok. Jeg var blevet lovet en fast hyre. Men jeg fik at vide, at det ville koste dem en bod på 40.- 50.000 kroner,« siger Jesper Nielsen.

Han fik at vide, at Norway Seafoods havde forhandlet vikariatets længde ned til syv uger. Derefter kunne virksomheden ansætte ham. Jesper Nielsen havde imidlertid ikke tillid til den melding, han fik, og sagde op med ugens udgang. I dag har han arbejde i et firma i Risskov.

Produktionsdirektøren i Norway Seafoods, Klaus Wraa, bekræfter, at Norway Seafoods skal betale JKS kompensation, hvis virksomheden ansætter en udsendt vikar. Men beløbet kan han ikke genkende. Han siger også, at Norway Seafoods kan ansætte en vikar uden beregning efter ’en rum tid’.

»Det er en aftale, jeg selv har lavet med dem. Vi bruger i perioder mange vikarer, og det tjener vikarbureauet godt på. Så hvis ikke de vil give os den fleksibilitet, kan de ikke få nogen handel med os,« siger Klaus Wraa.

Retssag om klausuler

Vikarbureauet JKS spiller også hovedrollen i en anden sag om jobklausuler.

LO har lagt sag an ved Arbejdsretten på vegne af to medlemmer af Dansk El-Forbund. I deres kontrakter gør JKS opmærksom på, at ’en eventuel fastansættelse hos kundevirksomheden inden for de første 16 ugers vikariat – eller minimum 592 arbejdstimer – medfører, at JKS fakturerer et jobformidlingshonorar hos kunden.’

Det, mener LO, er i strid med Hovedaftalen på det danske arbejdsmarked, som fastslår, at der ikke må lægges hindringer i vejen for, at en arbejdstager udfører så meget og så godt arbejde, som hans evner og uddannelse tillader ham.

Og det er lige, hvad JKS gør, argumenterer LO. Med klausulen begrænser JKS sine ansatte i at søge fastansættelse. Og som en skærpende omstændighed oplyser JKS ikke størrelsen af jobformidlingshonoraret over for de ansatte og giver dem ingen kompensation.

JKS har ikke ønsket at medvirke i artiklen, men henviser til sin brancheorganisation, Dansk Industri. Herfra lyder svaret imidlertid, at DI ikke kan udtale sig med henvisning til den verserende sag i Arbejdsretten.

Klausul skal sikre vikarbureauer

I Dansk Arbejdsgiverforening, DA, har man intet at udsætte på jobklausulerne, fortæller ansættelsesretlig chef Flemming Dreesen.

»Der er tale om to virksomheder, som aftaler en pris, der fremgår af det forretningsgrundlag, de enes om,« siger han.

Flemming Dreesen mener, det er naturligt, at man tillader vikarerne at opkræve et beløb af en rimelig størrelse for at sikre dem mod at blive misbrugt til rekruttering.

»Beløbet, man betaler til vikarbureauet, skal jo ses i forhold til de udgifter, virksomheden ellers ville have til rekruttering. Og det skal kunne tåle rimelighedens klare lys,« siger Flemming Dreesen.

Samme forståelse udviser Morten Langer. Han er partner i advokatfirmaet Norrbom Vinding og fører arbejdsretlige sager på vegne af arbejdsgiverne. Derudover er han forfatter til bogen ’Rekrutteringsbegrænsninger – herunder jobklausuler’.

»Hvis man ikke giver vikarbureauet en kompensation, er det fristende for virksomheden at ringe og leje en vikar i stedet for selv at bruge krudt på at skaffe en medarbejder. Hvis det ikke går, så smider man bare vikaren hjem igen, og så har man ikke haft nogen omkostninger. Hvis det går godt, ansætter man måske vikaren direkte og har så sparet omkostningerne til rekruttering,« forklarer Morten Langer.

Honoraret skal være rimeligt

Hvordan sagen i Arbejdsretten vil falde ud, tør ingen af de eksperter i arbejdsret, A4 har talt med, spå om.

»Hovedaftalen indeholder en række rammebestemmelser, som er blevet tolket i pagt med det, der kaldes tidsånden. Og det er sket før, at man har strakt bestemmelserne i Hovedaftalen ret vidt. Men hvad tidsånden tilsiger i dette tilfælde, tør jeg ikke sige noget om,« siger professor Ole Hasselbalch fra Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.

Morten Langer vil heller ikke gisne om udfaldet.

»Jeg kan godt forstå, LO gerne vil prøve den sag, men det er jo ikke sikkert, de vinder den,« siger han.

Morten Langer hæfter sig ved det, LO kalder de skærpende omstændigheder – nemlig det hemmeligholdte honorar til vikarbureauet. Ifølge loven har et vikarbureau nemlig ret til at opkræve et ’rimeligt’ beløb, hvis en virksomhed ansætter en af bureauets vikarer. Hvis beløbet derimod er urimeligt højt, kan aftalen annulleres, og vikaren kan ansættes uden videre.

»I den konkrete sag siger LO: ’Hvis ikke medarbejderne kender beløbet, ved de ikke, om det er rimeligt. Og så ved de ikke, om aftalen kan opretholdes. Så hvis de bliver underlagt sådan et krav, skal de vide, hvor højt beløbet er.’ Det synspunkt kan man da godt forstå. Om det er juridisk korrekt, må Arbejdsretten afgøre, men det er da ikke dårligt tænkt,« siger Morten Langer.

Lovgivningen er noget sjusk

De pågældende klausuler er reguleret af jobklausulloven. Den blev til under den forhenværende regering, og resultatet får ingen stående ovationer fra Morten Langer.

»Jobklausulloven udsprang af en konkret sag i Sø & Handelsretten, hvor medarbejdere var omfattet af en klausul uden at ane det fjerneste om det. De blev begrænset på en måde, der ikke var helt indlysende rimelig, og det mente lovgiverne, man måtte sætte en stopper for,« fortæller Morten Langer og fortsætter:

»Men sandt at sige var det ikke noget imponerende lovgivningsarbejde. For man kopierede reglerne om konkurrenceklausuler og sagde: ’Det kan vi sikkert også bruge her.’ Men en konkurrenceklausul er indgået mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager. Jobklausulerne er derimod indgået mellem en arbejdsgiver og en tredjepart – men de har virkning for lønmodtageren,« siger han.

LO og FTF kræver lovændring

I øjeblikket behandler Folketinget et forslag til en ny vikarlov, der skal regulere brugen af vikarer. Det har givet både LO og FTF anledning til at kræve, at lønmodtagerne får kendskab til størrelsen af de honorarer, vikarbureauerne kræver af virksomhederne.

»Det er et spørgsmål om at skabe mere transparens omkring de aftaler, der regulerer ansættelsen,« siger overenskomstchef i FTF, Klaus Matthiesen.

»Uden de oplysninger er det jo umuligt at vurdere, om beløbet er rimeligt jævnfør bestemmelserne i jobklausulloven. Så skulle man jo føre en sag alene for at finde ud af, om der var grundlag for at føre en sag. Allerede der er du jo ude i nogle umulige omkostninger for en almindelig lønmodtager,« siger han.

Tilsvarende siger næstformand i LO Lizette Risgaard:

»Det kan ikke være rigtigt, at vikarer skal begrænses i at få fastansættelse og i at håndhæve de rettigheder, som jobklausulloven skal beskytte. Derfor mener vi, lovgivningen i højere grad skal begrænse brugen af jobklausuler i vikarforhold. Og vikaren bør som minimum kende vilkårene i sådanne klausuler – herunder beløbets størrelse.«

Måske for svært at forklare

Advokat Morten Langer fra Norrbom Vinding kan da heller ikke se nogen juridisk begrundelse for at holde beløbet hemmeligt. Han understreger dog, at der kan være kommercielle forhold, som han ikke kender.

»Nogle kan måske have den tilgang, at hvis folk kender beløbet, skal man også kunne forklare det,« siger han og uddyber:

»Der kan også være situationer hjemme i familien, hvor man siger: ’Jeg kan godt forklare børnene, hvorfor jeg må spise peanuts, når de er gået i seng. Men hvis de ikke ved, jeg gør det, så slipper jeg for at forklare det.’ Nogle gange er det bare nemmere.«

Hos Enhedslisten mener Finn Sørensen, det er ganske rimeligt, at vikarerne kender størrelsen af det jobformidlingshonorar, vikarbureauerne kræver. Derfor har partiet bedt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) sikre åbenhed om beløbet i den nye vikarlov.

»Der bør være en pligt for vikarbureauet til at oplyse beløbets størrelse, uden at vikaren behøver at bede om det. Der er tale om forhold, der vedrører vikarernes ansættelse. Dem bør de være fuldt oplyst om,« siger han. 

A4 har forgæves bedt beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) svare på, om hun vil indføre åbenhed om jobformidlingshonoraret i den nye vikarlov.