Vigtig viden om flygtninges kompetencer strander i asylcentre

Af | @LaerkeOeland

Når kommunerne overtager ansvaret for en flygtning, står de i mange tilfælde på bar bund, fordi overleveringen fra asylcentret halter gevaldigt. Sådan lyder kritikken fra tre forskellige integrationskonsulenter. Kommunernes Landsforening håber, at de nye initiativer i trepartsaftalen vil løse problemet.

I Syrien arbejdede Mohammed Abu Maijana som kok i sin egen restaurant. Den erhvervserfaring har skaffet ham et job som ufaglært køkkenmedhjælper på Herlev Hospital

I Syrien arbejdede Mohammed Abu Maijana som kok i sin egen restaurant. Den erhvervserfaring har skaffet ham et job som ufaglært køkkenmedhjælper på Herlev Hospital

Foto: Søren Bidstrup / Scanpix

En stor del af den viden, der bliver indsamlet om flygtningenes uddannelse og erhvervserfaring i asylcentrene, går tabt, når kommunerne overtager ansvaret for flygtningene.

Det viser en analyse, som LG Insight har lavet for Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet. De har spurgt kommunerne, hvilke informationer de bruger, når de skal i gang med at strikke et forløb sammen, der i sidste ende skal få flygtningene i job.

Her svarer en "forholdsvis stor andel af aktørerne", at de slet ikke anvender informationer fra asylcentrene, skriver LG Insight i undersøgelsen.

»Kommunerne oplever, at det grundlag, de får at arbejde med fra asyloperatørerne, er meget mangelfuldt, og at overleveringen af viden om flygtningnenes kvalifikationer foregår alt for løst,« siger Lars Larsen, der er direktør for LG Insight.  

Kilde: Evaluering af kommunernes brug af integrationskontrakter og helbredsmæssige vurderinger, LG Insight, januar 2016

Det billede genkender to andre integrationskonsulenter, som kalder det helt afgørende, at der kommer styr på overleveringen af flygtningenes kompetencer. Ellers forpasser kommunerne chancen for at få flygtningene hurtigt i job.

»Det halter omkring den helt basale registrering, og det er et kæmpe problem, at det ikke kører mere smurt, for så skal man starte helt forfra, når flygtningen kommer ud i kommunen,« siger direktør for konsulentfirmaet Sisyfos, Hans Lassen.

Kommunerne oplever, at det grundlag, de får at arbejde med fra asyloperatørerne, er meget mangelfuldt Lars Larsen, direktør, LG Insight

Den samme oplevelse har projektchef i Dansk Flygtningehjælps Integrationsnet Else-Marie Ringgaard.

»De informationer, der indsamles i asylcentrene, kommer desværre sjældent med ud i kommunerne. Det er rigtig ærgerligt, for det ville være godt for effektiviteten, hvis man bygger videre på de informationer, der er indsamlet en gang, så der ikke skal stilles de samme spørgsmål igen,« siger hun.

Det er meget kostbar tid, der går tabt med dobbeltarbejdet. Flygtningenes motivation for at komme i arbejde falder erfaringsmæssigt efter to til tre måneder, og derfor er det så vigtigt, at kommunen er hurtigt klar med de rette job- og sprogtilbud, mener hun.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Røde Kors, som driver størstedelen af asylcentrene.

Det skal køre mere effektivt

I Kommunernes Landsforening (KL) oplever formand Martin Dam (V), at der er "rum for forbedring" i overgangen fra asylcentrene til kommunerne.

»Hvis det er forskelligt, hvilke informationer vi får, afhængigt af hvilket asylcenter vi får flygtningen fra, kan vi jo ikke regne med det. Hele forløbet skal trimmes, så det kører mere effektivt,« siger han.

Derfor er han også meget glad for den første del af trepartsaftalen, som blev indgået i sidste uge. Her blev parterne enige om, at afklaringen af flygtningenes kompetencer skal i gang allerede på asylcentrene. Og i aftalen står der:

»Der skal ske en bedre og mere ensartet screening af flygtningenes formelle og uformelle kompetencer, der blandt andet kan bidrage til en bedre overgivelse af information fra asylcenter til kommune«.

Næste skridt er, at regeringen og kommunerne skal finde ud af, hvordan det skal ske i praksis, forklarer Martin Dam.

»Nu skal vi være skarpe på, hvem der gør hvad, så vi sikrer, at de oplysninger, der bliver genereret tidligt i forløbet bliver sat i system og overgår til kommunerne, så de ikke skal starte forfra,« siger han.

Det er selvfølgelig noget, vi skal have rettet op på så hurtigt som muligt Hans Lassen, direktør, konsulentfirmaet Sisyfos

Også Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet lægger i deres aktuelle drøftelser med KL om integrationsindsatsen vægt på, hvordan udvekslingen af informationer om flygtningenes kompetencer kan komme til at glide mere glat. I en skriftlig kommentar til Ugebrevet A4 videregivet af pressechef Mia Tang oplyser ministeriet følgende:

»Der bliver set på, hvordan informationsudvekslingen kan forbedres mellem de forskellige aktører. Hensigten er at give kommunerne en bedre ramme for at sikre en tidlig og styrket integrationsindsats med henblik på at få flere flygtninge i beskæftigelse.«

De nye tiltag bliver hilst velkommen af integrationskonsulenterne.

»Det er selvfølgelig noget, vi skal have rettet op på så hurtigt som muligt, så der kan ske et løft af hele processen,« siger Hans Lassen.

Han undrer sig dog over, at det ikke er sket for længe siden, og det samme gør Else-Marie Ringgaard.

»Det er jo et rigtig godt initiativ, men efter at have arbejdet på området de sidste 25 år kan jeg være forundret over, at kompetenceafklarignen bare ikke fungerer i praksis, selvom intentionerne er der,« siger hun.

Hvem er de egentlig?

At kommunerne ikke har tilstrækkelig viden om flygtningenes kompetencer, fremgår også af en anden undersøgelse, som Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet har offentliggjort.

For at få overblik over flygtningenes uddannelsesniveau og erhvervserfaring har ministeriet fået Rambøll Managment til at lave en stikprøvekontrol i kommunerne. Den viste, at langt størstedelen af flygtningene ingen uddannelse har ud over grundskolen.

Men på spørgsmålet om, hvilken erhvervserfaring flygtningene har, måtte de fleste kommuner melde pas. Rambøll Management skriver i undersøgelsen:

»...nogle kommuner har nærmest konsekvent ikke indtastet oplysninger om erhvervserfaring, eksempelvis fordi oplysningen ikke findes hos kommunen«.

Kilde: Afdæknings af flygtninges kompetencer, Rambøll Management, februar 2016

Når to tredjedele af kommunerne ikke har svaret på spørgsmålet om erhvervserfaring, kan det enten skyldes, at flygtningene ingen erhvervserfaring har, eller at kommunen ikke har oplysninger om deres erhvervserfaring.

Den mangel på overblik kommer ikke bag på Else-Marie Ringgaard.

»Det skyldes jo, at der ikke er ret mange informationer, der ovegår fra asylcentrene til kommunen,« siger hun.

Det går ikke kun ud over sagsbehandlingen af den enkelte flygtning, men også hele flygtningedebatten.

»Jeg kan godt blive lidt bekymret, hvis dem der udtaler sig i den offentlige debat, tror, at alle de flygtninge, vi modtager lige nu, er strømlinede og direkte på vej ud på arbejdsmarkedet,« siger hun.

Det er vigtigt at have en nuanceret forståelse af, hvad det er for en baggrund, de nye flygtninge kommer med, mener Else-Marie Ringgaard.

Det samme efterspørger Martin Henriksen, udlændingeordfører i Dansk Folkeparti. Han har bedt udlændingeminister Inger Støjberg (V) redegøre for, hvor mange af de flygtninge, der kom til Danmark i 2015, der har en videregående uddannelse som eksempelvis læge, tandlæge eller ingeniør. Men det kunne hun ikke svare på.

Der er ikke ret mange informationer, der ovegår fra asylcentrene til kommunen Else-Marie Ringgaard, projektchef, Dansk Flygtningehjælp

Det er ellers noget af det første, asylansøgerne bliver spurgt om, når de kommer til Danmark. I forbindelse med asylsamtalen skal de udfylde et såkaldt boligplaceringsskema, hvor de blandt andet svarer på, hvilken uddannelse og erhvervserfaring, de har.

Udlændingestyrelsen gemmer oplysningerne og sender dem til kommunerne. Men de kan ikke udtrække oplysninger om asylansøgernes uddannelsesniveau, fremgår det af svaret til Martin Henriksen.

Det er derfor, ministeriet i stedet har valgt at få Rambøll Management til at lave en stikprøve. Det fremgår af den skriftlige kommentar til Ugebrevet A4:

»Udlændinge- Integrations- og Boligministeriet har foretaget en spørgeskemaundersøgelse og ikke anvendt Udlændingestyrelsens oplysninger, da det for øjeblikket ikke er muligt at udtrække statistik om flygtninges uddannelse og erhvervserfaring fra Udlændingestyrelsens journaliserings- og sagsstyringssystemer.«

De har til gengæld ikke svaret på, om de mener, at Rambøll-undersøgelsen, hvor kommunerne ikke kan redegøre for to tredjedele af flygtningenes erhvervserfaring, giver en tilstrækkelig viden om flygtningenes erhvervserfaring til at rettelægge kvalificerede integrationsprogrammer.